REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: MFU spm., om det er praksis i kommunerne at opfordre unge, der henvender sig fordi de er bange for at blive sendt på genopdragelsesrejser eller blive tvunget til at indgå ægteskab under rejser til udlandet, til at gemme metal i tøjet, til udlændinge- og integrationsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Retsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Retsudvalget har den 16. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 149 (alm.

del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pernille Bendixen (DF) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 149:

Kan ministeren i forlængelse af samrådet om tvangsægteskaber den 15. novem-

ber 2018 redegøre for, om det er praksis i kommunerne at opfordre unge, der

henvender sig, fordi de er bange for at blive sendt på genopdragelsesrejser eller

blive tvunget til at indgå ægteskab under rejser til udlandet, til at gemme metal i

tøjet,

for på de

åde at blive ”opdaget”

og tilbageholdt i lufthavnen?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet, modtaget bidrag fra Styrelsen for

International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI oplyser følgende:

"Styrelsens rejsehold har siden august 2017 bistået 25 kommuner med rådgivning

i forhold til indsatsen mod æresrelaterede konflikter. Som led i rådgivningen ind-

går også rådgivning i forhold til tilrettelæggelse af indsatsen mod genopdragel-

sesrejser fx i forbindelse med udvikling af kommunale beredskabs- og handlings-

planer på området. Det er imidlertid rejseholdets oplevelse, at få kommuner har

konkrete retningslinjer for håndtering af sager om genopdragelsesrejser. Det er

ligeledes erfaringen fra rejseholdet, at en del kommunale medarbejdere kender

til og anvender de eksterne rådgivningstilbud, der er på området, herunder RED-

rådgivning (tidligere Etnisk Ung), VISO og sikkerhedskonsulenterne i akutte sager,

hvor der er frygt for ufrivillig udrejse.

ge e førte de e gelske NGO ”Kar a Nirva a” e ka pag e u der slo-

ga et ”o e little spoo ”. Organisationen,

der rådgiver ofre for æresrelaterede

konflikter, anbefaler de børn/unge, der kontakter dem med frygt for at blive

sendt til familiens hjemland mod deres vilje, at lægge en ske eller anden mindre

metalgenstand i deres undertøj med det formål at aktivere lufthavnens metalde-

tektor. Når metaldetektoren aktiveres, er det i en engelsk kontekst gængs praksis,

at de dermed bliver ført til et separat lokale med henblik på videre visitati-

on/samtale med lufthavnspersonalet. Her vil den pågældende have mulighed for

at fortælle at de er ved at blive taget ud af landet mod deres vilje. Styrelsen har

ikke kendskab til, at denne praksis er systematisk implementeret i en dansk sam-

5. december 2018

Analysekontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 20131

583173

Side

1/3

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: MFU spm., om det er praksis i kommunerne at opfordre unge, der henvender sig fordi de er bange for at blive sendt på genopdragelsesrejser eller blive tvunget til at indgå ægteskab under rejser til udlandet, til at gemme metal i tøjet, til udlændinge- og integrationsministeren

menhæng. I kølvandet på udsendelsen om Zeinab Mosawi, samt lanceringen af

hendes bog i marts 2018, var der på styrelsens netværksmøde for myndigheds-

sagsbehandlere på æresområdet en snak om udsendelsen og praksissen med at

gemme en ske i undertøjet. Der var dog ingen af de deltagende medarbejdere,

der gav udtryk for, at de havde implementeret denne metode i deres rådgiv-

ningspraksis."

Jeg har endvidere anmodet om bidrag fra RED Center mod æresrelaterede kon-

flikter (RED). RED oplyser følgende:

"RED Center mod æresrelaterede konflikter består af RED Safehouse og RED Råd-

givning (tidl. Etnisk Ung). RED Rådgivning har en døgnåben anonym og professio-

nel hotline for unge, der oplever social kontrol eller æresrelaterede konflikter,

som også indebærer trusler om genopdragelsesrejser. Derudover giver vi rådgiv-

ning og sparring til fagpersoner, bl.a. fagpersoner ansat på skoler og i kommuner,

som kommer i berøring med æresrelaterede konflikter, herunder genopdragel-

sesrejser. Unge og fagfolk kan også kontakte RED Safehouse for råd og vejledning.

Der gives rådgivning ud fra den konkrete familie og den unges situation. Flere

forhold spiller ind i forhold til muligheder og pligt til at gribe ind. Derfor er rådgiv-

ningen betinget af, hvorvidt den unge er anonym og yderligere betinget af, hvor-

vidt den unge er over eller under 18 år.

