REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om ministeren vil redegøre for antallet af kriminelle udlændinge, der er sendt til afsoning i hjemlandet i årerne 2015, 2016, 2017 og 2018, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. december 2018

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Karen Brøgger Nielsen

2018-0030-1853

944069

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 230 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. december 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om ministeren vil redegøre for antallet af kriminelle udlændinge, der er sendt til afsoning i hjemlandet i årerne 2015, 2016, 2017 og 2018, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 230 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for antallet af kriminelle udlændinge,

der er sendt til afsoning i hjemlandet i årerne 2015, 2016, 2017

og 2018 fordelt pr. mdr. og oprindelsesland?”

Svar:

Der henvises til vedlagte oversigt, hvoraf det fremgår, hvor mange perso-

ner der er blevet overført til afsoning i deres hjemlande i årene 2015, 2016,

2017 og 2018.

Det bemærkes, at overførsel af personer til afsoning i et af de nordiske lande

(Finland, Island, Norge og Sverige) ikke indgår i opgørelsen. Disse sager

behandles ikke af Justitsministeriet, men af kriminalforsorgen og politiet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har om disse sager oplyst, at man ikke

af kriminalforsorgens sagsbehandlingssystem kan udtrække en oversigt

over, hvor mange overførsler der er sket til fortsat straffuldbyrdelse i andre

nordiske lande efter de nordiske regler om samarbejde om straffuldbyrdelse.

En undersøgelse af antallet ville kræve en manuel gennemgang af samtlige

sager i et bestemt modul i sagsbehandlingssystemet for at udsondre, hvilke

sager der vedrørte overførsel, og om sagen resulterede i overførsel.

Rigspolitiet har om disse sager oplyst, at det ikke er muligt ved et elektro-

nisk udtræk i politiets systemer at opgøre antallet af overførsler, der er sket

til fortsat straffuldbyrdelse i andre nordiske lande efter de nordiske regler

om samarbejde om straffuldbyrdelse.

Som det fremgår af vedlagte oversigt, er antallet af overførsler i 2017 og

2018 lavt i forhold til 2015 og 2016.

Dette skyldes bl.a., at Justitsministeriet i to omgange – i 2017 og 2018 – har

måttet berostille sager om overførsel til Rumænien med henblik på at af-

vente domstolsafgørelser om fængselsforholdene i Rumænien. Som det

fremgår af vedlagte oversigt, er der ikke sket overførsel til Rumænien i hver-

ken 2017 eller 2018.

På baggrund af en kendelse fra Højesteret af 2. maj 2018 har ministeriet dog

genoptaget behandlingen af overførselssager til Rumænien, men er i hver

enkelt sag nødsaget til at indhente garantier for fængselsforholdene fra de

rumænske myndigheder. Dette har medført øget sagsbehandlingstid, hvilket

har været medvirkende til, at der endnu ikke er sket overførsler til Rumæ-

nien.

Derudover bemærkes, at der i 2016 var en ekstraordinært høj andel af de

overførte personer, som samtykkede til overførslen, hvilket alt andet lige har

forenklet sagsbehandlingen i de pågældende sager.

Det bemærkes i den forbindelse, at det generelt er Justitsministeriets er-

faring, at det i praksis tager en del tid at få overført en udvisningsdømt til

afsoning i hjemlandet. Dette skyldes bl.a., at hjemlandet skal acceptere at

fuldbyrde straffen, og at sådanne afgørelser i mange lande skal træffes af en

domstol, hvilket erfaringsmæssigt kan være tidskrævende. Afgørelsen kan

desuden typisk ankes til en højere instans. Hjemlandets sagsbehandlingstid,

inklusiv retlige procedurer, kan vare fra nogle få måneder til – i sjældne til-

fælde – flere år.

Det betyder, at der i nogle sager ikke når at ske overførsel af den dømte,

fordi sagsbehandlingen i hjemlandet ikke er afsluttet på tidspunktet for den

dømtes prøveløsladelse og udsendelse.

Det er en klar prioritet for regeringen, at udvisningsdømte kriminelle ikke

skal belaste det danske fængselsvæsen og det danske samfund. Målet er, at

udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark og dømmes til udvisning, ikke

skal sidde unødigt længe i danske fængsler.

For at sikre, at så mange udlændinge som muligt overføres til afsoning i

hjemlandet, har Justitsministeriet strammet de interne sagsbehandlingsfri-

ster for sager om overførsel til afsoning i hjemlandet. Det følger således af

fristerne, at Direktoratet for Kriminalforsorgen skal forelægge 80 pct. af sa-

gerne, hvor der kan blive tale om overførsel til afsoning i hjemlandet, for

Justitsministeriet inden for 10 arbejdsdage efter afsoningens iværksættelse,

og at ministeriet inden 30 dage efter modtagelsen af sagen skal fremsætte

en anmodning om overførsel til den kompetente myndighed i hjemlandet.

Endvidere arbejder regeringen for at etablere danske fængselspladser i ud-

landet. Med finanslovsaftalen for 2019 blev der til etablering heraf afsat en

reserve på 10 mio. kr. i 2019 og 20 mio. kr. årligt i 2020-2021.

Det fremgår endvidere af aftalen, at regeringen og Dansk Folkeparti er enige

om, at der hurtigst muligt og senest med udgangen af 2019 skal indgås en

aftale med et partnerland om etablering af danske fængselspladser i udlan-

det med henblik på at påbegynde etableringen i umiddelbar forlængelse af

aftalens indgåelse. Regeringen er allerede i tæt dialog med et konkret part-

nerland, som har udvist stor interesse for at indgå i realitetsforhandlinger

med henblik på at indgå en aftale snarest muligt.