Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1975349_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. november 2018
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Camilla Marta Giordano
2018-0030-1732
914819
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 121 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november 2018.
Spørgsmålet er stillet af Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om ministeren vil kommentere sagen om udgangsvilkår for den på psykiatrisk hospital anbragte person nævnt i TV2Nords nyhedsindslag den 4. november 2018, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 121 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere den sag, der er nævnt i TV2Nords
nyhedsindslag søndag den 4. november 2018 om udgangsvilkår
for den på psykiatrisk hospital anbragte person, jf. ”Når psykisk
syge dræber: Ofre frygter drabsmand på fri fod”, specielt bedes
ministeren oplyse, om ministeren agter at stramme op på vilkå-
rene for udgang, så den dræbtes familie ikke skal risikere at
møde drabskvinden, og ligeledes bedes ministeren redegøre for
om det er korrekt, at der ikke kan gives meddelelse til den dræb-
tes familie, når drabskvinden er på udgang?”
Svar:
1.
Det er min helt klare opfattelse, at dømte i fængsler såvel som på institu-
tioner kun skal have lov til at komme på udgang, hvis det er forsvarligt og
sker under behørig hensyntagen til borgernes tryghed og sikkerhed. Særligt
fordi det kan krænke retsfølelsen og være ubehageligt for de forurettede el-
ler pårørende at støde ind i gerningsmanden.
Som oplyst i besvarelsen af 25. juni 2018 af spørgsmål nr. 559 (Alm. del)
skal foranstaltningsdømte, herunder personer, der er dømt til anbringelse i
hospital for sindslidende, have tilladelse til at komme på udgang. Visse mere
begrænsede tilladelser kan meddeles af overlægen, mens statsadvokaten kan
give mere vidtgående tilladelser.
Som det ligeledes er oplyst i den ovennævnte besvarelse, er Justitsministe-
riet i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Social-
ministeriet aktuelt i gang med at opdatere reglerne om udgang til denne per-
songruppe. I den forbindelse vil der også blive set nærmere på, om der er
behov for at stramme reglerne for udgang.
2.
Reglerne om underretning af pårørende ved udgang fremgår af bekendt-
gørelse nr. 1134 af 13. oktober 2017 om underretning ved udgang og løsla-
delse mv. samt ved medvirken i tv- eller radioprogrammer eller portrætin-
terview.
Reglerne finder anvendelse i sager, hvori der er afsagt dom om ubetinget
fængselsstraf for en grovere overtrædelse af straffeloven, hvor vold, trusler
eller anden personfarlig kriminalitet indgår, eller der er tale om en seksual-
forbrydelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Reglerne finder også anven-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om ministeren vil kommentere sagen om udgangsvilkår for den på psykiatrisk hospital anbragte person nævnt i TV2Nords nyhedsindslag den 4. november 2018, til justitsministeren
delse, hvis den dømte i stedet for ubetinget fængselsstraf er dømt til anbrin-
gelse på et hospital eller i institution mv. efter straffelovens §§ 68, 69 eller
73, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
I henhold til bekendtgørelsen kan der efter anmodning ske underretning af
forurettede i forbindelse med den dømtes første uledsagede udgang og løsla-
delse samt en eventuel undvigelse, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Såfremt den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, un-
derrettes den forurettedes nære pårørende, hvis vedkommende har anmodet
herom, jf. bekendtgørelsens § 7.
Det bemærkes i den forbindelse, at det en betingelse for, at der kan ske un-
derretning, at den dømte har været varetægtsfængslet før dom og ikke har
været løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse, jf. bekendtgørel-
sens § 1, stk. 3. Underretning kan endvidere afslås, hvis væsentlige hensyn
til den dømte taler for det, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4.
3