Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1992301_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. oktober 2017
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Lau F. Berthelsen
2017-0030-0294
527010
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1023 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om ministeren er enig med professor i formueret Mads Bryde Andersen, der i programmet Det Røde Felt, Rend mig i konventionerne (2) på Radio 24syv den 12. november bl.a. sagde: - at Danmark ikke behøver at følge domme, der afsiges over for andre stater af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), m.m., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i forlængelse af samråd om illegale indvan-
drere, redegøre for, hvilke konsekvenser det har, hvis Danmark
udtræder af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?”
Svar:
1.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder i artikel 58
en bestemmelse om, at et medlemsland kan opsige konventionen efter et
varsel på 6 måneder. Opsigelsen meddeles Europarådets generalsekretær,
der skal underrette de øvrige medlemslande.
Konsekvensen af en dansk opsigelse af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention vil være, at Danmark ikke længere er bundet af konventio-
nens bestemmelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stols kompetence.
2.
Det fremgår af artikel 6, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Union, at
Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i EU’s
Charter om Grundlæggende Rettigheder. Chartret, der har status som trak-
tat, og som i henhold til chartrets artikel 51 finder anvendelse, når medlems-
staterne gennemfører EU-retten, indeholder mange af de samme rettigheder
som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger af chart-
rets artikel 52, stk. 3, at i det omfang chartret indeholder rettigheder sva-
rende til dem, der er sikret ved Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention, har de samme betydning og omfang.
På grund af Danmarks medlemskab af EU vil en dansk opsigelse af Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonvention således ikke i realiteten frigøre
Danmark fra visse af forpligtelserne efter konventionen.
3.
En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil
kunne få betydning for Danmarks medlemskab af Europarådet.
Det fremgår af artikel 3 i Statutten for Europarådet, at ethvert medlem af
Europarådet skal anerkende de for retsstater almindeligt gældende grund-
sætninger og det princip, at menneskerettighederne og de fundamentale fri-
hedsrettigheder tilkommer enhver person inden for dets jurisdiktion, og
samarbejde oprigtigt og effektivt på virkeliggørelsen af Europarådets for-
mål.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om ministeren er enig med professor i formueret Mads Bryde Andersen, der i programmet Det Røde Felt, Rend mig i konventionerne (2) på Radio 24syv den 12. november bl.a. sagde: - at Danmark ikke behøver at følge domme, der afsiges over for andre stater af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), m.m., til justitsministeren
I overensstemmelse hermed stilles der i praksis over for nye medlemslande
af Europarådet krav om, at de skal tilslutte sig Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention. Derimod fremgår det ikke af Statutten, at allerede ek-
sisterende medlemslande skal være medlemmer af konventionen.
Det må imidlertid antages, at hvis et medlem af Europarådet udtræder af
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil dette af de andre med-
lemslande blive opfattet som en alvorlig tilsidesættelse af Statuttens artikel
3. Dette må antages at gælde, selv om det pågældende land ensidigt ville er-
klære, at det fremover vil overholde konventionen.
En medlemsstat, som alvorligt har krænket Statuttens artikel 3, kan suspen-
deres fra retten til at lade sig repræsentere og af Ministerkomitéen anmodes
om at udtræde, og hvis en sådan medlemsstat ikke efterkommer denne an-
modning, kan Ministerkomitéen bestemme, at medlemsstaten er ophørt med
at være medlem af Europarådet fra den dato, som Ministerkomitéen måtte
bestemme, jf. Statuttens artikel 8.
Der er kun ét eksempel på, at et medlemsland har meldt sig ud af Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonvention. I 1969 opsagde Grækenland, der
på tidspunktet var under militærstyre, konventionen. Grækenland valgte
samtidig at udtræde af Europarådet, inden Ministerkomitéen nåede at
stemme om militærstyrets konsekvenser for Grækenlands medlemskab.
Grækenland genindtrådte i Europarådet og Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention i 1974, da landet igen fik en demokratisk regering.
4.
En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil end-
videre kunne få betydning for Danmarks medlemskab af EU.
Det fremgår af præamblen til Traktaten om Den Europæiske Union, at med-
lemsstaterne bekræfter den betydning, de tillægger principperne om frihed,
demokrati og respekt for menneskerettighederne. I overensstemmelse her-
med er det udtrykt i traktatens artikel 2, at Unionen bl.a. bygger på respekt
for menneskerettighederne, og at dette er en del af medlemsstaternes fælles
værdigrundlag. Det fremgår herudover som anført ovenfor af traktatens ar-
tikel 6, stk. 1, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper,
der findes i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, og i artikel 6, stk.
3, fastslås det, at de grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og som de følger af med-
lemslandenes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle prin-
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om ministeren er enig med professor i formueret Mads Bryde Andersen, der i programmet Det Røde Felt, Rend mig i konventionerne (2) på Radio 24syv den 12. november bl.a. sagde: - at Danmark ikke behøver at følge domme, der afsiges over for andre stater af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), m.m., til justitsministeren
cipper i EU-retten. Lande, der ansøger om medlemskab til EU, forpligter sig
ifølge traktatens artikel 49 til at respektere værdierne nævnt i artikel 2.
