Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1991579_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2018
Strafferetskontoret
Julie Christine Gade Mi-
kkelsen
2018-0030-1796
932059
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 183 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november 2018.
Spørgsmålet er stillet af Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om ansvarliggørelse af æreskrænkelser i form af nomineringer/kåringer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 183 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Efter svensk dom for
årets fuckgirl: Nu kan retssager være på vej til Danmark” fra
Berlingske den 20. november 2018, idet ministeren herunder be-
des oplyse, hvilke straffelovsregler der p.t. kan bringes i anven-
delse og redegøre for det aktuelle strafniveau?”
Svar:
1.
Det fremgår af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, at en ung mand
for nylig er blevet idømt en betinget dom samt dagsbøder ved byretten i
Malmø for at have stået bag kåringen af en 18-årig kvinde som ”årets fuck-
girl” under en studenterfest i foråret.
Jeg kan af principielle grunde ikke udtale mig konkret om, hvorvidt den be-
skrevne kåring ville være strafbar efter den danske straffelov, da det vil bero
på rettens konkrete vurdering af den pågældende udtalelse mv., herunder de
nærmere omstændigheder hvorunder den er fremsat.
Jeg vil dog gerne understrege, at jeg under alle omstændigheder på det kraf-
tigste tager afstand fra den adfærd, som er beskrevet i artiklen. Det gælder,
uanset om en lignende kåring ville være omfattet af straffelovens bestem-
melser om ærekrænkelser eller ej.
2.
Det kan mere generelt oplyses, at det efter straffelovens § 267 er strafbart
at krænke en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at
fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte
den fornærmede i medborgeres agtelse. Overtrædelse af straffelovens § 267
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Bestemmelsen sondrer mellem sigtelser og såkaldte ringeagtsytringer (”for-
nærmelige ord og handlinger").
Sigtelser
er udtalelser eller lignende hand-
linger, som i princippet kan efterprøves på en objektiv måde, dvs. en på-
stand om et forhold, som lader sig bevise eller afkræfte. Efter straffelovens
§ 269 er en sigtelse straffri, når dens sandhed kan bevises.
Ringeagtsytrin-
ger
er udtalelser mv., som er udtryk for en foragtende, hånende, latterliggø-
rende eller på anden måde nedvurderende opfattelse af en person, hvor
spørgsmålet om sandhedsbevis ikke kan opstå.
Straffen for overtrædelse af straffelovens § 267 kan stige til fængsel i 2 år,
hvis en sigtelse er fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller hvis ger-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om ansvarliggørelse af æreskrænkelser i form af nomineringer/kåringer, til justitsministeren
ningsmanden har savnet rimelig grund til at anse den for sand, jf. straffe-
lovens § 268 om bagvaskelse.
Straffelovens §§ 267 og 268 skal fortolkes i lyset af Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention, herunder navnlig artikel 8 om ret til respekt for
privatliv og familieliv og artikel 10 om ytringsfrihed, og de retningslinjer,
der følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis.
3.
For så vidt angår strafniveauet i sager om ærekrænkelser kan det oplyses,
at der i perioden 2011 til 2015 blev afgjort 10 straffesager, hvor straffe-
lovens § 267 var hovedforholdet, og 1 sag, hvor straffelovens § 268 var ho-
vedforholdet. Der blev i 3 sager efter § 267 straffet med betinget fængsel i
20 eller 30 dage. Den gennemsnitlige bødestraf var ca. 5.000 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslag nr. L 20 om forslag til lov om ændring af straffeloven, retspleje-
loven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og ærekræn-
kelser m.v.), som blev fremsat den 3. oktober 2018 i Folketinget.
4.
Formålet med lovforslag nr. L 20 om freds- og ærekrænkelser er at styrke
det strafferetlige værn mod krænkelser af privatlivets fred og mod ærekræn-
kelser bl.a. ved at gennemføre en generel modernisering af straffelovens be-
stemmelser om freds- og ærekrænkelser. Lovforslaget indeholder bl.a. ny-
affattelser af straffelovens §§ 267 og 268.
Efter den foreslåede nyaffattelse af straffelovens § 267 (lovforslagets § 1,
nr. 12) straffes for ærekrænkelse den, der fremsætter eller udbreder en udta-
lelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at
krænke nogens ære, med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog §§ 268 og
269.
Den foreslåede bestemmelse adskiller sig trods nyaffattelsen kun fra den
gældende bestemmelse ved, at strafferammen skærpes fra fængsel indtil 4
måneder til fængsel indtil 1 år. Den foreslåede nyaffattelse vil således ikke
medføre nogen ændring af, hvilke ytringer der er omfattet af straffelovens §
267.
Efter den foreslåede nyaffattelse af straffelovens § 268 (lovforslagets § 1,
nr. 12) kan den straf, der er i nævnt i § 267, stige til fængsel indtil 2 år, hvis
en alvorlig beskyldning er usand (nr. 1), eller hvis en beskyldning er frem-
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om ansvarliggørelse af æreskrænkelser i form af nomineringer/kåringer, til justitsministeren
sat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er
egnet til væsentligt at skade den forurettede (nr. 2).
Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 268, nr. 1, vil alene omfatte
den groveste del af de ærekrænkelser, som er omfattet af § 267.
Begrebet ”beskyldning” skal – i overensstemmelse med Menneskerettig-
hedsdomstolens praksis – forstås som en påstand om fakta, der kan bevises
eller modbevises (statement of facts). Den sammenhæng, som udtalelsen er
fremkommet i, vil have betydning for, om en udtalelse udgør en alvorlig be-
skyldning mod en anden person. Alvorlige beskyldninger vil primært være
beskyldninger om grove strafbare forhold.
Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 268, nr. 2, omfatter i princip-
pet enhver beskyldning, dvs. uanset om den anses for at være alvorlig. Be-
tingelsen om, at beskyldningen skal være egnet til væsentligt at skade den
forurettede, vil dog i praksis indebære, at kun beskyldninger af en vis grov-
hed vil være omfattet af bestemmelsen. Begrebet ”massemedie” skal forstås
i overensstemmelse med medieansvarslovens § 1.
Det bemærkes derudover, at det med lovforslaget foreslås, at overtrædelse
af straffelovens § 267, jf. § 268, skal være undergivet betinget offentlig på-
tale (lovforslagets § 1, nr. 13). Overtrædelse af straffelovens § 267 vil fort-
sat være undergivet privat påtale.
Det bemærkes endelig, at det med lovforslaget forudsættes, at bødestraffen
for freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i forhold til det hidti-
dige strafniveau. I forhold til bødestraffen for freds- og ærekrænkelser til
ansvarshavende redaktører hos massemedier forudsættes en gennemgående
femdobling i forhold til det hidtidige strafniveau. Der henvises i øvrigt til
punkt 2.10.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
4