REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvor en person, der ønsker udstedelse af et dansk pas, forsøger at bruge et pasbillede af en anden person, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. november 2018

Sikkerhedskontoret

Rebekka Bormann

Thorn

2018-0030-1641

883807

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 20 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. oktober 2018. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Søren Pape Poulsen

Martin Bang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvor en person, der ønsker udstedelse af et dansk pas, forsøger at bruge et pasbillede af en anden person, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for antallet af tilfælde, hvor en person, der ønsker

udstedelse af et dansk pas, forsøger at bruge et pasbillede af en anden per-

son og redegøre for sanktionen herfor?”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at ministeriet har stort fokus på

den type af kriminalitet, og at ministeriet i øjeblikket – bl.a. som opfølgning

på Folketingets behandling i april 2018 af beslutningsforslag B 88, som

Dansk Folkeparti havde fremsat – er ved at kortlægge, hvilke initiativer, der

skal tages på området for at forhindre, at der bliver udstedt pas med pasbil-

leder tilhørende andre personer.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet er bekendt med, at der forefindes sager om ud-

stedelse af pas med ansøgerens korrekte identitetsoplysninger,

men med en anden persons billede. For at sikre at politikredsene

er opmærksomme på denne kriminalitetstype, har Rigspolitiet

udsendt en national trusselsvurdering vedrørende misbrug af

personfoto i danske pas samt et juridisk notat om strafforfølg-

ning i sager om udstedelse af pas til samtlige politikredse.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet under-

søgt muligheden for elektronisk at tilvejebringe oplysninger om

antallet af tilfælde, hvor en person, der ønsker udstedelse af et

dansk pas, forsøger at bruge et pasbillede af en anden person.

Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at sådanne sager ikke

registreres under en særskilt gerningskode i politiets journalise-

rings- og sagsstyringssystem (POLSAS). Sagerne registreres

derimod under den samme gerningskode, som anvendes ved an-

dre typer af overtrædelser af pasloven og straffelovens § 174 om

dokumentmisbrug.

Det er derfor ikke muligt ud fra politiets syste-

mer elektronisk at opgøre antallet af

de pågældende sager, og en

opgørelse vil således kræve en ressourcekrævende manuel gen-

nemgang af alle sager. Det bemærkes i den forbindelse, at der

for de seneste tre år er tale om mere end 2.000 anmeldte sager

vedrørende pasloven og straffelovens § 174.

Rigspolitiet kan mere generelt oplyse, at det er kommunerne,

der udsteder pas til danske statsborgere, som opholder sig her i

landet. Udenrigsministeriets diplomatiske og konsulære repræ-

sentationer udsteder pas til danske statsborgere, som opholder

sig i udlandet. Politiet kan i særlige tilfælde udstede pas og for-

længe gyldighedstiden for pas. I Grønland og på Færøerne er det

politiet, som udsteder pas.

Der er i pasbekendtgørelsens §§ 5-7 fastsat nærmere regler om

bl.a. dokumentation for pasansøgerens identitet i forbindelse

med pasudstedelse. Det fremgår f.eks., at pasansøgeren skal ind-

give sin ansøgning personligt til kommunen, ligesom ansøgnin-

gen skal vedlægges et fotografi.

Ansøgeren kan vælge enten at få taget et fotografi i forbindelse

med indgivelsen af ansøgningen i borgerservice eller selv med-

bringe et fotografi. Fotografiet skal i begge tilfælde opfylde nær-

mere opregnede krav, herunder at det skal være egnet til

indscanning, hvis det ikke afleveres digitalt.

Det fremgår desuden, at ansøgeren bl.a. skal godtgøre sin iden-

titet ved forevisning af det sidst udstedte pas. Er ansøgeren ikke

i besiddelse af tidligere udstedt pas, skal ansøgeren forevise ori-

ginal dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden

egnet legitimation samt billedlegitimation. Kravene kan fravi-

ges, hvis kommunen kender ansøgeren, eller hvis ansøgeren

f.eks. godtgør sin identitet ved besvarelse af kontrolspørgsmål.

