Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1985952_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2018
Politikontoret
Martin Reinseth
2018-0030-1744
921000
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 136 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. november 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om ministeren, idet kommunens kontakt til politiet i de fleste tilfælde vil være naturlig i fremskaffelsen af visse beviser, vil redegøre for, om det er en decideret forudsætning for lovens anvendelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 136 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, idet bevisfremskaffelsen og bevisbedømmelsen
i retsplejen generelt er fri, kommentere, hvorvidt det efter lov
nr. 653 af 8.6.2017 (Samlingsstedsforbudsloven) er en betin-
gelse for, at en kommune kan nedlægge forbud, at kommunen
har foretaget høring eller har fået accept heraf fra det stedlige
politi?”
Svar:
1.
Det følger af § 1 i lov nr. 653 af 8. juni 2017 om forbud mod anvendelse
af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe (samlingsstedsfor-
budsloven), at kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at en ejen-
dom anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe, hvis gruppens an-
vendelse af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsent-
lig ulempe og utryghed for de omkringboende.
Det er således kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at træffe afgø-
relse om forbud efter samlingsstedsforbudsloven. Kommunen vil før ned-
læggelse af forbud efter loven skulle sikre, at der foreligger den fornødne
dokumentation for, at betingelserne efter loven er opfyldt. Fremskaffelsen
af en sådan dokumentation vil forudsætte et nært samarbejde mellem kom-
munen og politiet. En stor del af dokumentationen vil således i praksis skulle
bestå af materiale fra politiet. Politiet vil derfor som led i indsatsen på ban-
deområdet fremover også skulle have fokus på dokumentation, der kan have
betydning for kommunens behandling af sager efter samlingsstedsforbuds-
loven.
Det er ikke en betingelse for at nedlægge forbud efter loven, at den pågæl-
dende kommune har foretaget en høring af eller indhentet en accept fra po-
litiet eller i øvrigt har haft kontakt med politiet.
2.
Jeg har med glæde kunnet konstatere, at samlingsstedsforbudsloven er
blevet brugt i en række kommuner. Jeg har dog også forstået, at der er kom-
muner, som har udfordringer med at bruge reglerne.
Jeg havde derfor i august måned et møde med en række kommuner om netop
dette emne. Samme måned holdt mine embedsmænd et møde med KL og
udvalgte kommuner med henblik på at evaluere samlingsstedsforbudsloven.
Den gode dialog fortsætter vi, og vi tager de inputs, vi har fået, med i eva-
lueringen af loven.
2