REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvilke muligheder der er for at hjælpe vidner til kriminalitet, som føler sig utrygge og på den baggrund har brug for hjælp og beskyttelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. november 2018

Strafferetskontoret

Emil Thomas Hilligsøe

Thomsager

2018-0030-1716

906121

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 102 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Susanne Lehrer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvilke muligheder der er for at hjælpe vidner til kriminalitet, som føler sig utrygge og på den baggrund har brug for hjælp og beskyttelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 102 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at

hjælpe vidner til kriminalitet, som føler sig utrygge og på den

baggrund har brug for hjælp og beskyttelse - også i de tilfælde

hvor politiet skønner, at der ikke er umiddelbart fare for de på-

gældende vidner og deres familier?”

Svar:

Det er afgørende, at vi som samfund tager os bedst muligt af dem, som

vidner i en straffesag. Vidner skal føle sig trygge, når de skal i retten og af-

give forklaring.

Derfor præsenterede regeringen i november 2017 vidnepakken ”Tryghed for

Vidner”, der indeholder 10 initiativer, der skal styrke trygheden for vidner.

Initiativerne handler blandt andet om at give vidner en bedre vejledning, at

sikre en tidligere indsats i forhold til navne- og adressebeskyttelse for ud-

satte vidner og at øge brugen af videolink til vidneforklaringer i retten.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra

Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Politiet råder over forskellige muligheder, som kan være med

til at hjælpe vidner, der føler sig utrygge. Mere generelt kan det

oplyses, at politiet i forbindelse med efterforskningen af kon-

krete strafbare forhold støtter og vejleder eventuelle utrygge

vidner med henblik på at gøre vidnet mere trygt, herunder vil

politiet i visse tilfælde oplyse vidnet om konkrete beskyttelses-

foranstaltninger, som eventuelt kan være relevante at gøre brug

af i den konkrete situation.

Som eksempel på konkrete muligheder for beskyttelse kan næv-

nes, at politiet i sager om grovere kriminalitet kan hemmelig-

holde et vidnes identitet under efterforskningen af en straffesag,

hvis politiet vurderer, at der er risiko for, at vidnet kan blive ud-

sat for repressalier eller andre ubehageligheder.

I visse tilfælde vil politiet også prioritere at følge utrygge vid-

ner til og fra retten, ligesom politiet vil kunne være til stede un-

der retsmøder, hvor et utrygt vidne skal afgive forklaring.

Politiet vil derudover i særlige tilfælde kunne udlevere en over-

faldsalarm til et utrygt vidne, hvis politiet vurderer, at vidnet har

et konkret behov for en sådan beskyttelse. Overfaldalarmer ud-

leveres typisk for en periode på tre måneder. Behovet for even-

tuel forlængelse af perioden beror ligeledes på en politifaglig

vurdering.

Endelig kan politiet iværksætte visse tryghedsskabende tiltag,

herunder patruljemæssige tilsyn af vidnets bopæl, arbejdsplads

eller faste opholdssteder, hvis der vurderes at være et politifag-

ligt behov herfor.”

Jeg har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst

følgende:

”1. Retsplejeloven giver en række forskellige muligheder for at

hjælpe utrygge vidner, der skal afgive forklaring i retten.

Regeringen fremlagde i november 2017 en vidnepakke, der skal

sikre, at vidner i øget omfang kan føle sig trygge, når de afgiver

forklaring i straffesager. Vidnepakken havde bl.a. til formål at

sikre et tidligere fokus på muligheden for navne- og adressebe-

skyttelse, en forbedring af muligheden for at afgive forklaring

via videolink, et øget fokus på at tiltalte, når det er relevant, skal

forlade retssalen, mens et vidne afgiver forklaring, samt at til-

hører altid nægtes adgang til retssalen, når det skønnes nødven-

digt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part.

Vidnepakken er bl.a. gennemført i lov nr. 709 af 08/06/2018 om

ændring af retsplejeloven (Øget beskyttelse af vidner).

Det kan om anvendelsen af de omtalte redskaber oplyses, at

politiet eller anklagemyndigheden underretter domstolene, hvor

der er behov for særlig hensyntagen i forbindelse med et vidnes

møde i en straffesag. Retten bistår herefter vidnet i fornødent

omfang. Det kan bl.a. være tilfældet i belastende sager, hvor et

vidne må anses for særligt udsat eksempelvis som følge af sin

alder eller risikoen for repressalier.

Politiet, anklagemyndigheden og retten søger ved en række

praktiske foranstaltninger i et samarbejde at begrænse de ulem-

per, der kan være forbundet med afgivelse af forklaring for ret-

ten. Eksempelvis kan politiet eller anklagemyndigheden i sær-

lige tilfælde aftale med retten, at en person står klar til at mod-

tage vidnet, eller at vidnet kan vente i et særligt venteværelse i

retten. Politiet eller anklagemyndigheden kan også sikre, at vid-

net ikke unødvendigt konfronteres med tiltalte eller andre vid-

ner, eller at politiet er tilstede i forbindelse med retsmødet.

Herudover skal rettens formand i forbindelse med offentlige

retsmøder nægte bestemte personer eller grupper af personer ad-

gang, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig

forklaring fra et vidne. Det følger af retsplejelovens § 28 b, stk.

Retten skal forud for hovedforhandlingen træffe afgørelse om

dette spørgsmål, hvis anklagemyndigheden, forsvareren eller et

vidne beder om det, jf. retsplejelovens § 845, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 856, stk. 1, giver mulighed

for, at et vidne kan afgive forklaring, uden tiltalte er til stede,

hvis der er særlige grunde til, at vidnet ellers ikke vil frem-

komme med sin uforbeholdne forklaring i retssalen.

Hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, er der

efter en helt konkret vurdering af sagen også mulighed for, at

den tiltalte ikke får oplyst vidnets bopæl. Vidnets identitet kan

helt undtagelsesvist hemmeligholdes i de særlige tilfælde, hvor

afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet, og

hvor det er uden betydning for tiltaltes forsvar. Ved afgørelsen

af om vidnets bopæl eller identitet ikke skal oplyses for tiltalte,

skal der foretages en samlet vurdering af sagens omstændighe-

der, herunder om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og

oplysningerne om sagens karakter. Det følger af retsplejelovens

§ 856, stk. 2 og 3.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er der i stedet mulighed

for at pålægge forsvareren ikke at videregive oplysninger til den

tiltalte om eksempelvis indholdet af vidnets forklaring helt frem

til tiltalte selv har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Betingelsen for et forsvarerpålæg er, at det er nødvendigt af hen-

syn til eksempelvis vidnets sikkerhed, jf. retsplejelovens § 729

a, stk. 4.

Der er også mulighed for, at et vidne kan afgive forklaring for

retten via videolink, hvis særlige hensyn til vidnet taler for det,

jf. retsplejelovens § 174, stk. 2. Ved denne vurdering, skal der

lægges vægt på hensynet til vidnets tryghed for at undgå, at vid-

net afholder sig fra at afgive en sandfærdig forklaring af frygt

for repressalier.

Retten har derudover mulighed for i alvorligere sager at be-

skikke en bistandsadvokat for vidner, der samtidig er foruret-

tede ved lovovertrædelsen, jf. retsplejelovens § 741 a. Bistands-

advokaten vil vejlede vidnet om retsplejelovens forskellige mu-

ligheder.

Hvis der ikke er beskikket en bistandsadvokat, vil anklagemyn-

digheden i stedet vejlede vidnet.”