REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvor stor en andel af de, der sættes i strafceller, der er rocker- eller bandemedlemmer, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Styrings- og Ressourceafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. november 2017

Økonomikontoret

Andreas Højmark Søn-

dergaard

2017-0030-0052

476193

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 776 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juli 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Lena Dyhr Toft Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvor stor en andel af de, der sættes i strafceller, der er rocker- eller bandemedlemmer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 776 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Der ønskes en redegørelse for de samlede omkostninger i

2016 inden for Justitsministeriets ressort som følge af bande-

konflikten, gerne specificeret på enkelte områder.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Rigs-

advokaten og Rigspolitiet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvis oplyse,

at det inden for kriminalforsorgens ressort ikke har været mu-

ligt at afgrænse, hvilke omkostninger der relaterer sig direkte

til bandekonflikten i 2016.

Generelt kan det dog oplyses, at der i 2016 vurderes at have

været et gennemsnitligt belæg mellem 230-260 indsatte

(fængslede) med tilknytning til rocker- og bandemiljøet i kri-

minalforsorgens institutioner. Ca. 40 pct. af disse anslås at

have været placeret på særlige pladstyper i den lukkede sektor,

mens de øvrige i overvejende grad har været placeret i den al-

mindelige lukkede sektor.

På denne baggrund kan de årlige pladsudgifter til indsatte med

tilknytning til rocker- og bandemiljøet i 2016 anslås til ca. 170-

190 mio. kr.”

Justitsministeriet kan i tilknytning hertil oplyse, at det fremgår af politiets

og anklagemyndighedens årsrapport for 2016, pkt. 4.6.1., som er tilgænge-

lig på politiets og anklagemyndighedens hjemmesider, www.politi.dk og

www.anklagemyndigheden.dk, at der ved udgangen af 2016 var 319

fængslede bandemedlemmer og rockere på landsplan.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er forskel på den måde, som hen-

holdsvis Direktoratet for Kriminalforsorgen og Rigspolitiet opgør antallet

af fængslede bandemedlemmer og rockere på.

Det skyldes bl.a., at Direktoratet for Kriminalforsorgens opgørelse kun

omfatter de personer, som på opgørelsestidspunktet – ifølge aktuelle eller

tidligere oplysninger fra politiet – er registreret i Politiets Efterforsknings-

støttedatabase (PED) som bandemedlemmer eller rockere, mens Rigspoli-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvor stor en andel af de, der sættes i strafceller, der er rocker- eller bandemedlemmer, til justitsministeren

tiets opgørelse omfatter alle de personer, der var registeret i PED som ban-

demedlemmer eller rockere på tidspunktet, hvor det strafbare forhold, de er

fængslet for, blev begået. Det indebærer, at hvis f.eks. en person på det

tidspunkt, hvor den pågældende begik et strafbart forhold, var registreret

som rocker, men efterfølgende under sin afsoning forlader rockermiljøet,

vil personen fortsat tælle med i Rigspolitiets opgørelse, men ikke i Direk-

toratet for Kriminalforsorgens opgørelse. Det indebærer endvidere, at hvis

f.eks. en bandegruppering bliver opløst, og medlemmer af banden ikke

længere vil være registreret som medlemmer af den pågældende bande i

PED, vil de pågældende personer ligeledes fortsat tælle med i Rigspolitiets

opgørelse, men ikke i Direktoratet for Kriminalforsorgens opgørelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgens opgørelse er herudover baseret på op-

lysninger, som modtages fra politiet, hvorimod Rigspolitiets opgørelse i

højere grad er baseret på samkøring af registre. Rigspolitiets opgørelse er

derfor ikke i samme omfang følsom over for utilstrækkelige underretnin-

ger fra politiet til kriminalforsorgen. I den forbindelse bemærkes det, at

Rigspolitiet i forlængelse af initiativerne i Bandepakke III nu hver uge

sender en opgørelse til kriminalforsorgen over registrerede bandemedlem-

mer og rockere med henblik på at sikre, at kriminalforsorgen modtager

fyldestgørende oplysninger om indsattes eventuelle tilhørsforhold.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har videre oplyst følgende:

”2.

