Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1960386_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. oktober 2018
Sikkerhedskontoret
Maja Elkjær Tarpgård
2018-0030-1623
879233
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. oktober 2018. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Martin Bang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad der har været af dialog med de tyrkiske myndigheder om udlevering af den 32-årige mand, som ifølge DR befinder sig i Tyrkiet og er sigtet in absentia i sagen om indkøb af hobbyfly og dronedele til Islamisk Stat i Irak og Syrien, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der har været af dialog med
de tyrkiske myndigheder om udlevering af den 32-årige mand,
som ifølge DR befinder sig i Tyrkiet og er sigtet in absentia i sa-
gen om indkøb af hobbyfly og dronedele til Islamisk Stat i Irak
og Syrien, og som angiveligt forgæves har været forsøgt udle-
veret til Danmark tidligere, og vil ministeren redegøre for, hvor-
dan man denne gang vil sikre, at manden vil blive udleveret til
Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Der er tale om en sag, der er under behandling i Københavns
Politi. Jeg har derfor indhentet en udtalelse fra Københavns Po-
liti, der har oplyst følgende:
”Den pågældende blev i efteråret 2017 varetægts-
fængslet in absentia og efterlyst internationalt. Kø-
benhavns Politi er ikke bekendt med, at han inden
da forgæves skulle have været forsøgt udleveret til
Danmark. Han opholder sig efter det for Køben-
havns Politi oplyste i Tyrkiet, men da han er tyrkisk
statsborger, og Tyrkiet ikke udleverer egne statsbor-
gere til retsforfølgning i udlandet, kan han næppe
forventes udleveret til Danmark i denne sag. Der er
dog fremsendt en retsanmodning herom, som der lø-
bende er fulgt op på, uden at det har ført til udleve-
ring.
Henset til, at der er tale om en verserende efterforsk-
ning i en sag, der indtil videre er behandlet for luk-
kede døre i retten, kan der ikke inden for rammerne
af en folketingsbesvarelse oplyses nærmere om de-
taljerne i sagen.”
Statsadvokaten i København har henholdt sig til Københavns
Politis udtalelse.
Jeg kan ligeledes henholde mig til Københavns Politis udtalelse
og kan tilføje, at Rigsadvokaten heller ikke er bekendt med, at
den pågældende forud for den retsanmodning om udlevering,
der er udstedt i 2017, forgæves skulle have været forsøgt udle-
veret til Danmark.”
2