REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm., om Facebook bør og kan underlægges et udgiveransvar ligesom den øvrige presse, og dermed gøres ansvarlig for, hvad der formidles på deres platform, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. februar 2019

Strafferetskontoret

Eva Katrine Barnholdt

2019-0030-1888

967886

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 260 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. januar 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm., om Facebook bør og kan underlægges et udgiveransvar ligesom den øvrige presse, og dermed gøres ansvarlig for, hvad der formidles på deres platform, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 260 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Med henvisning til de marokkanske drabsvideoer, der er blevet

delt på Facebook, bedes ministeren redegøre for, om Facebook

bør – og kan – underlægges et udgiveransvar ligesom den øv-

rige presse, og dermed gøres ansvarlig for, hvad der formidles

på deres platform?”

Svar:

Jeg vil indledningsvis gerne understrege, at jeg ikke kan tage nok afstand

fra deling af drabsvideoer og lignede på de sociale medier. Det er simpelt-

hen respektløst over for både ofrene og de pårørende.

Deling af en video, der viser et drab, vil efter omstændighederne kunne være

strafbart efter straffelovens § 264 d om uberettiget videregivelse af meddel-

elser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt bille-

der af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges

unddraget offentligheden.

I forhold til den konkrete sag, som omtales i spørgsmålet, kan jeg oplyse, at

Facebook velvilligt har samarbejdet med politiet om at fjerne og undgå yder-

ligere udbredelse af videoen.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Facebook bør underlægges et

udgiveransvar, som svarer til det, som gælder for andre medier efter medie-

ansvarsloven, kan det indledningsvist oplyses, at medieansvarsloven vedrø-

rer fordelingen af ansvar. Selve grundlaget for et eventuelt ansvar skal fin-

des uden for medieansvarsloven – f.eks. i straffeloven eller i erstatningsret-

ten.

Medieansvarslovens regler om fordeling af ansvar er udformet med fokus

på egentlige nyhedsmedier, hvor der foretages en selvstændig bearbejdning

af det, som publiceres, og hvor der typisk er en redaktør.

Sociale medier er i almindelighed kendetegnet ved, at mediet ikke selvstæn-

digt udgiver eller redigerer det, som formidles på mediet. Indholdet på de

sociale medier består således primært af indhold, som genereres direkte af

brugerne. Sociale medier er derfor ikke medier i medieansvarslovens for-

stand.

På grund af denne forskel på traditionelle massemedier og de sociale medier

lader medieansvarslovens særlige ansvarssystem sig ikke uden videre over-

føre på de sociale medier.

Når det er sagt, er jeg selvsagt enig i, at deling af drabsvideoer og lig-

nende på de sociale medier er et alvorligt problem, som skal håndteres.

Der gælder allerede i dag regler på området.

Hvis en dansk hjemmeside anvendes til strafbare handlinger, vil der således

efter omstændighederne kunne ske beslaglæggelse eller konfiskation af ind-

holdet af hjemmesiden i henhold til retsplejelovens regler herom.

Endvidere gælder en række regler i e-handelsloven. Reglerne indebærer

bl.a., at en nyhedsformidler med et åbent debatforum på internettet – f.eks.

Facebook, som får kendskab til ulovlig aktivitet eller information på sit de-

batforum, har pligt til straks at tage skridt til at fjerne informationen eller

hindre adgangen dertil. Gør nyhedsformidleren ikke det, kan vedkommende

efter omstændighederne gøres ansvarlig for medvirken til en ulovlig hand-

ling efter de almindelige erstatningsretlige eller strafferetlige regler.

Endelig følger det af straffelovens § 271, som trådte i kraft den 1. januar

2019, at retten samtidig med dom for overtrædelse af § 264 d (uberettiget

videregivelse af meddelelser eller billede vedrørende en andens privat for-

hold), kan bestemme, at en meddelelse eller et billede skal slettes, hvis det

er muligt.

Forpligtelsen påhviler først og fremmest den, der dømmes for overtrædel-

sen. Hvis denne ikke har rådighed over meddelelsen eller billedet, kan for-

pligtelsen pålægges den, som har en sådan rådighed, jf. straffelovens § 271,

stk. 2.

Retten vil således efter straffelovens § 271 kunne pålægge Facebook eller

andre sociale medier at fjerne opslag mv. i forbindelse med dom for over-

trædelse af straffelovens § 264 d.

Det bemærkes, at der – som det også fremgår af Justitsministeriets besva-

relse af 22. november 2018 af spørgsmål nr. 2 vedrørende L 20 – vil kunne

være en række både praktiske og juridiske problemstillinger, der i konkrete

tilfælde vil indebære, at bestemmelsen ikke i alle tilfælde vil kunne anven-

des eller håndhæves.

Jeg kan desuden oplyse, at Danmark i regi af den nationale handlingsplan

om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering fra okto-

ber 2016 har gennemført en række tiltag, der har til formål at bekæmpe ek-

stremistisk propaganda bl.a. ved at fjerne og blokere terrorrelateret indhold

på internettet. Det drejer sig bl.a. om etablering af en såkaldt internet refer-

ral unit (IRU-enhed), der er forankret i Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Enheden har til formål at identificere voldeligt ekstremistisk indhold på in-

ternettet, herunder bl.a. terrorrelateret indhold, og indberette indholdet til

hostingtjenesteydere med henblik på hurtig og effektiv fjernelse af indhol-

det. Enheden indgår ligeledes i et samarbejde med Europol med henblik på

at koordinere fjernelse af terrorrelateret materiale med de øvrige EU-med-

lemsstater.

Endvidere har EU-Kommissionen den 12. september 2018 fremsat et for-

ordningsforslag om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold

på nettet

. Forslaget indeholder en række konkrete pligter for hostingtjene-

steydere og medlemsstaterne, som skal sikre en effektiv bekæmpelse af terr-

orrelateret indhold på nettet, herunder bl.a. indførelse af en retligt bindende

1-times frist for hostingtjenesteydere til at fjerne terrorrelateret indhold ef-

ter modtagelse af et såkaldt påbud om fjernelse fra en kompetent national

myndighed.

Det er forventningen, at forordningen vil kunne styrke den nationale indsats

ved at supplere de redskaber, som myndighederne i dag har til rådighed til

effektiv bekæmpelse af terrorrelateret materiale på internettet.

For status på forhandlingerne af forordningsforslaget henvises til Justitsmi-

nisteriets besvarelse af 16. januar 2019 af spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra

Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorre-

lateret onlineindhold. Et bidrag fra Europa-Kommissionen til ledernes møde i Salzburg den 19.-20.

september 2018 (KOM (2018) 640).