Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 890
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 890 (MOF alm. del) stillet 6. august 2018
efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 890
”Er
ministeren enig i, at det er sandsynligt, at der kan være omkring 500 ekstra dødsfald i
centralkommunerne (København og Frederiksberg) fra dieselforurening fra den lokale trafik, som ikke
fremgår af de officielle opgørelser af luftforurening, jf. artiklen (»Luften i København bliver renere.
Alligevel dør flere af forurening«, www.b.dk, den 7. september 2017), hvor det fremgår: »Det er
virkelig et slag på tasken, men størrelsesordenen vil måske være yderligere 500 dødsfald i København,
som kan tilskrives dieseltrafikken. Det er i den størrelsesorden, men der findes ikke nogen præcise
beregninger,« siger Steffen Loft, institutleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns
Universitet?”
Svar
Danmarks Nationale Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) anvender viden om
helbredseffekter fra udendørs luftforurening, sammen med målinger af luftkvalitet og
emissionsopgørelser og avancerede luftforureningsmodeller, til at beregne helbredseffekter og
omkostninger.
I DCE’s
beregninger af helbredseffekter antages, at det er eksponeringen over lang tid
af det generelle luftforureningsniveau i byen, den såkaldte bybaggrund, der giver helbredseffekter.
Bybaggrund er den luftforurening, som generelt kan siges at kendetegne den luftforurening,
befolkningen udsættes for i størstedelen af døgnet.
Den seneste luftovervågningsrapport for 2017 fra Det Nationale Center for Miljø og Energi (DCE) på
Aarhus Universitet indeholder en opgørelse af de beregnede helbredseffekter af luftforureningen i
Danmark. Modelberegningerne viser, at i perioden 1990-2017 er antallet af for tidligt døde faldet med
44 pct. fra et niveau på ca. 5.800 til ca. 3.200 per år. DCE angiver, at omkring 770 (24 %) af de
beregnede for tidlige dødsfald skyldes danske kilder, mens resten hovedsageligt stammer fra det øvrige
Europa og international skibsfart.
DCE angiver i rapporten, at beregningerne er behæftet med betydelige usikkerheder, herunder at der
kan være en selvstændig negativ helbredseffekt af kvælstofdioxid (NO2), hvilket endnu ikke er
implementeret i modelberegningerne.
I en rapport fra Københavns Universitet for Hjerteforeningen fra januar 2018 er der som i den artikel,
der henvises til i spørgsmålet, peget på en højere helbredseffekt af luftforureningen fra den lokale
trafik, end hvad der pt. antages i de nationale opgørelser af helbredseffekter. I rapporten estimeres for
hele landet, at ca. 900 danskere dør for tidligt om året som følge af luftforurening fra trafikken, hvoraf
dog nogle allerede indgår i de nationale beregninger af helbredseffekter.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk