REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om forskellen på de nederlandske og de danske regler hvad angår opholdsforbud, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. februar 2019

Politikontoret

Cecilie Thornvig Ander-

sen

2018-0030-1808

1000453

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 190 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2018.

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om forskellen på de nederlandske og de danske regler hvad angår opholdsforbud, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 190 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for forskellen på de nederlandske og

de danske regler fsva. opholdsforbud?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag om de nederlandske regler gennem Udenrigsministeriet, der har oplyst

følgende:

”Såfremt hjemmelsgrundlag er indeholdt i den relevante kom-

munale ordensbekendtgørelse, kan borgmesteren forbyde perso-

ner, der er til gene for eller forstyrrer den offentlige orden, at op-

holde sig i et givent område. Et sådant opholdsforbud er ofte af

kort varighed, varierende fra nogle få dage til en måned, hvis

der er tale om førstegangsovertrædelse af gældende regler. Er

der tale om gentagne lovovertrædelser, kan forbuddet gælde i op

til 3-6 måneder, f.eks. hvis der er tale om gentagen handel med

narkotika.

Borgmesteren kan også pålægge et opholdsforbud på basis af

kommunalloven for (mere præventivt) at imødegå grove gener

og forstyrrelser af den offentlige orden. Der kan f.eks. tænkes

på fodboldvandaler eller gener som følge af festligheder nytårs-

aften. Det involverer enten personer, der gentagne gange har

overtrådte reglerne om offentlig ro og orden, eller en

first offen-

der,

der har begået en grov forstyrrelse af den offentlige orden.

Forbuddets længde kan maksimalt være tre måneder og kan for-

længes tre gange. Der er også mulighed for at fordele forbuddet

over en periode på op til 2 år.

Personer, der får pålagt et opholdsforbud, har mulighed for at

søge administrativ rekurs og for domstolsprøvelse af forbud-

det.”

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet på den måde, at der spørges ind

til opholdsforbud, der meddeles til personer med relation til en rocker- eller

bandekonflikt mv.

For så vidt angår de danske regler kan det generelt oplyses, at domstolene

efter straffelovens § 79 a som led i dom i en straffesag kan give den dømte

et opholdsforbud. Opholdsforbuddet indebærer, at den dømte i en periode

fra 1 til 10 år ikke må færdes eller opholde sig i et eller flere nærmere af-

grænsede områder, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået, eller

hvor den gruppe af personer, som den domfældte er tilknyttet, opholder sig.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om forskellen på de nederlandske og de danske regler hvad angår opholdsforbud, til justitsministeren

Opholdsforbuddet kan gives dels til personer, som idømmes ubetinget

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter

for en lovovertrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a om straffor-

højelse og skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser med relation til

en rocker- eller bandekonflikt mv., dels til personer, som idømmes ubetin-

get fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-

rakter for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov

om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af per-

soner, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når over-

trædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen, jf. straffelovens

§ 79 a, stk. 1.

Der kan ikke gives opholdsforbud i sager, hvor straffen alene er bøde eller

betinget fængselsstraf. Der kan ligeledes ikke gives opholdsforbud i sager,

hvor den pågældende er idømt en anden strafferetlige retsfølge, som ikke er

af frihedsberøvende karakter, f.eks. dom til ambulant behandling eller til til-

syn efter straffelovens §§ 68 og 69.

Overtrædelse af et opholdsforbud efter straffelovens § 79 a straffes med

fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 124 a.

Herudover bemærkes det, at kommunalbestyrelsen efter samlingsstedsfor-

budsloven har mulighed for at udstede et samlingsstedsforbud. Politiet har

desuden efter rockerloven og hashklubloven mulighed for i visse situationer

at udstede forbud mod, at en person kan opholde sig i en bestemt ejendom

som f.eks. en rockerborg mv. Herudover kan politiet efter ordensbekendt-

gørelsen meddele et opholdsforbud til personer, der har udvist en særligt ut-

ryghedsskabende adfærd eller ved deres adfærd bidraget til at skabe særlig

utryghed. Forbuddet vil her være mod at tage ophold inden for en radius af

500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted.