Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1995928_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. januar 2019
Databeskyttelseskontoret
Emilie Liv Loiborg
2018-0030-1849
943083
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 226 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karin
Gaardsted (S).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 226: MFU spm. om ministeren finder det acceptabelt, at Datatilsynet venter tre måneder med at underrette virksomheden GoMentor, om at kundernes personlige data ikke er forsvarligt opbevaret, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 226 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Finder ministeren det acceptabelt, at Datatilsynet venter tre
måneder med at underrette virksomheden GoMentor, om at kun-
dernes personlige data ikke er forsvarligt opbevaret, jf. artiklen
"Datatilsynet tav om datalæk fra terapiportal: "Det ville spolere
efterforskningen"" fra Version2 den 29. november 2018?”
Svar:
Regeringen prioriterer databeskyttelse højt og arbejder for at styrke beskyt-
telsen af danskernes personoplysninger. Jeg er derfor også optaget af, hvor-
dan reglerne om databeskyttelse udmøntes i praksis.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 52 og databeskyttelses-
lovens § 27, stk. 1, at Datatilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængig-
hed. Dette indebærer, at Justitsministeriet ikke kan give instruktioner til el-
ler føre tilsyn med Datatilsynet.
Jeg har i denne sag i øvrigt noteret mig, at Datatilsynet i sit bidrag til besva-
relse af spørgsmål nr. 227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg oplyser,
at tilsynet løbende – i tæt samarbejde med politi og anklagemyndigheden –
vil evaluere sin håndhævelse og de erfaringer, tilsynet gør sig i forbindelse
hermed.
2