MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om ministeren, eventuelt ved indhentelse af bidrag fra miljø- og fødevareministeren, vil fremsende en redegørelse, der belyser beskyttelsesniveauet for ikke-jagtbare og decideret fredede arter under dansk lov, til justitsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. januar 2019

Strafferetskontoret

Marie Jørgensen

2018-0032/33-0015

898863

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 94 (Alm. del), som Fol-

ketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 15.

oktober 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om ministeren, eventuelt ved indhentelse af bidrag fra miljø- og fødevareministeren, vil fremsende en redegørelse, der belyser beskyttelsesniveauet for ikke-jagtbare og decideret fredede arter under dansk lov, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 94 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg:

”Vil ministeren, eventuelt ved indhentelse af bidrag fra miljø-

og fødevareministeren, fremsende en redegørelse, der belyser

beskyttelsesniveauet for ikke-jagtbare og decideret fredede arter

under dansk lov, herunder i relation til gennemførelse af inter-

nationale forpligtelser, rammerne for efterforskning af mulige

overtrædelser og strafniveauet for overtrædelser, også sammen-

lignet med andre landes tilsvarende efterforskning og strafni-

veau? Det ønskes, at redegørelsen omfatter lov om jagt og vildt-

forvaltning, hvor § 47 fastsætter, at miljø- og fødevareministe-

ren påser, at loven og de regler, der udstedes i medfør af loven,

overholdes, at forbud og påbud efter loven efterkommes, og at

vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes. Loven fastsætter

endvidere i § 54, stk. 2 og 3, at strafferammen for overtrædelser

under skærpende omstændigheder er op til 2 års fængsel. Rede-

gørelsen bør endvidere omfatte artsfredningsbekendtgørelsen

som i § 32 fastsætter, at Naturstyrelsen påser overholdelsen af

denne bekendtgørelse og påser, at forbud og påbud efter be-

kendtgørelsen efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladel-

ser og dispensationer, overholdes. Redegørelsen bedes endvi-

dere indeholde svar på spørgsmål om strafniveauet i Danmark

for faunaforbrydelser, det danske strafniveau sammenlignet

med Sverige og Tyskland, og rammerne for tilsyn og efterforsk-

ning af mulige overtrædelser af jagtloven, som fremgår af ved-

lagte bilag.”

Svar:

Miljø- og fødevareministeren fremsatte den 15. november 2018 lov-

forslag nr. L 106 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og

vildtforvaltning og straffeloven (Kommunal adgang til at begrænse sejlads

med visse hurtigtsejlende fartøjer ved udlagte badeområder, strafskærpelse

for visse overtrædelser af CITES-regler og udvidet bemyndigelse til at fast-

sætte regler om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler).

Lovforslaget har bl.a. til formål at skærpe straffen for ulovlig handel med

truede arter og produkter af truede arter. En højere strafferamme for ulovlig

handel med truede arter og produkter af truede arter vil være i overensstem-

melse med det generelle samfundsmæssige syn på miljøkriminalitet, herun-

der at det er vigtigt at bevare og beskytte naturen, miljøet og dyrelivet. I den

forbindelse bemærkes, at ulovlig handel med vilde dyr og planter og pro-

dukter af truede arter kan have langsigtede og alvorlige konsekvenser for

naturen, miljøet og dyrelivet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, der har oplyst følgende:

”1.

Artsbeskyttelsen af dyr og fugle i Danmark sondrer mellem

arter, der er jagtbare, og arter, der ikke er jagtbare. Desuden kan

man sondre mellem arter, der er omfattet af fuglebeskyttelsesdi-

rektivets eller habitatdirektivets strenge beskyttelsesordning, og

arter, der er nationalt beskyttede.

Efter jagtloven gælder et generelt forbud mod jagt på arter, der

ikke er fastsat jagttid for. Det betyder, at alle arter, der ikke er

fastsat jagttid for, er fredede.