Formålet med rådgivningen er altid at få udredt situationen på en hurtig og til si-

tuationen proportionalt indgribende måde, så den unge får hjælp til at undgå ud-

rejse og genopdragelsesrejse. Vi benytter metoden Patriark til risikovurdering.

Vi ved fra erfaringer i rådgivningen og fra unge hjemvendt fra genopdragelses-

rejse, at det kan være forbundet med stor risiko for den unges sikkerhed at bede

om hjælp, når de befinder sig i udlandet. Det bliver ekstra svært at tilbyde de un-

ge konkret hjælp til at komme retur til Danmark i de lande, hvor Danmark ikke

har en ambassade. Det er også forbundet med store udfordringer at hjælpe den

unge hjem, i de sager hvor den unge er under 18 år, eller har dobbelt statsborger-

skab i både Danmark og det land, de befinder sig i under genopdragelsesrejsen.

Derfor er vores fokus i rådgivningen på at undgå den unge forlader landet, hvis de

er bange for at der er tale om genopdragelsesrejse.

Rådgivningen til kommunale fagfolk handler oftest om sparring i forbindelse med

konkrete sager, hvor den kommunale sagsbehandler skal afklare, om der kan væ-

re risiko for, at en ung sendes på genopdragelsesrejse, eller en udlandsrejse hvor

omstændighederne er mistænkelige. I den forbindelse gør vi opmærksom på mu-

ligheden for at lave risikovurderinger i den konkrete sag. Derudover henvises der

til Udlæ di ge og I tegratio s i isteriets ”udrejsebla ket” og edfølge de vej-

ledning, hvori det er muligt at indsamles relevante oplysninger omkring en rejse,

hvor den unge er i tvivl om rejsens formål.

Rådgivningen til unge består i samtaler om deres bekymringer og de risikofakto-

rer de selv ser, samt de erfaringer vi har i Rådgivningen om æresrelaterede kon-

flikter, de bagvedliggende motiver og handlemuligheder for den unge i forhold til

at få hjælp til at håndtere egen situation. Her vil fokus også være at undgå en ud-

rejse, hvis der er tvivl om rejsens formål, eller tvivl om den unges mulighed for at

få hjælp i udlandet. Er rådgivningen anonym, anbefales den unge at benytte sig af

Udlændinge- og Integrationsministeriets udrejseblanket, og aflevere den til en

person de stoler på.

Side

2/3

I tilfælde af henvendelser fra børn under 18 år, som ønsker at være anonyme, så

arbejdes der på at skabe en tryg relation og kontakt til myndighederne i samar-

bejde med barnet. Dette for at kunne aktivere bestemmelserne i serviceloven i

forhold til at sikre barnets trivsel og udvikling, fx med en akutanbringelse.

I visse situationer er lufthavnen den sidste udvej for at få hjælp til at undgå udrej-

se. Dette er skrækscenariet i tilfælde af, der sker en akut udvikling i en given sag,

som fører til en genopdragelsesrejse.

For så vidt angår at rådgive unge, der frygter ufrivillige udlandsophold, om at

e etal i tøjet, for på de

åde at blive ”opdaget” og tilbageholdt i luft-

havnen, kan rådgiverne i yderste konsekvens finde på at rådgive den unge om

dette trick. Dette er ultimativt sidste udvej, og rådet gives kun, hvis den unge alle-

rede står i lufthavnen, eller hvis den unge ikke kan slippe hjemmefra og overvå-

ges frem til flyafgang. Rådgiverne vil da sige til den unge, at hvis hun/han benyt-

ter sig at tricket og bliver kaldt hen til metaldetektoren, skal den unge sige, at

hun/han er på vej til at blive ført ufrivilligt ud af landet.

Et problem i disse sager er, at det ikke altid er gennem en dansk lufthavn, de unge

bliver sendt til hjemlandet fra. RED Rådgivning har ofte hørt, at de unge bliver

kørt gennem Europa til f.eks. Tyrkiet, hvor det ikke altid er lige let at få hjælp fra

personalet i en lufthavn."

Jeg kan henholde mig til ovenstående bidrag fra SIRI og RED Center mod æresrela-

terede konflikter.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at det indgik i regeringens parallelsamfundsudspil i

marts 2018, at der skal etableres en koordinationsenhed for ufrivillige udlandsrej-

ser, der skal bistå alle relevante myndigheder med vejledning i konkrete sager om

genopdragelsesrejser. Koordinationsenheden forventes bl.a. at kunne rådgive

kommunerne om hvilke muligheder kommunen har for at handle inden for ser-

viceloven, når der er en bekymring om genopdragelsesrejse. Det forventes, at

denne ordning lanceres i 2019.

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

3/3