I særlige tilfælde kan ansøgeren godtgøre sin identitet ved, at en

person, der kan godtgøre sin egen identitet, møder sammen med

ansøgeren og skriftligt bevidner, at ansøgeren er den, ansøgeren

udgiver sig for at være (vitterlighedsvidne).

Uanset om de almindelige legitimationskrav er opfyldt, kan

kommunen altid stille kontrolspørgsmål eller stille krav om et

vitterlighedsvidne, hvis kommunen er i tvivl om ansøgerens

identitet.

Rigspolitiet har fastsat retningslinjer (pasmanualen) for de eks-

peditionsmæssige forhold i forbindelse med kommunernes

sagsbehandling. Det fremgår bl.a. af pasmanualen, at kommu-

nen altid skal benytte muligheden for at stille kontrolspørgsmål

eller stille krav om et vitterlighedsvidne, hvis der er den mind-

ste tvivl om ansøgerens identitet. Hvis kommunen får mistanke

om et strafbart forhold, skal sagen anmeldes til det stedlige po-

liti.

Rigspolitiet har herudover to gange skriftligt indskærpet over

for samtlige kommuner, at det er helt afgørende, at kommunen

sikrer sig, at pasansøgeren og den person, som passet udstedes

til, er den samme.

Rigspolitiet indskærpede særligt, at kommunerne skal udvises

den største omhu ved vurderingen af, om personen på det indle-

verede fotografi er identisk med den person, der ansøger om at

få udstedt et pas. Rigspolitiet anførte desuden, at der generelt

skal udvises den største opmærksomhed ved kontrol af pasansø-

gerens identitet. Rigspolitiet anbefalede i den forbindelse, at

kommunerne overvejer at centralisere behandlingen af de sager,

hvor der ikke kunne forevises billed-id, eller hvor der var tvivl

om ansøgerens identitet, således at disse sager behandles ét en-

kelt sted i kommunen, hvor sagerne kan behandles af særligt er-

farne og udpegede medarbejdere.

Rigspolitiets indskærpelse blev i juni 2018 også sendt til Færø-

ernes og Grønlands Politi, Udenrigsministeriet samt Udlændin-

gestyrelsen.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der

vedrører sanktionen, endvidere indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten,

der har oplyst følgende:

”Det omtalte forhold kan efter omstændighederne være strafbart

som forsøg på medvirken til personelfalsk, jf. straffelovens §

174, jf. § 21, jf. § 23.

Efter straffelovens § 174 kan den, som i retsforhold gør brug af

et ægte dokument som vedrørende en anden person end den,

hvem det virkelig angår, eller på anden mod dokumentets be-

stemmelse stridende måde, straffes med bøde eller fængsel ind-

til 6 måneder.

Der ses ikke at foreligge trykt retspraksis, som omhandler præ-

cist den situation, der er beskrevet i spørgsmålet.

Ud fra sammenlignelige sager er det anklagemyndighedens vur-

dering, at sanktionsniveauet for overtrædelse af straffelovens §

174, jf. § 21, jf. § 23, i den omtalte situation som udgangspunkt

vil være 10-30 dages fængsel.

Er der samtidig begået andre overtrædelser, kan sanktionsni-

veauet være højere.

Det følger bl.a. af paslovens § 5, stk. 2, nr. 1, at den, som ved

bevidst urigtige oplysninger eller svigagtig fortielse over for de

pasudstedende myndigheder uretmæssigt skaffer sig pas, straf-

fes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Endvidere følger det af straffelovens § 161, at den, der til en of-

fentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love,

straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Herudover bestemmer udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1, at

den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at indrejse

i eller rejse gennem landet, straffes med bøde eller fængsel indtil

2 år.”