REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvordan henholdsvis Sveriges, Norges og Finlands efterretningstjenester orienterer offentligheden om eksempelvis større aktioner, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. november 2018

Sikkerhedskontoret

Maja Elkjær Tarpgård

2018-0030-1632

928225

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. oktober 2018. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Søren Pape Poulsen

Nicolai Uggerhøj-Winther

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvordan henholdsvis Sveriges, Norges og Finlands efterretningstjenester orienterer offentligheden om eksempelvis større aktioner, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan henholdsvis Sveriges,

Norges og Finlands efterretningstjenester orienterer offentlighe-

den om eksempelvis større aktioner.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet

Udenrigsministeriet om gennem de danske ambassader i Sverige, Norge og

Finland at indhente oplysninger om, hvordan henholdsvis Sveriges, Norges

og Finlands civile efterretningstjenester (svarende til Politiets Efterretning-

stjeneste i Danmark) orienterer offentligheden om eksempelvis større aktio-

ner.

Justitsministeriet kan på baggrund af oplysninger fra ambassaden i Sve-

rige oplyse følgende:

Der peges på, at det ofte er svært for en sikkerhedstjeneste at være åben om

konkrete sager eller aktioner, idet disse som regel er af fortrolig karakter.

Det gælder frem for alt efterretningsvirksomheden. Det oplyses, at det sven-

ske sikkerhedspoliti (SÄPO) stræber efter at fortælle så meget som muligt

uden at afsløre arbejdsmetoder eller at skade den operative virksomhed.

Justitsministeriet kan på baggrund af oplysninger fra ambassaden i Norge

oplyse følgende:

Det oplyses, at proceduren for, hvordan Politiets Sikkerhedstjeneste (PST)

orienterer offentligheden ved større aktioner, er sagsspecifik. Ofte oriente-

res offentligheden, når aktionen er afsluttet. Orienteres offentligheden, før

aktionen er afsluttet, afhænger mængden af information af, hvad der kan si-

ges, uden at efterforskningen spoleres.

Justitsministeriet kan på baggrund af oplysninger fra ambassaden i Fin-

land oplyse følgende:

Det oplyses, at det finske centralkriminalpoliti (”National Bureau of Inve-

stigation”) og de lokale politikredse, der arbejder under den finske politisty-

relse (”National Police Board”), er ansvarlige for at informere offentlighe-

den om større aktioner, også i sager som vedrører den finske efterretnings-

tjeneste (SUPO). Aktioner, der ledes af centralkriminalpolitiet, er hovedsa-

geligt kendt på forhånd, hvorimod lokale politikredse oftere håndterer ad

hoc situationer. Nogle aktioner er baseret på et samarbejde mellem de to, og

i disse tilfælde – hvis det er sandsynligt, at aktionen vil medføre internatio-

nal bevågenhed – vil kommunikationen altid være planlagt på forhånd og

forestået af centralkriminalpolitiet.

Det oplyses endvidere, at politiet lægger vægt på lovlighed, præcision, åben-

hed og hurtighed i sin kommunikation. I tilfælde af større aktioner kommu-

nikeres der så hurtigt som muligt, til tider også før aktionen, med det sigte

at forhindre udbredelsen af ukorrekte rygter og besværliggøre overlagte for-

søg på at sprede forkerte oplysninger. I forbindelse med planlægningen af

kommunikationsstrategien lægges der vægt på, at oplysningerne gives på

det rette tidspunkt, så der ikke opstår et oplysningsmæssigt tomrum. Hurtig

kommunikation er særligt vigtig i krisesituationer, hvor personers liv og hel-

bred er i fare.

Det oplyses endeligt, at centralkriminalpolitiet og det finske politi anvender

sociale medier, særligt Twitter, som et af sine vigtigste kommunikations-

midler. Twitter er blevet valgt på grund af mediets internationale anven-

delse, og fordi de fleste af de finske mediehuse bruger mediet til at modtage

oplysninger fra de finske myndigheder. Den mest vidtrækkende måde at nå

ud til befolkningen på er gennem de traditionelle medier. Politiet kan ud-

sende pressemeddelelser og information om alvorlige situationer gennem

det nationale tv-selskabs radiokanaler.