Der kan ikke fastsættes jagttid for dyr og fugle omfattet af habi-

tatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets strenge beskyttel-

sesordninger. Habitatdirektivets strenge beskyttelsesordning er

implementeret i naturbeskyttelseslovens § 29 a, jagt og vildtfor-

valtningslovens §§ 3, 6, 6a og 7 og artsfredningsbekendtgørel-

sens kapitel 3, og indebærer bl.a. forbud mod indfangning og

drab, forbud mod forsætlig forstyrrelse med skadelig virkning

for arten eller bestanden og mod ødelæggelse af disse arters

yngle- og rasteområder. Fuglebeskyttelsesdirektivet er imple-

menteret ved artsfredningsbekendtgørelsen og ved jagt og vildt-

forvaltningsloven.

En række dyrearter, der ikke er omfattet af habitatdirektivets

strenge beskyttelsesordning eller af fuglebeskyttelsesdirektivet,

er beskyttede efter artsfredningsbekendtgørelsens § 14, dvs. at

de er nationalt beskyttede. For disse arter gælder også et forbud

mod drab og indfangning.

For så vidt angår det i øvrigt anførte i spørgsmålet om jagt og

vildtforvaltningslovens § 47 og § 54, stk. 2 og 3 samt artsfred-

ningsbekendtgørelsens § 32, besvares denne del af spørgsmålet

nedenfor.

Miljø- og fødevareministeren er enig i, at faunaforbrydelser

er alvorlige forbrydelser og i de tilfælde, hvor det er muligt at

identificere en gerningsperson, giver de nuværende strafferam-

mer efter jagt og vildtforvaltningsloven mulighed for at fast-

sætte en straf på op til 2 års fængsel, hvilket er på niveau med

øvrige særlovsbestemmelser. Da der for øjeblikket verserer en

sag ved Vestre Landsret om overtrædelse af jagt og vildtforvalt-

ningsloven ved nedskydning af ulv, og hvor bl.a. strafudmålin-

gen er anket, vil miljø- og fødevareministeren afvente en endelig

dom, før der bliver taget stilling til, om der er behov for at ændre

på lovgivningen.

Miljø- og fødevareministeren har ikke mulighed for at vur-

dere andre landes strafferammer, idet strafferammer er fastsat

ud fra en lang række nationale hensyn, som Miljø- og Fødeva-

reministeriet ikke har et fornødent detaljeret kendskab til. Lige-

ledes fastsættes strafferammerne i Danmark efter en samlet vur-

dering, hvori der også indgår overvejelser om det generelle

strafniveau for overtrædelser af særlovgivningen.

Miljø- og fødevareministeren har ikke grundlag for at udtale

sig om konkrete eller tænkte eksempler på anvendelse af straf-

ferammerne for at nedlægge en ulv. Da der for øjeblikket verse-

rer en sag ved Vestre Landsret om overtrædelse af jagt og vildt-

forvaltningsloven ved nedskydning af ulv, og hvor bl.a. strafud-

målingen er anket, vil Miljø- og fødevareministeren afvente en

endelig dom, før der bliver taget stilling til, om der er behov for

at ændre på lovgivningen.

På jagt- og vildtforvaltningslovens og artsfredningsbekendt-

gørelsens områder føres et almindeligt risikobaseret tilsyn af,

om reglerne overholdes, dvs. tilsynet foretages på grundlag af

en løbende vurdering af, hvor der er mest behov for det. På en-

kelte områder føres et mere systematisk tilsyn, f.eks. gælder

dette for ejendomme, for hvilke der er udarbejdet biotopplaner.

Undertiden gennemføres særlige kampagner, hvor der sættes fo-

kus på specifikke reglers overholdelse, herunder føres et særligt

opsøgende tilsyn. Endelig føres tilsyn på baggrund af konkrete

henvendelser fra f.eks. borgere, der har konkret mistanke om

overtrædelse af lovgivningen. Tilsynet foretages af Naturstyrel-

sens vildtkonsulenter.

Den afgift, der betales for jagttegn, finansierer bl.a. administra-

tionen af jagt- og vildtforvaltningsloven, herunder Naturstyrel-

sens vildtkonsulenters tilsyn.

Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet

(DCE) og Naturhistorisk Museum Aarhus overvåger ulvene i

Danmark.

