Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1976533_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. november 2018
Forebyggelseskontoret
Nathalie Bidstrup Niel-
sen
2018-0030-1712
904688
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 110 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om ministeren vil tage initiativ til nedsættelsen af en arbejdsgruppe med inddragelse af relevante organisationer, forskere mv. med henblik på at kortlægge seneste udvikling og komme med anbefalinger til en opdatering af Lov om Vagtvirksomhed, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at Lov om Vagtvirksomhed sikrer et til-
fredsstillende samarbejde mellem vagtvirksomheder, politiet og
det øvrige beredskab?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvist generelt oplyse, at lov om
vagtvirksomhed regulerer den virksomhed, der typisk udføres af
private vagtselskaber.
Reguleringen sker først og fremmest gennem et krav om, at per-
soner eller selskaber, som udøver selvstændig vagtvirksomhed,
skal have autorisation hertil. Personalet i en vagtvirksomhed
samt kontrolcentraler, der videregiver alarminformationer til
politiet, skal ligeledes godkendes. I medfør af loven er der her-
udover fastsat regler om personalets uniformering, uddannelse,
brugen af hunde mv.
Det er politiet, der meddeler autorisation til en vagtvirksomhed
samt forestår godkendelse af personale og kontrolcentraler m.v.
Ansøgning herom behandles af Politiets Administrative Center
under Midt- og Vestjyllands Politi i første instans med Rigspo-
litiet som klageinstans.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at der foreligger et godt og kon-
struktivt samarbejde mellem politiet og Sikkerhedsbranchen.
Rigspolitiet og Sikkerhedsbranchen afholder jævnligt møder,
hvor samarbejdet på det forebyggende og det beredskabsmæs-
sige område drøftes, herunder mulighederne for løbende at ud-
vikle og effektuere dette samarbejde til gavn for begge parter.
Endvidere kan Rigspolitiet oplyse, at Københavns Vestegns Po-
liti i samarbejde med Sikkerhedsbranchen har gennemført et
projekt under betegnelsen ”Vestegnssamarbejdet”. Projektet,
der nu er videreført som et løbende samarbejde, har det overord-
nede formål at styrke samarbejdet mellem politikredsen og vagt-
branchen gennem en række initiativer, herunder både på det
operative og det uddannelsesmæssige område.
Samarbejdet har blandt andet bevirket, at Københavns Vestegns
Politi kan udnytte ”øjne og ører” hos de vagter, der kører i poli-
tikredsen, f.eks. i forbindelse med efterlysninger af bortgåede,
demente personer. Der er endvidere indledt et samarbejde med
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om ministeren vil tage initiativ til nedsættelsen af en arbejdsgruppe med inddragelse af relevante organisationer, forskere mv. med henblik på at kortlægge seneste udvikling og komme med anbefalinger til en opdatering af Lov om Vagtvirksomhed, til justitsministeren
vagter i storcentre mv., der sikrer en mere effektiv håndtering af
politimæssige opgaver de pågældende steder.
På baggrund af erfaringerne fra samarbejdet, vil der blive iværk-
sat et arbejde med at udbrede samarbejdet til hele landet. Denne
udbredelse af samarbejdet forventes gennemført i løbet af
2019.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 109 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3