Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2021641_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. februar 2019
Politikontoret
Cecilie Thornvig Ander-
sen
2018-0030-1807
1000449
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 189 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om administrative regler ift. administration og håndhævelse af forbud mod banderne Satudarah og Bandidos, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 189 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren redegøre for, hvilke administrative regler der
mangler i Nederlandene, for at kunne administrere og håndhæve
det udstedte forbud mod banderne Satudarah og Bandidos i Ne-
derlandene?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag om de nederlandske regler gennem Udenrigsministeriet, der har oplyst
følgende:
”Status for de civilretlige forbud mod Outlaw Motorcycle Gangs
(OMCGs) Satudarah og Bandidos er som følgende:
- Forbuddet mod Bandidos BMC Holland blev opretholdt i
landsretten den 18. december 2018. Beslutningen vedrører
dog kun BMC Holland og ikke de selvstændige Bandidos
motorklubber (chapters) rundt om i Nederlandene. Anklage-
myndigheden vil anke i forhold til sidstnævnte. Indtil videre
har kommuner brugt dommen til at lukke selvstændige af-
delinger ned, hvilket ikke for indeværende har ført til sags-
anlæg fra de berørte afdelinger.
- Satudarah MC har anket det forbud, der blev udstedt af by-
retten. I mellemtiden håndhæver kommunerne forbuddet på
den måde, at de forbyder såkaldte ride-outs med colours
(klubbens tøj, emblemer osv.).
- I forhold til de løbende sager mod Hells Angels MC og No
Surrender MC forventes en behandling ved byretten i løbet
af marts 2019.
Status for lovforslaget om et forbud mod organisationer, der
etablerer og opretholder en kultur af lovløshed, er, at forslaget
er sendt til Andetkammeret (parlamentet) og Raad van State
(højeste rådgivende organ). Loven forventes at træde i kraft
primo 2020, hvorefter justitsministeren kan forbyde en organi-
sation, såsom en OMCG.”
Det bemærkes, at de nederlandske myndigheder desuden har oplyst, at et
forbud mod Bandidos BMC International, det vil sige den internationale del
af Bandidos, er ophævet af den nederlandske landsret. Det forbud mod Ban-
didos BMC Holland, der omtales ovenfor, er således den nationale del af
Bandidos i Nederlandene.
2