Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2004446_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. januar 2019
Strafferetskontoret
Emil Thomas Hilligsøe
Thomsager
2018-0030-1842
941392
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 209 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om udviklingen i antallet af udvisningsdomme, til justitsministeren
2004446_0002.png
Spørgsmål nr. 209 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i antallet af udvis-
ningsdomme fra den 3. oktober 2011 og frem til i dag?”
Svar:
1.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for bidra-
get til besvarelsen indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen,
der har oplyst følgende:
”I perioden 3. oktober 2011-31. december 2017 blev
følgende antal udlændinge udvist ved dom, jf. ud-
lændingelovens §§ 22-24 og § 25 c, fordelt på året
for udvisningsdommen:
Antal udlændinge
udvist ved dom
275
1.379
1.809
1.495
1.520
1.928
1.884
2012
2013
2014
2015
2016
2017
År
3. oktober- 31. december 2011
Udlændingestyrelsen kan ikke opgøre antallet af ud-
lændinge udvist ved dom i 2018, da datagrundlaget
til denne opgørelse ikke er til stede på nuværende
tidspunkt. Dette skyldes blandt andet, at registrering
af disse data og efterfølgende validering heraf er et
ressourcekrævende arbejde, som først foretages
primo året efter afgørelsestidspunktet.
Antallet af udvisninger ved dom er opgjort således,
at den samme person ikke kan optræde flere gange,
selv om den pågældende er udvist ved dom i første
instans flere gange inden for samme kalenderår. Er
personen udvist ved dom i første instans, og denne
afgørelse er stadfæstet af ankeinstansen inden for
samme kalenderår, vil denne person kun optræde én
gang inden for samme kalenderår.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om udviklingen i antallet af udvisningsdomme, til justitsministeren
Opgørelserne for 2011-17 omfatter udvisnings-
domme, truffet af førsteinstansen, som på opgørel-
sestidspunktet ikke var anket, samt udvisnings-
domme, som var stadfæstet af klageinstansen.
Domme og kendelser, der på opgørelsestidspunktet
var under anke eller kære, er ikke medtaget i opgø-
relserne. Der tages forbehold for, at der i perioden
kan være afsagt domme eller kendelser, som politik-
redsene ikke har orienteret Udlændingestyrelsen
om. Sådanne domme og kendelser indgår ikke i op-
gørelserne.
Opgørelserne for 2011-15 er endelige og baserer sig
på oplysninger i de årlige redegørelser til Folketin-
get om anvendelsen af udlændingelovens bestem-
melser om udvisning ved dom og ved administrativ
beslutning. Det bemærkes, at det ikke har været mu-
ligt elektronisk at genskabe de nøjagtige tal fra ud-
visningsredegørelsen vedr. udvisningsdomme fra
2011 til brug for opgørelsen af domme i perioden 3.
oktober-31. december 2011. Opgørelserne for 2016-
17 er foreløbige og opgjort på baggrund af registre-
ringer i Udlændingestyrelsens udvisningsdatabase
pr. 15. december 2018. Generelt bemærkes, at de
statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed,
da udvisningsdatabasen er opbygget som et journa-
liseringssystem og ikke som et egentligt statistiksy-
stem.””
2.
Jeg kan endvidere oplyse, at jeg den 14. januar 2019 har sendt forslag til
lov om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i sager med påstand
om udvisning og anvendelse af telekommunikation med billede i straffesa-
ger) i offentlig høring. Lovforslaget har til formål at udvide muligheden for
at fremme straffesager til dom, uden at den tiltalte er til stede under sagen
(udeblivelsesdomme), i sager, hvor der er spørgsmål om udvisning.
Indførelsen af en mulighed for at udvise udlændinge i forbindelse med ude-
blivelsesdomme vil forbedre mulighederne for at sætte hurtigere og mere ef-
fektivt ind over for udlændinge, der kommer til Danmark og begår krimina-
litet, ligesom det vil medvirke til øget effektivitet i straffesagskæden.
3