Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1987359_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. december 2018
Økonomikontoret
Amalie Munkner Kristi-
ansen
2018-0030-1752
925331
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 159 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. november 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om ministeren vil udspecificere beregningen og redegøre for antagelserne bag det skøn over de økonomiske konsekvenser forbundet med en fordobling af strafniveauet i sager om besiddelse af hash med henblik på videresalg, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 159 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet om strafniveauer for
hashhandel den 8. november 2018 udspecificere beregningen og
redegøre for antagelserne bag det skøn over de økonomiske kon-
sekvenser forbundet med en fordobling af strafniveauet i sager
om besiddelse af hash med henblik på videresalg, som fremgår
af ministerens svar på REU alm. del – spørgsmål 1041 (2017-
18)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Estimatet over de økonomiske konsekvenser forbundet med en
fordobling af strafniveauet i sager om besiddelse af hash med
henblik på videresalg er baseret på Rigsadvokatens skøn over
antallet af ubetingede domme og den gennemsnitlige straf-
længde af disse domme. Den samlede effekt af strafskærpelsen
estimeres på den baggrund til at udgøre en forøgelse af kapaci-
tetsbehovet i kriminalforsorgen på i størrelsesordenen 470 plad-
ser årligt. Heri er der taget højde for belægsmålsætningen på 96
pct. samt muligheden for prøveløsladelse.
Kriminalforsorgens driftsudgifter forbundet med en sådan straf-
skærpelse er beregnet ud fra udgangspunktet på 470 pladser og
en takst pr. plads på ca. 0,5 mio. kr. (2018-prisniveau) årligt i
åbent fængsel. De samlede årlige driftsudgifter udgør således ca.
235 mio. kr.
Hertil kommer omkostningerne forbundet med etablering af nye
fængselspladser i kriminalforsorgen.
I forbindelse med oversendelsen af Justitsministeriets sammen-
ligning af strafniveauerne for hashhandel i henholdsvis Dan-
mark, Norge og Sverige den 22. august 2018 til Folketingets
Retsudvalg og samrådet den 8. november 2018 blev det oplyst,
at det med betydelig usikkerhed blev skønnet, at den pågæl-
dende strafskærpelse vil medføre etableringsomkostninger i
størrelsesordenen 0,8-1,5 mia. kr. Det fremgik desuden, at ud-
giftsskønnet skulle konsolideres nærmere.
Kriminalforsorgen har på den baggrund genberegnet skønnet
over udgifterne forbundet med at etablere 470 nye fængselsplad-
ser.
Der tages i den forbindelse udgangspunkt i etablering af ny ka-
pacitet, der ikke bygges i tilknytning til en eksisterende institu-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om ministeren vil udspecificere beregningen og redegøre for antagelserne bag det skøn over de økonomiske konsekvenser forbundet med en fordobling af strafniveauet i sager om besiddelse af hash med henblik på videresalg, til justitsministeren
tion, da vurderingen er, at det ikke er muligt at etablere 470 plad-
ser i tilknytning til en eksisterende institution. Det skønnes helt
foreløbigt, at etableringsudgifterne ved et åbent fængsel udgør
ca. 4 mio. kr. pr. plads. Den samlede investeringsomkostning
bliver med denne forudsætning ca. 1,9 mia. kr. Det skal bemær-
kes, at udgiftsskønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.”
3