REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om den hollandske model for retssystemet for unge kriminelle, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. februar 2019

Forebyggelseskontoret

Amalie Jensen

2018-0030-1814

1001906

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 198 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2018.

Søren Pape Poulsen

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om den hollandske model for retssystemet for unge kriminelle, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 198 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren beskrive den hollandske model for retssystemet

for unge kriminelle, herunder den kriminelle lavalder på 12 år?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet igennem

Udenrigsministeriet indhentet følgende udtalelse fra de nederlandske myn-

digheder:

”Børn i alderen 12 til 18 år stilles inden for den nederlandske

strafferet altid for en såkaldt børnedommer. Dommerne har mu-

lighed for at idømme barnet en straf, og det sker i givet fald næ-

sten altid på basis af ungdomsstraffeloven. Familieretlige sager

behandles også af børnedommere, f. eks. hvis et barn skal place-

res hos en plejefamilie eller i et børnehjem.

Unge mellem 16 og 23 år behandles nogen gange anderledes.

Unge mellem 16 og 17 år kan straffes som en voksen på basis af

den ”normale” straffelov, mens unge mellem 18 og 23 år modsat

kan straffes på basis af ungdomsstraffeloven. Grunden hertil er

efter det oplyste, at unge mellem 16 og 23 år ofte begår krimina-

litet, og at man ønsker fleksibilitet i forhold til retsgrundlaget af

hensyn til at sikre de bedste muligheder for rehabilitering. På ba-

sis af den særlige behandling har børnedommere og ungdomsin-

stanser mulighed for at skræddersy straf og hjælp. Udgangspunk-

tet for valget mellem ungdomsstraffeloven eller den normale

straffelov er den unges psykiske udvikling.

Straffesager mod unge finder næsten altid sted bag lukkede døre.

Den unges forældre skal være til stede ved retssagen, hvis den til-

talte unge endnu ikke er fyldt 18 år. Desuden er der ofte en repræ-

sentant fra relevante sociale myndigheder til stede.”

Den 29. juni 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en poli-

tisk aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet – ”Alle

handlinger har konsekvenser”. Reformen trådte i kraft den 1. januar 2019.

Reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet ændrer måden, hvorpå kri-

minelle børn og unge mellem 10 og 17 år håndteres i Danmark. Således er

det med reformens ikrafttræden et Ungdomskriminalitetsnævn, der træffer

afgørelser i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for

at have begået eller har begået anden alvorlig kriminalitet, og som samtidig

har nogle risikofaktorer, der gør dem særligt udsatte for at ende i den hårde

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om den hollandske model for retssystemet for unge kriminelle, til justitsministeren

kerne af unge kriminelle. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer endvidere

afgørelser i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for

at have begået eller har begået personfarlig kriminalitet.

De redskaber i form af sociale foranstaltninger for børn og unge, der frem

til reformens ikrafttræden har været anvendt af kommunerne, vil fortsat

blive anvendt i afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet, men red-

skaberne skal med reformen anvendes mere målrettet og konsekvent over

for børn og unge, der er i målgruppen for nævnets behandling. Formålet med

nævnets afgørelse er til enhver tid at fastsætte foranstaltninger, der kan un-

derstøtte barnet eller den unge til en kriminalitetsfri tilværelse.

Ungdomskriminalitetsnævnet sammensættes af en dommer (formand) og en

repræsentant fra henholdsvis politiet og kommunen. Nævnsmøderne ledes

af en dommer, der har gennemgået særlig efteruddannelse målrettet håndte-

ringen af sager vedrørende den yngre del af målgruppen. I sager vedrørende

børn og unge i alderen 10 til 14 år vil Ungdomskriminalitetsnævnet endvi-

dere blive bistået af en børnesagkyndig.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil desuden for at kunne skræddersy en hel-

hedsorienteret og målrettet kriminalitetsforebyggende indsats kunne ind-

drage fagfolk og ressourcepersoner til at tackle de problemstillinger, der er

forbundet med barnets eller den unges kriminelle adfærd.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser er bindende for barnet eller den

unge og for kommunen. Med reformen er der oprettet en ungekriminal-

forsorg, der gennem sit tilsyn skal sikre, at barnet eller den unge gennemfø-

rer nævnets afgørelse, og at kommunen iværksætter de foranstaltninger, der

indgår i nævnets afgørelse, således at ingen børn og unge tabes på gulvet.