I forhold til tiltag, der relaterer sig til bandekonflikten, kan

direktoratet oplyse, at der i 2014 blev indført regler, der inde-

bærer, at udgang ikke kan finde sted, og at der ikke kan ske

prøveløsladelse, hvis den dømte af politiet skønnes at have til-

knytning til en gruppe af personer, som på tidspunktet for ud-

gang eller prøveløsladelse er aktivt involveret i en verserende

voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet

oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at

have tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevå-

ben mv.

Endvidere blev der indført en mulighed for fastsættelse af

skærpede vilkår ved prøveløsladelse, hvis den dømte ikke er

omfattet af reglerne om afskæring af prøveløsladelse og i øv-

rigt opfylder betingelserne for prøveløsladelse. I disse tilfælde

skal der, hvis ikke særlige omstændigheder taler herimod, fast-

sættes skærpede vilkår ved prøveløsladelse af dømte, som af

politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer,

hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende

og alvorlig kriminalitet, hvis den pågældende dømte selv har

begået visse former for grovere kriminalitet og er idømt en

længere fængselsstraf. De skærpede vilkår indebærer, at den

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvor stor en andel af de, der sættes i strafceller, der er rocker- eller bandemedlemmer, til justitsministeren

dømte i hele prøvetiden ikke må opholde sig sammen med eller

på anden måde have kontakt med andre med tilknytning til den

pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærstående per-

soner, eller der er tale om ophold eller kontakt som led i vare-

tagelsen af et anerkendelsesværdigt formål.

De ovennævnte regler bevirker, at visse indsatte ikke har mu-

lighed for at blive prøveløsladt, og at indsatte, der er løsladt

med de skærpede vilkår, ved overtrædelse af vilkåret kan blive

genindsat til udståelse af reststraffen, hvorved belægget i kri-

minalforsorgens institutioner øges. En opgørelse af omkostnin-

gerne herved vil dog være meget ressourcekrævende, idet der i

samtlige sager siden 2014, hvor der er sket afskæring af prøve-

løsladelse eller genindsættelse på grund af overtrædelse af de

skærpede vilkår, vil skulle ske en manuel fremfinding af sa-

gerne samt i hver enkelt sag foretages en beregning over, hvor

mange dages ekstra afsoning det måtte have medført i 2016.

Direktoratet kan dog oplyse, at der i 2016 var 13 tilfælde, hvor

prøveløsladelse blev nægtet en indsat på grundlag af skærpede

regler om prøveløsladelse, mens der skete genindsættelse af en

indsat i 12 tilfælde som følge af overtrædelse af de skærpede

prøveløsladelsesvilkår.

I relation til de skærpede regler er det endvidere direktoratets

vurdering, at der anvendes betydelige ressourcer til administra-

tion i forhold til løbende opdatering af konfliktbilleder, politi-

høringer m.v.

Antallet af indsatte med tilknytning til rocker- og bandemil-

jøet medfører i forbindelse med verserende konflikter behov

for særlige sikkerhedsmæssige hensyn i forbindelse med f.eks.

omrokering af pladser, placering, sektionering af afdelinger og

transportopgaver. Den konkrete placering af indsatte med til-

knytning til rocker- og bandemiljøet har i 2016 således krævet

en særskilt tæt kontrol og koordinering, hvor det har været

nødvendigt at bruge betydelige ressourcer på en løbende moni-

torering af miljøet, afklaring af aktuel gruppetilknytning, ana-

lyse af efterretninger og observationer fra fængsler og arrest-

huse samt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere m.v.

Hertil kommer den juridiske sagsbehandling i forhold til an-

meldelse af den indsatte til afsoning, klagesager og lignende.

Det er endelig direktoratets vurdering, at indsatte med ro-

cker- og bandetilknytning kan være med til at øge de fysiske

og psykiske udfordringer, der kan udgøre en belastning for de

ansatte i institutionerne.”

Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvor stor en andel af de, der sættes i strafceller, der er rocker- eller bandemedlemmer, til justitsministeren

”Domstolsstyrelsen har ikke mulighed for at udarbejde statistik

om straffesager, der kan henføres til bandekonflikten. Det skyl-

des, at der ikke sker en løbende registrering af, om de enkelte

sager kan henføres til bander og den aktuelle bandekonflikt.

