REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om ministeren er enig med professor i formueret Mads Bryde Andersen, der i programmet Det Røde Felt, Rend mig i konventionerne (2) på Radio 24syv den 12. november bl.a. sagde: - at Danmark ikke behøver at følge domme, der afsiges over for andre stater af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), m.m., til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. oktober 2017

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Lau F. Berthelsen

2017-0030-0294

527010

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1023 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om ministeren er enig med professor i formueret Mads Bryde Andersen, der i programmet Det Røde Felt, Rend mig i konventionerne (2) på Radio 24syv den 12. november bl.a. sagde: - at Danmark ikke behøver at følge domme, der afsiges over for andre stater af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), m.m., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, i forlængelse af samråd om illegale indvan-

drere, redegøre for, hvilke konsekvenser det har, hvis Danmark

udtræder af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?”

Svar:

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder i artikel 58

en bestemmelse om, at et medlemsland kan opsige konventionen efter et

varsel på 6 måneder. Opsigelsen meddeles Europarådets generalsekretær,

der skal underrette de øvrige medlemslande.

Konsekvensen af en dansk opsigelse af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention vil være, at Danmark ikke længere er bundet af konventio-

nens bestemmelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stols kompetence.

Det fremgår af artikel 6, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Union, at

Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i EU’s

Charter om Grundlæggende Rettigheder. Chartret, der har status som trak-

tat, og som i henhold til chartrets artikel 51 finder anvendelse, når medlems-

staterne gennemfører EU-retten, indeholder mange af de samme rettigheder

som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger af chart-

rets artikel 52, stk. 3, at i det omfang chartret indeholder rettigheder sva-

rende til dem, der er sikret ved Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention, har de samme betydning og omfang.

På grund af Danmarks medlemskab af EU vil en dansk opsigelse af Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention således ikke i realiteten frigøre

Danmark fra visse af forpligtelserne efter konventionen.

En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil

kunne få betydning for Danmarks medlemskab af Europarådet.

Det fremgår af artikel 3 i Statutten for Europarådet, at ethvert medlem af

Europarådet skal anerkende de for retsstater almindeligt gældende grund-

sætninger og det princip, at menneskerettighederne og de fundamentale fri-

hedsrettigheder tilkommer enhver person inden for dets jurisdiktion, og

samarbejde oprigtigt og effektivt på virkeliggørelsen af Europarådets for-

mål.

I overensstemmelse hermed stilles der i praksis over for nye medlemslande

af Europarådet krav om, at de skal tilslutte sig Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention. Derimod fremgår det ikke af Statutten, at allerede ek-

sisterende medlemslande skal være medlemmer af konventionen.

Det må imidlertid antages, at hvis et medlem af Europarådet udtræder af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil dette af de andre med-

lemslande blive opfattet som en alvorlig tilsidesættelse af Statuttens artikel

3. Dette må antages at gælde, selv om det pågældende land ensidigt ville er-

klære, at det fremover vil overholde konventionen.

En medlemsstat, som alvorligt har krænket Statuttens artikel 3, kan suspen-

deres fra retten til at lade sig repræsentere og af Ministerkomitéen anmodes

om at udtræde, og hvis en sådan medlemsstat ikke efterkommer denne an-

modning, kan Ministerkomitéen bestemme, at medlemsstaten er ophørt med

at være medlem af Europarådet fra den dato, som Ministerkomitéen måtte

bestemme, jf. Statuttens artikel 8.

Der er kun ét eksempel på, at et medlemsland har meldt sig ud af Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention. I 1969 opsagde Grækenland, der

på tidspunktet var under militærstyre, konventionen. Grækenland valgte

samtidig at udtræde af Europarådet, inden Ministerkomitéen nåede at

stemme om militærstyrets konsekvenser for Grækenlands medlemskab.

Grækenland genindtrådte i Europarådet og Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention i 1974, da landet igen fik en demokratisk regering.

En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil end-

videre kunne få betydning for Danmarks medlemskab af EU.

Det fremgår af præamblen til Traktaten om Den Europæiske Union, at med-

lemsstaterne bekræfter den betydning, de tillægger principperne om frihed,

demokrati og respekt for menneskerettighederne. I overensstemmelse her-

med er det udtrykt i traktatens artikel 2, at Unionen bl.a. bygger på respekt

for menneskerettighederne, og at dette er en del af medlemsstaternes fælles

værdigrundlag. Det fremgår herudover som anført ovenfor af traktatens ar-

tikel 6, stk. 1, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper,

der findes i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, og i artikel 6, stk.

