Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1990082_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2018
Strafferetskontoret
Eva Katrine Barnholdt
2018-0030-1824
940395
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 203 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Susanne Lehrer
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor mange personer der efter ikrafttrædelsen af L 50 (2014-15, 1. samling) har modtaget en dom med vilkår om samfundstjeneste, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 203 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange personer der efter ikrafttræ-
delsen af L 50 (2014-15, 1. samling) har modtaget en dom med
vilkår om samfundstjeneste, hvor de tidligere ville være blevet
idømt ubetinget fængsel?”
Svar:
1.
Jeg vil gerne indledningsvis slå helt fast, at jeg var lodret uenig i den ud-
videlse af brugen af samfundstjeneste, som blev gennemført af SR-regerin-
gen med lovændringen i 2015 (lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring
af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.).
Jeg synes f.eks. ikke, at samfundstjeneste er den rigtige straf i grovere volds-
sager. Her bør det helt klare udgangspunkt være, at den pågældende idøm-
mes en ubetinget fængselsstraf.
2.
Fastsættelsen af straffen for en lovovertrædelse beror i alle tilfælde på
domstolenes konkrete vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Det
gælder også ved domstolenes valg mellem en ubetinget fængselsstraf og en
betinget fængselsstraf. Det kan således være helt konkrete omstændigheder,
f.eks. oplysninger om gerningsmandens personlige forhold, der er afgørende
for, om der i det enkelte tilfælde idømmes en ubetinget eller en betinget
fængselsstraf, og om der i forbindelse med en betinget fængselsstraf fast-
sættes vilkår om samfundstjeneste.
Det er derfor ikke muligt at oplyse, hvor mange af de personer, der efter
lovændringen i 2015 har modtaget en dom med vilkår om samfundstjene-
ste, der efter de tidligere regler ville være blevet idømt en ubetinget
fængselsstraf.
3.
Jeg vil i denne folketingssamling fremsætte et lovforslag, der har til for-
mål at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold.
Det skal med lovforslaget sikres, at personer, der begår grovere vold, frem-
over som det klare udgangspunkt idømmes en ubetinget fængselsstraf.
2