Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1990417_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. december 2018
Politikontoret
Cecilie Thornvig Ander-
sen
2018-0035-0073
929956
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I
fra Folketingets Retsudvalg den 13. december 2018
Samrådsspørgsmål I:
”Vil ministeren på baggrund af erfaringerne med lovgivningen om såkaldte
utryghedsskabende lejre samt utryghedsskabende tiggeri redegøre for, om
ministeren mener, at lovgivningen lever op til intentionerne, herunder mini-
sterens tidligere udtalelser om, at lovgivningen ikke skal føre til en de facto
kriminalisering af hjemløshed?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. december 2018 om loven om utryghedsskabende lejre og tiggeri, til justitsministeren
[Indledning]
1.
Tak for spørgsmålet.
Lad mig starte med at sætte rammen for, hvorfor vi har
de regler, vi har.
I sommeren 2016 var København udsat for en massiv til-
strømning af hjemløse fra andre lande. Det prægede hele
vores bybillede. Det skabte utryghed.
De tilrejsende udlændinge ernærede sig ved at tigge, bl.a.
i offentlige transportmidler og på gågader. De sov og op-
holdt sig i offentlige parker og på offentlige gader og
veje. Og de etablerede sig i lejre i ofte lang tid ad gan-
gen.
De gav anledning til gener for omgivelserne i form af for
eksempel støj, uro og uhygiejniske og uhumske sanitære
forhold.
[Reglerne]
Det er altså baggrunden for de regler, vi har i dag.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. december 2018 om loven om utryghedsskabende lejre og tiggeri, til justitsministeren
I foråret 2017 blev det forbudt at etablere og opholde sig
i lejre, som er egnede til at skabe utryghed i nærområdet.
Og i sommeren 2017 vedtog et bredt flertal i Folketinget
bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialde-
mokratiet en strafskærpelse for utryghedsskabende tig-
geri.
Nogle kan måske være i tvivl om, hvorfor netop en straf-
skærpelse for tiggeri udgør et redskab mod de personer,
der etablerer sig i lejre rundt omkring i byer.
Men det gør det jo slet og ret, fordi en del af dem, som
opholder sig i de utryghedsskabende lejre, ernærer sig
ved tiggeri.
Derfor er det nødvendigt, at vi over en bred kam bekæm-
per den adfærd, der skaber utryghed i gader og parker.
Det, mener jeg, er et klart signal til både potentielle til-
rejsende og alle andre om, at utryghedsskabende tiggeri
ikke accepteres her til lands.
[Zoneforbud til en kommune]
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. december 2018 om loven om utryghedsskabende lejre og tiggeri, til justitsministeren
Vi tog altså hånd om problemet. Vi indførte både et for-
bud mod utryghedsskabende lejre og skærpede straffen
for utryghedsskabende tiggeri.
Det viste sig i sommeren 2017, at der var behov for yder-
ligere initiativer på området. Vi så eksempler på medar-
bejdere ved en kirke, der blev tilbudt hepatitisvaccine,
fordi de skulle rydde folks ekskrementer væk.
Det går jo simpelthen ikke.
Derfor fremsatte jeg i foråret i år et lovforslag, der skulle
gøre det muligt for politiet at udstede et forbud til en per-
son mod at færdes eller tage ophold i en hel kommune,
hvis personen har deltaget i en utryghedsskabende lejr.
Dét, kan vi se, har haft en effekt.
[Effekt af reglerne]
For det har jo virket. Når vi tænker tilbage på den som-
mer, vi netop har haft, tænker vi ikke på lejre. Og selv
om sommeren var god og varm, var der
stadigvæk
ikke
lejre.
4
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. december 2018 om loven om utryghedsskabende lejre og tiggeri, til justitsministeren
Reglerne
virker
altså. Vi havde et problem, og vi løste
det.
Vi kan også se, at der er blevet indgivet markant færre
anmeldelser til politiet om utryghedsskabende lejre i
2018, end der blev i 2017.
Tallet skal selvfølgelig tages med et vist forbehold, da vi
ikke havde reglerne fra starten af 2017. Men jeg mener
dog, det er et tegn på, at der er færre borgere, der har op-
levet problemer, efter vi har strammet reglerne.
[Danske hjemløse]
Og ja, reglerne gælder for alle – også for danskere. Vi
hverken kan eller skal diskriminere på baggrund af etnisk
oprindelse eller nationalitet.
Jeg kan ikke sende en instruks til politiet om, at de ikke
skal gå efter danske hjemløse. For det ville netop være i
strid med reglerne, hvis dansk politi diskriminerede på
baggrund af etnisk oprindelse eller nationalitet.
Jeg kan oplyse, at i forhold til afgørelser om utrygheds-
skabende tiggeri er der pr. de seneste tal fra november
5
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. december 2018 om loven om utryghedsskabende lejre og tiggeri, til justitsministeren
2018 truffet i alt 77. 0 af disse afgørelser har omhandlet
danskere.
For så vidt angår overtrædelse af lejrforbuddet, har der
været 450 afgørelser, hvoraf 9 har omhandlet danskere.
Og ud af de i alt 109 meddelte zoneforbud til en kom-
mune, har fem været til danskere.
Der har altså været en afledt effekt på danske hjemløse.
Men det er jo ikke gennem en afskaffelse af reglerne, at
vi skal løse dét problem. Så ville vi formodentlig kunne
se frem til endnu en sommer med tilrejsende udlændinge
og utrygge lejre i København.
Danske hjemløse skal derimod i egen bolig med den rette
sociale indsats. Hvilket jo også er baggrunden for, at re-
geringen sidste år lancerede en handlingsplan til bekæm-
pelse af hjemløshed. Satspuljepartierne bakkede op om
at afsætte 154 mio. kr. til indsatsen.
Her vil jeg bemærke, at kommunerne jo også har et an-
svar i forhold til at sørge for, at der bliver taget ordent-
ligt hånd om de hjemløse i byen, og at der er pladser nok
på herbergerne.
[Afslutning]
6
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. december 2018 om loven om utryghedsskabende lejre og tiggeri, til justitsministeren
Afslutningsvist kan jeg opsummere: Vi havde et pro-
blem. Vi løste det.
Og ja, den løsning gælder såvel for udlændinge som dan-
skere.
Men det betyder ikke, at vi nu skal fjerne de regler, der
virker, og som har gjort, København til at tryggere sted
at være.
Tværtimod skal vi glæde os over, at vi på effektiv vis har
håndteret problemet. Og så skal vi se på, hvordan vi bedst
muligt tager hånd om de danske hjemløse og sikrer dem
en varm seng at sove i. Og her vil jeg da gerne benytte
lejligheden til at opfordre kommunerne til at komme på
banen.
Tak for ordet.
7