REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om ministeren er enig med professor i formueret Mads Bryde Andersen, der i programmet Det Røde Felt, Rend mig i konventionerne (2) på Radio 24syv den 12. november bl.a. sagde: - at Danmark ikke behøver at følge domme, der afsiges over for andre stater af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), m.m., til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. december 2018

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Louise Black Mogensen

2018-0030-1843

941781

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 225 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (ENL).

Søren Pape Poulsen

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om ministeren er enig med professor i formueret Mads Bryde Andersen, der i programmet Det Røde Felt, Rend mig i konventionerne (2) på Radio 24syv den 12. november bl.a. sagde: - at Danmark ikke behøver at følge domme, der afsiges over for andre stater af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), m.m., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 225 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

” Er ministeren enig med professor i formueret Mads Bryde An-

dersen, der i programmet ”Det Røde Felt, Rend mig i konven-

tionerne (2)” på Radio 24syv den 12. november bl.a. sagde:

– at Danmark ikke behøver at følge domme, der afsiges over for

andre stater af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

(EMD),

– at Danmark, når regeringen får en dom imod sig ved EMD,

kan skrive følgende til domstolen: ”Vi har læst jeres dom med

interesse. Vi agter ikke at følge den. Vi betaler selvfølgelig er-

statning, men det her er en demokratisk beslutning. Vi vil ikke”,

– at Danmark ”sagtens” kunne ophæve loven om inkorporering

af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK),

– at tilslutning til EMRK ikke er et krav for medlemskab af EU,

– at justitsministeren har givet et svar i Folketinget om, at ”der

er sådan set ikke noget juridisk til hinder for, at vi melder os ud

(af EMRK) og bliver i Europarådet” 2018?”

Svar:

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 46

stk. 1, at medlemsstaterne forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols endelige dom i enhver sag, som de er parter i.

Heraf følger, at domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol alene

er bindende for den eller de stater, der er part i sagen.

Danmark er imidlertid forpligtet til at overholde konventionen, som den for-

tolkes af Menneskerettighedsdomstolen.

Menneskerettighedsdomstolens domme må – uanset om de er afsagt i en sag

mod Danmark eller et andet land – derfor tages i betragtning, når konven-

tionens rækkevidde vurderes, idet Danmark ellers vil kunne forvente at blive

dømt i en eventuel fremtidig sag.

Selvom Danmark ikke direkte er forpligtet af Menneskerettighedsdomsto-

lens domme, som afsiges over for en anden stat i sager, hvor Danmark ikke

er part, kan afgørelser, der er afsagt over for en anden medlemsstat, således

have betydning for Danmark.

Forpligtelsen til at rette sig efter Domstolens endelig afgørelse i en sag,

hvor staten er part, indebærer, at staten – hvis Domstolen har fundet, at der

er sket en krænkelse af konventionen – skal træffe de nødvendige foranstalt-

ninger til at bringe krænkelsen til ophør og råde bod på konsekvenserne

heraf. Statens forpligtelse gælder både konkret og generelt – altså både i for-

hold til den individuelle klager og i forhold til andre, som måtte stå i en lig-

nende situation.

Hvis der foreligger en krænkelse, kan Domstolen efter Menneskerettigheds-

konventionens artikel 41, derudover tilkende forurettede passende erstat-

ning for økonomisk eller ikke-økonomisk skade. Erstatning ændrer dog ikke

på statens forpligtelse – konkret og generelt – til at efterleve dommen.

Menneskerettighedskonventionen er inkorporeret i dansk ret ved lov nr.

285 af 29. april 1992.

En ophævelse af inkorporeringsloven vil ikke ændre på, at Danmark fortsat

vil være forpligtet folkeretligt til at overholde Menneskerettighedskonven-

tionen. Danmark vil således fortsat være forpligtet til at indrette dansk lov-

givning i overensstemmelse med konventionen og Menneskerettigheds-

domstolens praksis. Menneskerettighedskonventionen vil også fortsat

kunne påberåbes for og anvendes af de danske domstole og andre myndig-

heder. Det følger af de såkaldte fortolknings- og formodningsregler, som

finder anvendelse i forhold til ikke-inkorporerede konventioner.

Fortolkningsreglen betyder, at danske retsregler ved fortolkningstvivl skal

søges fortolket på en måde, der bringer dem i overensstemmelse med Dan-

marks internationale forpligtelser. Formodningsreglen betyder, at danske

domstole og andre retsanvendende myndigheder skal tage udgangspunkt i,

at lovgiver må formodes ikke at ville handle i strid med Danmarks folkeret-

lige forpligtelser. Domstolene og andre retsanvendende myndigheder søger

således så vidt muligt at anvende de nationale regler på en sådan måde, at

en krænkelse af de internationale forpligtelser undgås.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr.

1023 (Alm. del) REU af 26. oktober 2017.

Som det fremgår heraf, vil en opsigelse af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention kunne få betydning for Danmarks medlemskab af EU.

