REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm., om de øvrige skandinaviske efterretningstjenester har mulighed for at give journalister aktindsigt og baggrundssamtaler, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. november 2018

Sikkerhedskontoret

Maja Elkjær Tarpgård

2018-0030-1634

928229

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. oktober 2018. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Søren Pape Poulsen

Nicolai Uggerhøj-Winther

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm., om de øvrige skandinaviske efterretningstjenester har mulighed for at give journalister aktindsigt og baggrundssamtaler, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, om de øvrige skandinaviske ef-

terretningstjenester har mulighed for at give journalister aktind-

sigt og baggrundssamtaler.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet

Udenrigsministeriet om gennem de danske ambassader i Sverige, Norge og

Finland at indhente oplysninger om, hvorvidt disse landes civile efterret-

ningstjenester (svarende til Politiets Efterretningstjeneste i Danmark) har

mulighed for at give journalister aktindsigt og baggrundssamtaler.

Det bemærkes, at de skandinaviske lande udgøres af Norge, Sverige og Dan-

mark. Da det samtidige spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Rets-

udvalg imidlertid også vedrører Finland, har Justitsministeriet også medta-

get oplysninger for så vidt angår Finland i besvarelsen af dette spørgsmål.

Justitsministeriet kan på baggrund af oplysninger fra ambassaden i Sve-

rige oplyse følgende:

Det oplyses, at det svenske sikkerhedspoliti (SÄPO) er en myndighed og

dermed omfattet af den svenske offentlighedslov. Dette medfører, at alle,

som vil, kan anmode om aktindsigt i dokumenter, som opbevares af sikker-

hedspolitiet. Aktindsigtsanmodninger vurderes ud fra et fortrolighedshen-

syn. Hvis et dokument er fortroligt, kan det ikke udleveres.

Sikkerhedspolitiets pressetjeneste håndterer spørgsmål og interviewfore-

spørgsler fra medierne.

Justitsministeriet kan på baggrund af oplysninger fra ambassaden i Norge

oplyse følgende:

Det oplyses, at journalister kan søge om aktindsigt, men at de i udgangs-

punktet ikke får det.

Det oplyses endvidere, at Politiets Sikkerhedstjeneste (PST) gerne holder

baggrundssamtaler med journalister.

Justitsministeriet kan på baggrund af oplysninger fra ambassaden i Fin-

land oplyse følgende:

Det oplyses, at spørgsmålet om fortrolighed i straffesager afgøres af lovgiv-

ningen, og at der for eksempel i sager om drab gives meget få oplysninger

til medierne, da det muligvis vil kunne påvirke vidneforklaringerne. Det fin-

ske centralkriminalpoliti (”National Bureau of Investigation”) giver mulig-

hed for, at man kan stille spørgsmål til de myndigheder, der er ansvarlige

for efterforskninger, selv om der kun vil kunne gives meget få kommenta-

rer.

Det oplyses endvidere, at oplysninger om straffesager deles med medierne

på et generelt niveau, så længe det ikke kompromitterer det operative ar-

bejde. Offentligheden bliver ikke oplyst om det operative arbejde. Journali-

ster gives adgang til dokumenter og andet baggrundsmateriale fra sag til sag

og hovedsageligt på baggrund af en skriftlig anmodning.

Det oplyses endeligt, at efterforskningsmateriale sædvanligvis offentliggø-

res, når en sag bringes for domstolene for første gang. De dokumenter, der

er i den finske efterretningstjenestes besiddelse, er fortrolige i en periode på

60 år.