Styrelsen kan dog mere generelt oplyse, hvad den estimerede

gennemsnitlige udgift pr. sag udgør for udvalgte sagstyper ved

byretterne, der behandler en stor del af det samlede antal sager

på domstolsområdet. Sager, der udspringer af bandekrigen, må

således alt efter arten og omfanget af kriminaliteten antages at

forekomme inden for disse sagstyper. Udgifterne fremgår af

nedenstående tabel. Det bemærkes, at omkostningerne i de en-

kelte sager kan variere i ikke ubetydeligt omfang sammenlig-

net med gennemsnittet.

Tabel 1

Antallet af afsluttede sager og enhedsomkostninger (2016-pl)

Afsluttede Enhedsomkostninger inkl.

sager i 2016

overhead (kr.) i 2016

Grundlovsforhør

Domsmandssager

Nævningesager

6.304

14.871

117

2.509

5.941

64.432

Tallene kan henføres til en konsulentrapport fra Implement

Consulting Group fra 2013 til brug for arbejdet med straf-

fesagskæden. I domsmandssager og nævningesager vil der

også være udgifter til lægdommere (1.100 kr. pr. dag pr. læg-

dommer) og vidnegodtgørelse, ligesom der også jævnligt fore-

kommer tolkeudgifter og udgifter til bistandsadvokat for foru-

rettede. Herudover afholder politiet udgifter til forsvarere mv.”

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har ikke særskilte registreringer af anklagernes

tidsforbrug til rocker- og banderelateret kriminalitet. Det er

derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at opgøre anklagemyn-

dighedens omkostninger i 2016 som følge af bandekonflikten.”

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Politiets indsats mod kriminelle rockergrupperinger og bander

er et højt prioriteret indsatsområde, der afspejler sig i de res-

sourcer, der prioriteres til forebyggelse, efterforskning og rets-

forfølgelse af kriminalitet begået af rockere og bandemedlem-

mer. Prioriteringen af ressourcerne til indsatsområdet skyldes

bl.a. karakteren af kriminaliteten samt den utryghed kriminelle

rockere og bandemedlemmer skaber i befolkningen.

Imidlertid er det af politiets systemer ikke muligt at opgøre po-

litiets ressourceforbrug til bekæmpelsen af bandekriminalitet,

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvor stor en andel af de, der sættes i strafceller, der er rocker- eller bandemedlemmer, til justitsministeren

der kan omfatte flere forskellige kriminalitetsformer som f.eks.

vold, drab, narko- og økonomisk kriminalitet. Derfor kan det

desværre ikke opgøres, hvor mange ressourcer der årligt an-

vendes til bekæmpelsen af kriminalitet særligt forbuddet med

bandekonflikter.

Rigspolitiet kan dog oplyse, at politiet løbende er blevet tilført

midler til bekæmpelse af rocker- og banderelateret kriminalitet.

Som eksempel blev der ved flerårsaftalen for 2016-2019 vi-

dereført midler til politiets styrkede indsats mod rocker- og

bandemiljøet svarende til ca. 170 mio. kr. årligt, herunder til

fastholdelsen af indsatsen i de etablerede Task Forces og efter-

forskningsfællesskaber.

Derudover er politiet fra 2014 og frem tilført 18 mio. kr. i for-

bindelse med Bandepakken ”Fast greb om banderne”, og fra

juli 2017 er politiet ved Bandepakke III ”Bander bag tremmer”

blevet tilført 25,4 mio. kr. i 2017 og 24,5 mio. kr. for 2018 og

frem.

Senest har regeringen afsat 60 mio. kr. årligt til bandebekæm-

pelse, som bl.a. skal finansiere en udviklingspulje til indkøb af

overvågningsteknologi, et øget antal analytikere for at under-

støtte efterretningsindsamling, monitorering og analyse i ban-

deefterforskningen samt en styrkelse af politiets forebyggende

arbejde, bl.a. i særligt udsatte boligområder.”

Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at der i Justitsministeriets de-

partement er anvendt et uopgjort, men ikke ubetydeligt, antal arbejdstimer

til håndtering af bandekonflikten.