REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om ministeren kan redegøre for anvendelsen af tidsubegrænsede domme til udviklingshæmmede, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. december 2018

Strafferetskontoret

Freia Kirkeskov-Hansen

2018-0030-1742

920856

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 134 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. november 2018.

Spørgsmålet er stillet af Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om ministeren kan redegøre for anvendelsen af tidsubegrænsede domme til udviklingshæmmede, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for anvendelsen af tidsubegrænsede

domme til udviklingshæmmede - herunder udvikling de seneste

5 år?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigsadvokaten, der har indhentet udtalelser fra de regionale

statsadvokater, som fører kontrol med området. Rigsadvokaten har på den

baggrund bl.a. oplyst følgende:

”1. Der skelnes i straffeloven mellem mentalt retarderede (psy-

kisk udviklingshæmmede) og personer, der er utilregnelige på

grund af sindssygdom.

Efter straffelovens § 16, stk. 1, straffes personer, der på gerning-

stiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller

mentalt

retarderede i højere grad,

ikke. Personer, der på gerningstiden

var

mentalt retarderede i lettere grad

straffes ikke, med mindre

særlige omstændigheder taler for at pålægge straf, jf. straffe-

lovens § 16, stk. 2.

En person regnes normalt som mentalt retarderet i lettere grad,

når den pågældendes intelligenskvotient (IQ) er lavere end 70,

og mentalt retarderet i højere grad, når den pågældendes intelli-

genskvotient (IQ) er lavere end 50, men overlægen foretager al-

tid en konkret vurdering af IQ sammenholdt med f.eks. den på-

gældendes funktionsniveau. Dette belyses ved en mentalerklæ-

ring. Ofte vil sagen tillige blive forelagt det regionale samråd

for domfældte udviklingshæmmede eller tilsynskommunen og

eventuelt Retslægerådet.

Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16,

kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre foran-

staltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderli-

gere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 68, 1. pkt.

Der anvendes i forhold til mentalt retarderede personer fem ty-

per af foranstaltninger, hvor anbringelse i sikret afdeling for per-

soner med vidtgående psykiske handicap (”Type I”) er den mest

vidtgående foranstaltning, mens dom om tilsyn af kommunen,

således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedens be-

stemmelse om ophold og arbejde (”Type V”), er den mest lem-

pelige foranstaltning.

Udgangspunktet er, at der fastsættes en længstetid på 5 år for

en foranstaltning, men hvis den pågældende bliver dømt for

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om ministeren kan redegøre for anvendelsen af tidsubegrænsede domme til udviklingshæmmede, til justitsministeren

drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler

efter straffelovens § 266, brandstiftelse, voldtægt eller anden al-

vorlig seksualforbrydelse eller i forsøg herpå, fastsættes i almin-

delighed ingen længstetid. Hvis den idømte foranstaltning ikke

giver mulighed for anbringelse, fastsættes længstetiden til 3 år.

Reglerne om længstetider blev indsat i straffeloven ved lov nr.

438 af 31. maj 2000, hvor straffelovens § 68 a blev indsat i

loven. Forud herfor var alle foranstaltninger uden længstetid.

Retten kan bestemme, at foranstaltninger med længstetid opret-

holdes, og at der fastsættes en ny længstetid ud over den oprin-

delige længstetid, hvis der foreligger særlige omstændigheder,

jf. straffelovens § 68 a, stk. 1 og 3. Foranstaltninger uden læng-

stetid løber, indtil de ophæves af retten. En foranstaltning uden

længstetid skal dog indbringes for retten senest efter 5 år og her-

efter hvert 2. år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2. Hvorvidt en for-

anstaltning er med eller uden længstetid, er ikke afgørende for,

hvor længe den konkrete foranstaltning udstrækkes. Endvidere

vil en igangværende foranstaltning normalt blive ophævet, hvis

den pågældende idømmes en ny foranstaltning.

De regionale statsadvokater foretager løbende kontrol med for-

anstaltningerne, jf. straffelovens § 72. Såfremt foranstaltningen

ikke vurderes nødvendig for at forebygge ny kriminalitet, skal

sagen indbringes for retten med påstand om lempelse eller op-

hævelse. Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at enhver

foranstaltning ikke opretholdes i længere tid og i videre omfang

end nødvendigt.

De regionale statsadvokater har foretaget en gennemgang af

sager i det nuværende og i det tidligere sagsbehandlingssystem

og udfundet de

aktive foranstaltningssager,

der aktuelt er regi-

streret som foranstaltninger idømt efter straffelovens § 16, stk.

2 (mentalt retarderede i lettere grad). Herudover har statsadvo-

katerne opgjort

idømte foranstaltninger,

jf. straffelovens § 16,

stk. 2 (mentalt retarderede i lettere grad), i årene 2013-2018, jf.

tabellen nedenfor.

Det bemærkes, at de anførte oplysninger er behæftet med en vis

usikkerhed, idet der eksempelvis kan forekomme fejlregistrerin-

ger.

Foranstaltninger idømt efter straffelovens § 16, stk. 1, registre-

res samlet. Det er derfor ikke muligt at adskille foranstaltninger

idømt personer, der var sindssyge i gerningsøjeblikket, og per-

soner, der er mentalt retarderede i højere grad.

Statsadvokaten i Viborg vurderer, at der aktuelt er mellem 10 til

20 foranstaltninger idømt mentalt retarderede i højere grad i Ve-

stdanmark. Statsadvokaten i København vurderer, at antallet er

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om ministeren kan redegøre for anvendelsen af tidsubegrænsede domme til udviklingshæmmede, til justitsministeren

mellem 10 til 15 i Østdanmark. En mere præcis opgørelse af an-

tallet vil kræve en manuel gennemgang af et stort antal sager.

En sådan gennemgang vil være meget ressourcekrævende og er

derfor ikke iværksat.

Statsadvokaten i Viborg har registreret ca. 500

aktive foran-

staltninger

vedrørende mentalt retarderede i lettere grad, jf.

straffelovens § 16, stk. 2. I ca. 245 af disse er der ikke fastsat

længstetid. Statsadvokaten i København har tilsvarende regi-

streret ca. 195 igangværende foranstaltninger. I ca. 110 af disse

er der ikke fastsat længstetid. Opgørelsen omfatter alle de for-

skellige typer foranstaltninger, der kan idømmes mentalt retar-

derede i lettere grad.

Det samlede antal

foranstaltninger idømt

mentalt retarderede

personer i lettere grad, jf. straffelovens § 16, stk. 2, i perioden

2013-2018 er:

År

Statsadvokaten

i Viborg

alt/uden

længstetid

74/31

104/48

106/50

93/43

94/36

78/30 (opgjort

21. november

2018)

Statsadvokaten

i København

alt/uden

længstetid

36/11

35/16

42/20

34/14

35/15

25/10 (opgjort

26. november

2018)

I alt

2013

2014

2015

2016

2017

2018

110/42

139/64

148/70

127/57

129/51

103/40

Det er begge statsadvokaters opfattelse, at antallet af idømte

foranstaltninger i årene 2013-2018 har ligget nogenlunde stabilt,

og at der ikke ses en tydelig udvikling i antallet af foranstaltnin-

ger uden længstetid i forhold til mentalt retarderede personer.”