3, fastslås det, at de grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og som de følger af med-

lemslandenes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle prin-

cipper i EU-retten. Lande, der ansøger om medlemskab til EU, forpligter sig

ifølge traktatens artikel 49 til at respektere værdierne nævnt i artikel 2.

I henhold til artikel 7, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Union kan Rå-

det med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer på begrundet forslag

af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Kommissio-

nen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at der er en klar

fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er nævnt i arti-

kel 2, og rette passende henstillinger til denne medlemsstat. Efter artikel 7,

stk. 2, kan Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer med

enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommis-

sionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at en medlems-

stat groft og vedvarende overtræder værdierne i traktatens artikel 2. Hvis en

overtrædelse efter artikel 7, stk. 2, er fastslået, kan Rådet med kvalificeret

flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendel-

sen af traktaten på den pågældende medlemsstat, herunder de stemmerettig-

heder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats rege-

ring i Rådet, jf. artikel 7, stk. 3.

Det må antages, at en opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention, som samtlige 28 EU-medlemsstater deltager i, vil blive mødt med

alvorlige indsigelser fra de øvrige medlemsstater og muligvis krav om ud-

træden af EU, uanset at der ikke er nogen formel eksklusionsmekanisme i

EU’s traktatgrundlag.

Der har været rejst spørgsmål, om det vil være muligt at udtræde af Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention for derefter straks at genind-

træde med forbehold for konventionens artikel 8 om ret til respekt for pri-

vat- og familieliv i relation til Menneskerettighedsdomstolens praksis om

udvisning af kriminelle udlændinge. Der henvises til beslutningsforslag nr.

B 18 af 25. oktober 2016.

Muligheden for at tage forbehold i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention er reguleret i konventionens artikel 57. Det fremgår af artikel

57, at enhver medlemsstat ved undertegnelsen eller ratifikationen af kon-

ventionen kan tage specificerede forbehold over for enkelte traktatbestem-

melser, hvis den nationale retsstilling ikke er i overensstemmelse med det

af konventionen krævede. Kompetencen til at vurdere, om et forbehold er

gyldigt, ligger ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

hos Domstolen selv.

Herudover giver konventionens artikel 15 mulighed for, at visse af konven-

tionens forpligtelser kan fraviges under krig eller anden offentlig faretil-

stand, der truer nationens eksistens.

Konventionen åbner ikke i øvrigt op for, at der kan tages forbehold for kon-

ventionens bestemmelser.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil være muligt gyldigt at

udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for derefter

straks at genindtræde med det nævnte forbehold. Justitsministeriet lægger

bl.a. vægt på, at såfremt et sådant skridt var muligt, ville det udvande betyd-

ningen af konventionens artikel 15 og 57, der udtrykkeligt regulerer, i hvilke

tilfælde konventionen kan fraviges.

Udenrigsministeriet har vedrørende spørgsmålet om ind- og udtræden af

konventioner generelt oplyst, at det er en international bredt delt vurdering,

at det vil være i strid med traktatretten at opsige en konvention alene med

det formål at genindtræde med en erklæring eller et forbehold.

På det menneskeretlige- og humanitære område er det Udenrigsministeriet

bekendt kun Trinidad og Tobago (1998) og Guyana (1999), der har søgt at

anvende denne fremgangsmåde, begge i forhold til en tillægsprotokol til

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder. I begge tilfælde

blev fremgangsmåden mødt med store europæiske protester, herunder fra

Danmark i forbindelse med Trinidad og Tobago. Danmarks indsigelse var

bl.a., at en opsigelse af tillægsprotokollen efterfulgt af genindtræden med

forbehold var udtryk for omgåelse. Lignende indsigelser blev fremsat af

Frankrig, Tyskland, Holland, Norge og Spanien.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2016

For et friere,

rigere og mere trygt Danmark,

har Danmark en klar interesse i en stærk og

international retsorden, herunder respekt for menneskerettighederne. Rege-

ringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de

internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Regeringen har

således ingen intentioner om at melde Danmark ud af Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention.

En væsentlig udfordring handler om at finde den rette balance mellem be-

skyttelsen af de internationale menneskerettigheder og vores mulighed for

selv at beslutte, hvordan vi indretter vores samfund. Denne problemstilling

ønsker regeringen at sætte fokus på under det kommende danske formand-

skab for Europarådets Ministerkomité. Der henvises i den forbindelse til be-

svarelse af spørgsmål nr. 659 (Alm. del) af 28. juni 2017 fra Folketingets

Retsudvalg.