REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. november 2018 om Fredens Havn, til miljø- og fødevareminister, kopi til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Indledning

Tak for spørgsmålet.

Lad mig slå det fast med det samme: Tilstanden

omkring det såkaldte Fredens Havn med de

mange ulovligt placerede både og anlæg er noget

svineri.

København bryster sig i dag af at være en grøn

storby med mange rekreative muligheder. Dette

er resultatet af mange års hårdt arbejde og

målrettet indsats, som i dag har medført, at vi har

en grøn hovedstad i verdensklasse.

At visse fraktioner i dette samfund vælger at

agere som tilfældet ved Fredens Havn er

fuldstændigt uansvarligt. Det er ikke i orden at

behandle vores hovedstad som en losseplads.

Derfor har Kystdirektoratet påbudt ejerne at

fjerne disse anlæg, fartøjer og vrag med henblik

på at normalisere forholdene i området.

Kystbeskyttelseslovens princip om

ejeransvar

Det er kystbeskyttelseslovens helt klare

udgangspunkt, at ejerne selv skal bekoste en

fjernelse.

Det er et sundt princip, der skal sikre, at

søterritoriet ikke bare bliver en bekvem og billig

kirkegård for udtjente fartøjer og anlæg, som

man kan forvente, at staten rydder op efter.

Regeringen ønsker at fastholde denne

incitamentsstruktur.

Kystdirektoratets myndighedsbehandling

Lad mig kort skitsere de tiltag, der hidtil er gjort i

forhold til Fredens Havn.

På baggrund af en række anmeldelser og

efterfølgende ansøgninger har Kystdirektoratet

siden 2013 behandlet en række sager om

forholdene i Fredens Havn. Kystdirektoratet

udstedte efter sædvanlig praksis påbud om

fjernelse af fartøjer og anlæg i 2015.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. november 2018 om Fredens Havn, til miljø- og fødevareminister, kopi til justitsministeren

TALEPAPIR

Da disse påbud ikke blev efterkommet, blev

sagerne efter sædvanlig praksis overdraget til

politiet til retslig forfølgelse. Dette førte i 2016 til,

at en række personer blev sigtet for overtrædelse

af kystbeskyttelsesloven.

For så vidt angår anklagemyndighedens arbejde

vil jeg henvise til justitsministeren foregående

redegørelse.

Udfordringen med de mange herreløse vrag er, at

det for langt hovedparten af bådene og anlæggene

ikke har været muligt at fastlægge ejerskabet.

Ejerne er således ikke kendt af myndighederne og

har heller ikke henvendt sig efter påbuddene blev

bekendtgjort, hvilket vanskeliggør muligheden

for retsforfølgelse.

Mit ministerium vurderer, at sandsynligheden

for, at ejerne vil forestå fjernelsen eller, at

udgifterne ved en fjernelse efterfølgende kan

dækkes af ejerne, er meget lille.

Statens hjemmel til oprydning i Fredens

Havn

Selvom det er kystbeskyttelseslovens entydige

udgangspunkt, at ejerne selv skal bekoste en

fjernelse, er der muligheder for at staten kan

fjerne skibe, anlæg, vrag mv.

Når der er tale om ”ukendt ejer” (dvs.

herreløse

vrag, anlæg eller fartøjer), kan Kystdirektoratet

umiddelbart fjerne vragene under forudsætning

af at opgaven er finansieret.

Med de senest meddelte påbud i 2016 vurderer

Miljø- og Fødevareministeriet, at der er skabt det

nødvendige juridiske grundlag for en fysisk

lovliggørelse af forholdene.

Det er imidlertid ikke gratis at rydde op efter

andre, og der er tale om en relativ stor og

kompliceret oprydningsopgave. Ud fra den

seneste opgørelse vil en oprydning koste ca. 26

mio. kr.

Jeg ser meget gerne, at vragene fjernes, og jeg

sætter mig gerne i spidsen for sådan en proces.

TALEPAPIR

Sagens kerne og store problem er at vi imidlertid

ikke har de mange millioner der skal til for at

foretage oprydningen.

Hvis området samtidig skal normaliseres, er

løsningen samtidig ikke blot at fjerne anlæggene i

området. Jeg forventer i den forbindelse også, at

bl.a. Københavns Kommune vil bidrage

konstruktivt til, hvordan man fremadrettet kan

undgå en lignende situation udvikler sig i

området, ligesom der er behov for bistand fra

Justitsministeriets side.

Normaliseringen i området kræver således en

holdindsats imellem staten og kommunen. I

denne forbindelse ønsker jeg at indgå i et

samarbejde om en varig og god løsning.