Det fremgår af præamblen til Traktaten om Den Europæiske Union, at med-

lemsstaterne bekræfter den betydning, de tillægger principperne om frihed,

demokrati og respekt for menneskerettighederne. I overensstemmelse her-

med er det udtrykt i traktatens artikel 2, at Unionen bl.a. bygger på respekt

for menneskerettighederne, og at dette er en del af medlemsstaternes fælles

værdigrundlag. Det fremgår herudover af traktatens artikel 6, stk. 1, at Unio-

nen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i EU’s

Charter om Grundlæggende Rettigheder, og i artikel 6, stk. 3, fastslås det,

at de grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, og som de følger af medlemslandenes fæl-

les forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten.

Lande, der ansøger om medlemskab til EU, forpligter sig ifølge traktatens

artikel 49 til at respektere værdierne nævnt i artikel 2.

I henhold til artikel 7, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Union kan Rå-

det med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer på begrundet forslag

af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Kommissio-

nen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at der er en klar

fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er nævnt i arti-

kel 2, og rette passende henstillinger til denne medlemsstat. Efter artikel 7,

stk. 2, kan Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer med

enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommis-

sionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at en medlems-

stat groft og vedvarende overtræder værdierne i traktatens artikel 2. Hvis en

overtrædelse efter artikel 7, stk. 2, er fastslået, kan Rådet med kvalificeret

flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendel-

sen af traktaten på den pågældende medlemsstat, herunder de stemmerettig-

heder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats rege-

ring i Rådet, jf. artikel 7, stk. 3.

Det må antages, at en opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention, som samtlige 28 EU-medlemsstater deltager i, vil blive mødt med

alvorlige indsigelser fra de øvrige medlemsstater og muligvis krav om ud-

træden af EU, uanset at der ikke er nogen formel eksklusionsmekanisme i

EU’s traktatgrundlag.

Som det fremgår af førnævnte besvarelse af spørgsmål nr. 1023 (Alm.

del) REU vil opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

endvidere kunne få betydning for Danmarks medlemskab af Europarådet.

Det fremgår af artikel 3 i Statutten for Europarådet, at ethvert medlem af

Europarådet skal anerkende de for retsstater almindeligt gældende grund-

sætninger og det princip, at menneskerettighederne og de fundamentale fri-

hedsrettigheder tilkommer enhver person inden for dets jurisdiktion, og

samarbejde oprigtigt og effektivt på virkeliggørelsen af Europarådets for-

mål.

I overensstemmelse hermed stilles der i praksis over for nye medlemslande

af Europarådet krav om, at de skal tilslutte sig Menneskerettighedskonven-

tionen. Derimod fremgår det ikke af Statutten, at allerede eksisterende med-

lemslande skal være medlemmer af konventionen.

Det må imidlertid antages, at hvis et medlem af Europarådet udtræder af

Menneskerettighedskonventionen, vil dette af de andre medlemslande blive

opfattet som en alvorlig tilsidesættelse af Statuttens artikel 3. Dette må an-

tages at gælde, selv om det pågældende land ensidigt ville erklære, at det

fremover vil overholde konventionen.

En medlemsstat, som alvorligt har krænket Statuttens artikel 3, kan suspen-

deres fra retten til at lade sig repræsentere og af Ministerkomitéen anmodes

om at udtræde, og hvis en sådan medlemsstat ikke efterkommer denne an-

modning, kan Ministerkomitéen bestemme, at medlemsstaten er ophørt med

at være medlem af Europarådet fra den dato, som Ministerkomitéen måtte

bestemme, jf. Statuttens artikel 8.

Der er kun ét eksempel på, at et medlemsland har meldt sig ud af Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention. I 1969 opsagde Grækenland, der

på tidspunktet var under militærstyre, konventionen. Grækenland valgte

samtidig at udtræde af Europarådet, inden Ministerkomitéen nåede at

stemme om militærstyrets konsekvenser for Grækenlands medlemskab.

Grækenland genindtrådte i Europarådet og Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention i 1974, da landet igen fik en demokratisk regering.

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2016

For et friere, ri-

gere og mere trygt Danmark,

at Danmark har en klar interesse i en stærk og

international retsorden, herunder respekt for menneskerettighederne. Rege-

ringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de

internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Regeringen anerkender, at der er en væsentlig udfordring ved konventions-

systemet, som handler om at finde den rette balance mellem beskyttelsen af

de internationale menneskerettigheder og vores mulighed for selv at be-

slutte, hvordan vi indretter vores samfund. Det var en dagsorden, som rege-

ringen under det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité satte

fokus på og opnåede opbakning til med den såkaldte København-erklærin-

gen. I erklæringen fastslås det bl.a., at der skal være et rimeligt råderum for

medlemsstaterne, så længe de inddrager de relevante menneskeretlige hen-

syn. Dette afspejler og fastholder en positiv udvikling i Domstolens praksis,

som senest er blevet bekræftet af Menneskerettighedsdomstolen den 23. ok-

tober 2018 i sagen Levakovic mod Danmark og den 13. december 2018 i sa-

gerne Yurdaer mod Danmark samt Mohammad mod Danmark.