Miljø- og fødevareministeren kan henvise til, at det fremgår af

”Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lu-

pus) i Danmark -

2. kvartal 2018” fra DCE –

Nationalt Center

for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet", at antallet af ulve

i Danmark faldt i andet kvartal i år fra minimum ni til minimum

fem.

To af ulvene vides omkommet. Den ene er skudt og dræbt i Dan-

mark og den anden er påkørt og dræbt i Tyskland. To andre er

udvandret til Slesvig-Holsten, hvorfra de formodes ikke at være

vendt tilbage.

Miljøstyrelsen vurderer på den baggrund, at

der d.d. findes ca. 5

ulve i Danmark, nemlig to ulve ved Ulfborg, der fik hvalpe, den

ene af disse hvalpe, en strejfende ulv i Nordjylland samt en strej-

fende ulv på Djursland.

Der henvises i øvrigt til ovennævnte rapport fra DCE.

Miljø- og Fødevareministeren kan hverken be- eller afkræfte

opslag på Facebook om, at ulve skulle være skudt i Danmark.

Miljø- og fødevareministeriet har ingen specialiserede enhe-

der med specifikke ressourcer og kompetencer til efterforskning

af overtrædelser af jagtlovgivningen eller artsfredningsbekendt-

gørelsen. Når Miljøstyrelsen bliver bekendt med en mulig over-

trædelse af lovgivningen bl.a. på baggrund af tilsyn foretaget af

vildtkonsulenter i Naturstyrelsen, vurderer Miljøstyrelsen, om

sagerne skal videresendes til politiet med henblik på efterforsk-

ning og eventuel sigtelse.

Da ikke-jagtbare arter er reguleret i form af forbudsbestem-

melser, hvorefter der kun må jages vildt, der er fastsat jagttid

for, finder miljø- og fødevareministeren, at beskyttelsesniveauet

i sagens natur er tilstrækkeligt. For så vidt angår beskyttelsen af

de jagtbare arter fremgår den generelle beskyttelse af vildt af §

3 i jagt- og vildtforvaltningsloven, hvorefter jagt kun må drives

på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid,

der er fastsat for arten.

Regler om jagttider fremgår af bekendtgørelse nr. 27. august

2018 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Der foretages

løbende vurderinger af de forskellige bestande med henblik på

en vurdering af, om en fortsat jagttid for arten er bæredygtig og

i givet fald udstrækningen heraf.

Miljø- og fødevareministeren finder, at de nævnte regler til be-

skyttelse af vildtet er fyldestgørende. Det samme gælder reg-

lerne om tilsyn og kontrol. Effekten af en evt. øget systematisk

kontrol vurderes ikke at stå mål med omkostningerne ved et så-

dant tilsyn. Derfor vurderes en øget anvendelse af systematisk

kontrol ikke relevant på dette lovområde.

På denne baggrund finder Miljø- og fødevareministeren ikke på

nuværende tidspunkt, at et eftersyn af lovgivningen som ad-

spurgt er påkrævet.

10.

Miljø- og fødevareministeren finder ikke anledning til at an-

mode Vildtforvaltningsrådet om en vurdering af strafferammer,

efterforskning og håndhævelse. Jagtlovgivningens strafferam-

mer skal i øvrigt ses i sammenhæng med strafferammer i den

øvrige særlovgivning, hvilket ikke ligger inden for Vildtforvalt-

ningsrådets område.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Overtrædelser af jagtloven straffes som udgangspunkt med

bøde, jf. jagtlovens § 54, stk. 1. Straffen kan ifølge jagtlovens §

54, stk. 2, stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er voldt betydelig skade på de interesser, som lo-

ven tilsigter at beskytte, eller hvis der er fremkaldt fare derfor

eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågæl-

dende selv eller andre.

Anklagemyndighedens strafpåstand i sager om overtrædelse af

jagtloven fastsættes

–

som i andre straffesager

–

på baggrund af

en samlet konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte

sag, herunder sagens omfang, karakter og grovhed.

