REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om ministeren kan oplyse det senest foreliggende tal for antallet af byretter samt fordeling heraf på byer, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. november 2017

Økonomikontoret

Morten Søndergård Pe-

dersen

2017-0030-0324

534975

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. oktober 2017. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om ministeren kan oplyse det senest foreliggende tal for antallet af byretter samt fordeling heraf på byer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 8 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse antallet af byretter i 2006 og i

2016/17, senest tilgængelige oplysning, samt en fordeling på

byer.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Som led i domstolsreformen blev antallet af retskredse reduce-

ret fra 82 til 24. Denne del af domstolsreformen – retskredsre-

formen – trådte i kraft den 1. januar 2007.

Det fremgår af forarbejderne til loven om domstolsreformen

(forslag nr. L 168 (2005-2006) til lov om ændring af retspleje-

loven og forskellige andre love, Politi- og domstolsreformen),

at det var regeringens mål med reformen at styrke og udvikle

domstolenes evne til at løse deres opgaver i overensstemmelse

med fremtidens krav og muligheder, og at dette skulle ske på en

måde, der er til gavn både for borgerne og hele det omgivende

samfund og for de ansatte ved domstolene.

Det følger videre, at det er et centralt mål at skabe de bedst mu-

lige rammer for, at domstolenes opgaver kan løses med en ens-

artet høj faglig kvalitet overalt i landet og med en fleksibel, ser-

viceorienteret og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet.

I 2006 var der 82 byretter placeret i henholdsvis Assens, Bal-

lerup, Brædstrup, Brøndby, Brønderslev, Esbjerg, Fjerritslev,

Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Få-

borg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Grenå, Grindsted, Gråsten,

Haderslev, Helsinge, Helsingør, Herning, Hillerød, Hjørring,

Hobro, Holbæk, Holstebro, Holsted, Horsens, Hvidovre, Hørs-

holm, Kalundborg, Kjellerup, Kolding, Korsør, København,

Køge, Lemvig, Lyngby, Mariager, Maribo, Middelfart, Naks-

kov, Nibe, Nyborg, Nykøbing Falster, Nykøbing Mors, Nykø-

bing Sjælland, Næstved, Odense, Randers, Ribe, Ringkøbing,

Ringsted, Roskilde, Rudkøbing, Rødding, Rødovre, Rønne, Sil-

keborg, Skanderborg, Skive, Skjern, Slagelse, Sorø, St. Hed-

dinge, Struer, Svendborg, Sæby, Sønderborg, Terndrup, Thi-

sted, Tønder, Tårnby, Tåstrup, Varde, Vejle, Viborg, Vording-

borg, Åbenrå, Ålborg og Århus.

I 2016/2017 er der 24 byretter placeret i henholdsvis Køben-

havn, Esbjerg, Glostrup, Helsingør, Herning, Hillerød, Hjørring,

Holbæk, Holstebro, Horsens, Kolding, Lyngby, Nykøbing Fal-

ster, Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Svendborg, Sønder-

borg, Viborg, Aalborg, Aarhus, Bornholm og Frederiksberg.

I et retssamfund er det væsentligt, at domstole med uafhængige

dommere er det primære forum for løsningen af retlige tvister.

Domstolsreformens enkelte elementer havde det til fælles, at de

på forskellige måder medvirkede til at modernisere og forbedre

domstolsbehandlingen. I forbindelse med domstolsreformen er

der således etableret en mere sammenhængende instansordning,

hvor byretterne er den almindelige førsteinstans i alle sager,

mens de overordnede retters ressourcer koncentreres om be-

handlingen af principielle sager og appelsager. Retskredsrefor-

men og etableringen af de større byretter var tæt forbundet her-

med, idet det ikke ville have været muligt at behandle f.eks.

nævningesager, hvor der skal medvirke tre juridiske dommere,

i de mange byretter, hvor der forud for domstolsreformen kun

var en dommer.

”