Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2007863_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. januar 2019
Politikontoret
Simon Eriksen
2019-0030-1887
967130
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 259 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. januar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Lars Aslan Rasmussen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om borgernes sikkerhed for, at ambulance- og brandfolk kan udføre deres arbejde i udsatte boligområder i hovedstaden, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 259 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at man som borger i et udsat boligområde i
hovedstaden, har ligeså stor sikkerhed for at ambulance og
brandfolk kan arbejde på samme måde i ens nabolag, som det er
tilfældet andre steder i landet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det skal indledningsvis oplyses, at Rigspolitiet har afgrænset
hovedstadsområdet til at omfatte Københavns Politi, Køben-
havns Vestegns Politi og Nordsjællands Politi, og at der til brug
for besvarelsen af spørgsmålet er indhentet bidrag fra disse tre
politikredse.
Rigspolitiet kan oplyse, at politikredsene i hovedstadsområdet
er meget opmærksomme på at være på forkant med udfordrin-
ger af den omhandlede karakter.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at der vil kunne opstå situationer
i såvel udsatte boligområder som andre steder i politikredsene,
hvor det kan blive nødvendigt for politiet at sørge for sikkerhe-
den i forhold til ambulance og brandfolk. De tre politikredse har
oplyst, at sådanne tilfælde altid vil blive prioriteret højt.
Rigspolitiet kan oplyse, at der i den enkelte politikreds kan blive
tale om at oprette et operationsområde, hvis en hændelse bliver
så omfattende, at der skal prioriteres generel sikkerhed. I så-
danne situationer vil den enkelte ambulance og/eller brandbil
blive eskorteret ind og ud af det pågældende område. Dette kræ-
ver ekstra mandskab på stedet og kan i visse tilfælde føre til, at
der går lidt længere tid, før hjælpen er fremme.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at i situationer, hvor politiet i
forvejen har kendskab til udfordringer i et område, kan politiet
på forhånd planlægge indsættelse af ekstra ressourcer, f.eks. i
form af et større patruljemæssigt fokus såvel fra patruljetjene-
sten som fra lokalpolitiet i området.
Rigspolitiet skal endelig bemærke, at ingen af de tre politikredse
har tilkendegivet, at der skulle være områder eller lokaliteter i
politikredsene, hvor sundheds- eller redningsberedskabet under
normale omstændigheder ikke kan arbejde frit.
Det er således samlet set Rigspolitiets opfattelse, at borgerne i
udsatte boligområder kan regne med, at politiet, efter anmod-
ning fra de øvrige beredskaber, bistår med at sikre, at beredska-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om borgernes sikkerhed for, at ambulance- og brandfolk kan udføre deres arbejde i udsatte boligområder i hovedstaden, til justitsministeren
berne kan arbejde på samme måde i udsatte boligområder som
andre steder i landet.”
3