Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2026048_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. september 2018
Forebyggelseskontoret
Tue Vemmelund
2018-0030-1433
827382
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1023 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om antallet af politianmeldelser og efterfølgende domsfældelser grundet trusler om vold og vold mod ansatte på alle kommunalt drevne institutioner, der huser kriminelle unge, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i forlængelse af REU alm. del – spørgsmål 706,
undersøge gennem de forskellige kommuners forvaltninger,
hvor mange institutioner og opholdssteder der har oplevet sager
om vold fra de unge mod de ansatte, hvor mange sager der har
været, hvor mange af de sager der er blevet anmeldt, hvor mange
af disse anmeldelser der har ført til domsfældelse samt hvad
dommen har været?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-
drag fra Børne- og Socialministeriet, der har oplyst følgende:
”Børne- og Socialministeriet forstår spørgsmålet sådan, at det vedrø-
rer døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge efter service-
lovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6.
Der er ikke fastsat nationale krav om, at personalet på opholdssteder
og døgninstitutioner skal registrere og indberette episoder om vold fra
børnene eller de unge mod personalet til f.eks. den anbringende kom-
mune eller det stedlige socialtilsyn.
En undersøgelse vil derfor indebære, at der rettes henvendelse til alle
landets 98 kommuner eller de 5 socialtilsyn, der herefter skal høre
samtlige private, kommunale og regionale tilbud efter servicelovens §
66, stk. 1, nr. 5 og 6. Det bemærkes i forlængelse heraf, at der pr. den
31. juli 2018 var 656 godkendte tilbud på Tilbudsportalen efter servi-
celovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, for børn og unge.
Ovenstående vurderes at ville indebære et uforholdsmæssigt stort res-
sourceforbrug, hvorfor ministeriet ikke har iværksat en sådan under-
søgelse.”
For så vidt angår antallet af anmeldte sager, herunder om disse anmeldelser
har ført til domfældelse, kan Justitsministeriet oplyse, at det ikke er muligt
ved elektronisk udtræk fra politiets sagsstyringssystem at tilvejebringe nær-
mere oplysninger om sager, der specifikt angår vold eller trussel om vold
begået mod ansatte på institutioner, der arbejder med unge. Justitsministe-
riet henviser i den forbindelse til ministeriets besvarelse af 25. maj 2018 af
spørgsmål nr. 706 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Det kan herudover oplyses, at regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Fol-
keparti, som led i den politiske aftale af 29. juni 2018 om en reform af ind-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om antallet af politianmeldelser og efterfølgende domsfældelser grundet trusler om vold og vold mod ansatte på alle kommunalt drevne institutioner, der huser kriminelle unge, til justitsministeren
satsen mod ungdomskriminalitet, har besluttet, at der på visse døgninstitu-
tioner skal indføres en pligt til at anmelde vold og trusler. Anmeldelsesplig-
ten vil bl.a. omfatte vold og trusler mellem de anbragte børn og unge samt
mod personalet på institutionen. Anmeldelsespligten vil gælde på delvis luk-
kede og sikrede døgninstitutioner, herunder delvis lukkede, sikrede og sær-
ligt sikrede afdelinger.
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om social service, lov om vok-
senansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn, som bl.a. skal
indføre denne anmeldelsespligt, er sendt i høring den 4. september 2018.
3