REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om ministeren kan oplyse det senest foreliggende tal for antallet af fysiske politistationer samt fordeling heraf på byer, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. november 2017

Økonomikontoret

Andreas Højmark Søn-

dergaard

2017-0030-0323

534984

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. oktober 2017. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om ministeren kan oplyse det senest foreliggende tal for antallet af fysiske politistationer samt fordeling heraf på byer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse antallet af fysiske politistationer i

2006 og i 2016/17, med senest tilgængelige oplysning, samt en

fordeling på byer.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at der forud for politi-

reformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007, var 54 politik-

redse i Danmark. Politireformen indebar en reduktion i antallet

af politikredse med henblik på at sikre større og mere ensartede

og bæredygtige politikredse med forudsætninger for at opbygge

rutiner og specialistkompetencer i den enkelte kreds, så kredsen

som udgangspunkt kunne klare alle opgaver selv. Derfor blev

der i 2007 etableret 12 politikredse, hver med 1 hovedpolitista-

tion samt et antal nær-, lokal- og landpolitistationer. Etablerin-

gen af de 12 politikredse skabte den tilstrækkelige fleksibilitet

og det ressourcemæssige råderum til, at den enkelte politikreds

kan prioritere ressourceanvendelsen inden for kredsen og efter

de lokale behov. Med politireformen er det fortsat op til de en-

kelte politikredse at placere og definere antallet af nær-, lokal-

og landpolitistationer som skal understøtte opgaveløsningen til

gavn for borgerne.

Der er ikke en klar definition på, hvad der kvalificerer en byg-

ning til at være en politistation. Rigspolitiet har derfor på bag-

grund af Rigspolitiets lejemål pr. 31.12.2006 (før reformen) og

pr. 31.12.2016 anmodet politikredsene om at angive, hvad byg-

ningerne blev anvendt til på det pågældende tidspunkt. Anven-

delsen er herefter kategoriseret som henholdsvis hovedpolitista-

tion og lokal-/nær-/landpolitistation samt øvrig anvendelse.

Ultimo 2006 var der 54 hovedpolitistationer og 138 lokal-/nær-

/landpolitistationer. Ultimo 2016 var der 12 hovedpolitistationer

og 117 lokal-/nær-/landpolitistationer. En opgørelse over den

fysiske placering heraf fremgår af vedlagte bilag 1. Bygninger

med øvrig anvendelse, f.eks. administrationscenter, lager og ga-

rage indgår ikke i bilaget. Det skal bemærkes, at der som nævnt

ikke er en klar definition på, hvad der kvalificerer en bygning til

at være en politistation, hvilket kan medføre visse unøjagtighe-

der i opgørelsen.

Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at enkelte politikredse har

landbetjente, som i visse tilfælde anvender eller har anvendt

egne, og ikke lejede lokaler til borgerbetjening. Disse er ikke

medtaget i opgørelsen. Flere politikredse har endvidere inden

for de seneste år indrettet politibutikker uden fast bemanding og

med begrænsede åbningstider. Politibutikker med huslejebeta-

ling indgår i opgørelsen under lokal-/nær-/landpolitistation.

Rigspolitiet kan dertil oplyse, at politikredsene løbende justerer

deres organisering for at understøtte opgavevaretagelsen bedst

muligt. Det bemærkes i den forbindelse, at et tilgængeligt politi

ikke alene udgøres af fysiske lokationer. Et tilgængeligt politi

kendetegnes også af, at politiet rykker ud, når borgerne har akut

brug for hjælp, og af politiets forebyggende og tryghedsska-

bende indsatser i lokalområderne – eksempelvis ved anvendelse

af mobile politistationer og øget samarbejde med foreninger og

lokale aktører. Derudover er tilgængelighed for borgerne også

noget, der kommer til udtryk via politiets digitale og telefoniske

kanaler.

Rigspolitiet skal afslutningsvis understrege, at opgørelsen i bi-

lag 1 er et øjebliksbillede ultimo 2006 og ultimo 2016, og at der

i den mellemliggende periode er indgået en række flerårs- og fi-

nanslovsaftaler med betydning for politiets samlede rammer og

dermed også fysiske organisering og lokalisering.”