I henhold til artikel 7, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Union kan Rå-
det med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer på begrundet forslag
af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Kommissio-
nen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at der er en klar
fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er nævnt i arti-
kel 2, og rette passende henstillinger til denne medlemsstat. Efter artikel 7,
stk. 2, kan Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer med
enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommis-
sionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at en medlems-
stat groft og vedvarende overtræder værdierne i traktatens artikel 2. Hvis en
overtrædelse efter artikel 7, stk. 2, er fastslået, kan Rådet med kvalificeret
flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendel-
sen af traktaten på den pågældende medlemsstat, herunder de stemmerettig-
heder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats rege-
ring i Rådet, jf. artikel 7, stk. 3.
Det må antages, at en opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention, som samtlige 28 EU-medlemsstater deltager i, vil blive mødt med
alvorlige indsigelser fra de øvrige medlemsstater og muligvis krav om ud-
træden af EU, uanset at der ikke er nogen formel eksklusionsmekanisme i
EU’s traktatgrundlag.
5.
Der har været rejst spørgsmål, om det vil være muligt at udtræde af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention for derefter straks at genind-
træde med forbehold for konventionens artikel 8 om ret til respekt for pri-
vat- og familieliv i relation til Menneskerettighedsdomstolens praksis om
udvisning af kriminelle udlændinge. Der henvises til beslutningsforslag nr.
B 18 af 25. oktober 2016.
Muligheden for at tage forbehold i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention er reguleret i konventionens artikel 57. Det fremgår af artikel
57, at enhver medlemsstat ved undertegnelsen eller ratifikationen af kon-
ventionen kan tage specificerede forbehold over for enkelte traktatbestem-
melser, hvis den nationale retsstilling ikke er i overensstemmelse med det
af konventionen krævede. Kompetencen til at vurdere, om et forbehold er
gyldigt, ligger ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
hos Domstolen selv.
4
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om ministeren er enig med professor i formueret Mads Bryde Andersen, der i programmet Det Røde Felt, Rend mig i konventionerne (2) på Radio 24syv den 12. november bl.a. sagde: - at Danmark ikke behøver at følge domme, der afsiges over for andre stater af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), m.m., til justitsministeren
Herudover giver konventionens artikel 15 mulighed for, at visse af konven-
tionens forpligtelser kan fraviges under krig eller anden offentlig faretil-
stand, der truer nationens eksistens.
Konventionen åbner ikke i øvrigt op for, at der kan tages forbehold for kon-
ventionens bestemmelser.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil være muligt gyldigt at
udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for derefter
straks at genindtræde med det nævnte forbehold. Justitsministeriet lægger
bl.a. vægt på, at såfremt et sådant skridt var muligt, ville det udvande betyd-
ningen af konventionens artikel 15 og 57, der udtrykkeligt regulerer, i hvilke
tilfælde konventionen kan fraviges.
Udenrigsministeriet har vedrørende spørgsmålet om ind- og udtræden af
konventioner generelt oplyst, at det er en international bredt delt vurdering,
at det vil være i strid med traktatretten at opsige en konvention alene med
det formål at genindtræde med en erklæring eller et forbehold.
På det menneskeretlige- og humanitære område er det Udenrigsministeriet
bekendt kun Trinidad og Tobago (1998) og Guyana (1999), der har søgt at
anvende denne fremgangsmåde, begge i forhold til en tillægsprotokol til
FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder. I begge tilfælde
blev fremgangsmåden mødt med store europæiske protester, herunder fra
Danmark i forbindelse med Trinidad og Tobago. Danmarks indsigelse var
bl.a., at en opsigelse af tillægsprotokollen efterfulgt af genindtræden med
forbehold var udtryk for omgåelse. Lignende indsigelser blev fremsat af
Frankrig, Tyskland, Holland, Norge og Spanien.
6.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2016
For et friere,
rigere og mere trygt Danmark,
har Danmark en klar interesse i en stærk og
international retsorden, herunder respekt for menneskerettighederne. Rege-
ringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de
internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Regeringen har
således ingen intentioner om at melde Danmark ud af Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention.
En væsentlig udfordring handler om at finde den rette balance mellem be-
skyttelsen af de internationale menneskerettigheder og vores mulighed for
selv at beslutte, hvordan vi indretter vores samfund. Denne problemstilling
ønsker regeringen at sætte fokus på under det kommende danske formand-
5
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om ministeren er enig med professor i formueret Mads Bryde Andersen, der i programmet Det Røde Felt, Rend mig i konventionerne (2) på Radio 24syv den 12. november bl.a. sagde: - at Danmark ikke behøver at følge domme, der afsiges over for andre stater af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), m.m., til justitsministeren
skab for Europarådets Ministerkomité. Der henvises i den forbindelse til be-
svarelse af spørgsmål nr. 659 (Alm. del) af 28. juni 2017 fra Folketingets
Retsudvalg.
6