Til brug for udtalelsen om strafniveauet i sager om overtræ-

delse af jagtloven har Rigsadvokaten gennemgået trykt praksis

for de sidste ca. 10 år. Der er udfundet i alt 9 relevante afgørel-

ser. Gennemgangen viser, at der typisk udmåles en bøde i ni-

veauet 1.000

–

5.000 kr. I en sag, hvor tiltalte var tidligere straf-

fet, blev bøden fastsat til 13.000 kr. I to sager blev straffen fast-

sat til henholdsvis 14 og 20 dages betinget fængsel. I begge disse

sager blev der straffet i sammenstød med straffelovens § 252 om

forsætlig fareforvoldelse, og i begge sager var der tillige for-

voldt personskade.

Rigsadvokaten har endvidere indhentet et udtræk fra Politiets

sagsstyringssystem (POLSAS) over antallet af bøder (endelige)

for overtrædelse af jagtloven i perioden 2015-2018 fordelt på

bødeniveau. Tallene fremgår af tabel 1 nedenfor. Det bemærkes,

at tabellen viser den samlede bøde. Det betyder, at såfremt der

er tale om et sagskompleks, kan der indgå andre overtrædelser.

Tabel 1

Antallet af bøder for overtrædelse

af jagtloven i perioden 2015-2018

Indenretlig

bøder

Udenretlige

bøder

Mindre eller lig 1.000kr

1.001kr - 2.000kr

2.001kr - 3.000kr

171

3.001kr - 4.000kr

4.001kr - 5.000kr

Større end 5.000kr.

Bemærkninger: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle

sagsområder i POLSAS, hvorfor data for tidligere år først anses for at

være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data er analyseret på

baggrund af POLSAS og bearbejdet i QlikView til brug for anklage-

myndighedens ledelsesinformationssystem. Der tages forbehold for

indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser

af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Bø-

derne angiver samlet bødestørrelse for sagskomplekset, hvorfor der

kan indgå andre overtrædelser. Data er opdateret den 17. november

2018.

Rigsadvokaten har endvidere indhentet et udtræk fra POL-

SAS over antallet af tiltaler og fældende afgørelser for overtræ-

delse af jagtloven og Washingtonkonventionen i perioden 2015-

2018. Tallene fremgår af tabel 2 nedenfor.

Tabel 2

Antal tiltaler og fældende afgørelser efter jagtloven og Washington-

konventionen

Jagtloven

2015

2016

2017

2018

Tiltaler

Udenretlige bø-

der

Andre afgørel-

ser (tiltaltefra-

fald uden vilkår,

tiltale undladt

m/u

advarsel

mv.

Fældende

domme

Washington-

2015

2016

2017

2018

konventionen

Tiltaler

Udenretlige bø-

der

Andre afgørel-

113

ser (tiltaltefra-

fald uden vilkår,

tiltale undladt

m/u

advarsel

mv.

Fældende

domme

Bemærkninger: Data er opdateret den 12. november 2018. Data er

analyseret på baggrund af POLSAS og bearbejdet i QlikView til brug

for anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem. Der tages for-

behold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn

til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser

mv. Følgende gerningskoder er anvendt til afgrænsningen af sager:

88131 (Washingtonkonventionen), 89130 (Jagtloven), 89990 (Jagtlo-

ven).”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet derudover

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra samtlige politikredse om, hvordan politiet efterforsker og

prioriterer sager om beskyttelse af ikke-jagtbare og fredede dy-

rearter. Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse følgende:

Hovedparten af politikredsene har oplyst, at der er forholdsvis

få sager om beskyttelse af ikke-jagtbare og fredede dyrearter.

Disse sager efterforskes, i det omfang der vurderes at være ef-

terforskningsmuligheder. Enkelte politikredse har imidlertid pe-

get på, at det i visse sager om beskyttelse af ikke-jagtbare eller

fredede dyrearter kan være vanskeligt at løfte bevisbyrden.

Således har Midt- og Vestjyllands Politi bl.a. oplyst, at politi-

kredsen har modtaget en række anmeldelser om ulovlig

jagt/krybskytteri. Sagerne efterforskes ifølge politikredsen, hvis

der vurderes at være efterforskningsmuligheder, hvilket des-

værre sjældent er tilfældet, idet anmelderne kun yderst sjældent

kan oplyse om f.eks. anvendt køretøj, identitet, signalement el-

ler lignende. Politikredsen har behandlet den såkaldte

”ulve-

sag”, hvor der

blev foretaget nedskydning af en ulv. Sagen kom

til politikredsens kendskab ved, at vidner til nedskydningen af

ulven kontaktede vagtcentralen, hvorefter der straks blev sendt

patruljer til gerningsstedet. Den tiltalte blev idømt 40 dages be-

tinget fængsel i byretten. Dommen er på nuværende tidspunkt

under anke.

