REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm., om Facebook bør og kan underlægges et udgiveransvar ligesom den øvrige presse, og dermed gøres ansvarlig for, hvad der formidles på deres platform, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. januar 2019

Forebyggelseskontoret

Nathalie Bidstrup Niel-

sen

2018-0032/06-0067

960874

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm. del), som Folketingets

Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Søren Pape Poulsen

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm., om Facebook bør og kan underlægges et udgiveransvar ligesom den øvrige presse, og dermed gøres ansvarlig for, hvad der formidles på deres platform, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for resultatet af RIA-rådsmødet d.

6. december 2018, hvor EU Kommissionens forslag om terror-

relateret onlineindhold blev behandlet.”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at Europa-Parlamentets og Rå-

dets forslag til forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret

onlineindhold var på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 6.-7. december 2018 med henblik på at opnå en generel indstilling

til forslaget.

Forordningsforslaget blev fremsat af Kommissionen den 12. september

2018 som en del af en samlet ”sikkerhedspakke” bestående af tre initiativer,

der skal styrke bekæmpelsen af terrorisme og grænseoverskridende krimi-

nalitet i Den Europæiske Union. Forordningens formål er at skabe en klar

og harmoniseret retlig ramme til at forebygge misbrug af hostingtjenester til

udbredelse af terrorrelateret indhold på nettet med henblik på at garantere et

velfungerende digitalt indre marked.

Forordningsforslaget indeholder en række konkrete pligter for hostingtjene-

steydere og medlemsstaterne, som skal sikre en effektiv bekæmpelse af terr-

orrelateret indhold på nettet, herunder indførelse af en retligt bindende 1-ti-

mes frist for hostingtjenesteydere til at fjerne terrorrelateret indhold efter

modtagelse af et såkaldt påbud om fjernelse fra en kompetent national myn-

dighed.

Justitsministeriet er i forbindelse med behandlingen af forordningsforslaget

blevet opmærksom på, at forslagets artikel 15 om jurisdiktion rejser spørgs-

mål i forhold til grundloven. Denne bestemmelse indebærer, at en kompe-

tent myndighed i en anden medlemsstat kan træffe en retligt bindende afgø-

relse i form af f.eks. et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold over for

en hostingtjenesteyder i Danmark. Afgørelsen bliver bindende for

hostingtjenesteyderen umiddelbart og uden, at en dansk myndighed bliver

involveret først.

Efter statsretten anses danske myndigheder som udgangspunkt for at være

enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske ter-

ritorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud). Som en undtagelse hertil

følger det af grundlovens § 20, at de beføjelser, som efter grundloven til-

kommer rigets myndigheder, ved lov i nærmere bestemt omfang kan over-

lades til mellemfolkelige myndigheder som f.eks. EU. Bestemmelsen giver

derimod ikke adgang til at overlade beføjelser til andre stater.

Justitsministeriet har rejst dette problem over for det daværende østrigske

formandskab, Kommissionen og Rådets Juridiske Tjeneste og arbejder på at

finde en løsning.

På rådsmødet den 6.-7. december 2018 blev der vedtaget en generel indstil-

ling til forordningsforslaget på trods af, at både Danmark, Finland, Holland

og Tjekkiet stemte imod. Derfor fremsatte Danmark under rådsmødet en er-

klæring med et forslag til ændring af forordningsforslaget, der løser det

nævnte problem i forhold til grundloven, med henblik på, at ændringsfor-

slaget indarbejdes i forbindelse med de kommende trilogforhandlinger mel-

lem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Ændringsforslaget indebærer bl.a., at det bliver muligt for Danmark at

vælge, at afgørelser fra kompetente myndigheder i andre medlemsstater, der

er rettet mod hostingtjenesteydere i Danmark, skal sendes til den kompe-

tente myndighed i Danmark, som straks sender afgørelsen til hostingtjene-

steyderen. Det ligger heri, at afgørelsen først får retligt bindende virkning,

når hostingtjenesteyderen har modtaget afgørelsen fra den kompetente myn-

dighed i Danmark.

Justitsministeriet arbejder fortsat for at få ændringsforslaget eller en even-

tuel anden løsning indarbejdet under de kommende trilogforhandlinger.

Justitsministeriet vil løbende orientere Folketingets Europaudvalg om de vi-

dere forhandlinger om forordningsforslaget.

Referatet fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december

2018, hvor den danske erklæring er gengivet på side 9-10, er vedlagt i kopi

til udvalgets orientering.