Midt- og Vestjyllands Politi har desuden oplyst, at størstedelen

af de jagtlovsovertrædelser, politikredsen efterforsker, generelt

omhandler ”selvanmeldere”, dvs. jægere, som i

forbindelse med

udøvelse af ellers lovlig jagt fejlagtigt har nedlagt et dyr i en

fredningsperiode eller har nedlagt et dyr tidsmæssigt forkert i

forhold til solopgang/-nedgang og derefter selv kontakter poli-

tiet og erkender forseelsen.

Hovedparten af politikredsene har herudover oplyst, at de sager

om beskyttelse af ikke-jagtbare og fredede dyrearter, der måtte

være, enten bliver efterforsket i kredsens særlovsenhed eller af

personale i andre enheder med særlige kompetencer inden for

fagområdet.”

Som anført i den foreløbige besvarelse af 22. november 2017 har Justits-

ministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Udenrigsmini-

steriet om at indhente oplysninger fra samtlige EU-medlemslande om straf-

ferammerne for overtrædelser af jagtlovgivningen og om efterforskningen

af sådanne overtrædelser.

Justitsministeriet har desuden anmodet Udenrigsministeriet om at indhente

oplysninger fra Tyskland og Sverige om strafniveauet for overtrædelser af

jagtlovgivningen og faunalovgivningen.

Justitsministeriet har nu modtaget svar fra størstedelen af de hørte lande.

For så vidt angår Belgien har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”I

Vallonien falder ulven ikke under jagtloven, men under na-

turbeskyttelsesloven, da den anses som en beskyttet dyreart. Der

henvises her til retningslinjerne fra EU-direktiv 92/43/CEE. Li-

gesom for andre beskyttede dyrearter er det derfor ikke alene

forbudt at jage ulven, men også:

- intentionelt at forstyrre eller ødelægge dens leve- og yngleste-

der

- at indfange den med henblik på at opbevare, videregive eller

sælge den

- at indsamle dyr, der måtte være syge eller døde, med henblik

på udstopning, videresalg eller som samleobjekt med mindre der

er givet speciel tilladelse fra myndighederne.

Strafferammen for at foretage det, der benævnes som en kate-

gori 3-forseelse iht. naturbeskyttelsesloven, er fængselsstraf på

mellem 8 dage og 6 måneder og/eller bødestraf på mellem 100

euro og 100.000 euro.

Efterforskning og konstatering af brud på jagt- og naturbeskyt-

telseslovene foretages hovedsageligt af ”skovvagter” (gardes

forêstiers) ansat iht. art 3.1 af 15. juli 2008 af naturbeskyttelses-

loven, som omhandler skovbeskyttelse. Disse skovvagter er ed-

svorne vallonske embedsmænd ansat i natur- og skovafdelingen

af den vallonske regionale administrations generaldirektorat for

landbrug og miljø. Udover at have praktiske og administrative

opgaver har skovvagterne politikompetence inden for særlige

områder relateret til miljø- naturbeskyttelse.

Som en del af natur- og skovafdelingen findes desuden en særlig

enhed, som er specialiseret i at konstatere og efterforske lov-

overtrædelser, mere præcist ”anti-krybskytterienheden” (UAF-

unité anti-braconnage).

Skovvagterne er, i lighed med politiet, underlagt statsanklage-

rens tilsyn, og der er regelmæssig kontakt mellem skovadmini-

strationen og de forskellige domstole i Vallonien.

Efterforskning og konstatering af overtrædelser af jagt- og na-

turbeskyttelseslovene foretages ligeledes af det lokale og det fø-

derale politi, idet skovvagterne i deres politifunktion har lov til

at tilkalde sig politiets assistance.”

For så vidt angår Bulgarien har Justitsministeriet modtaget følgende oplys-

ninger:

”

I Bulgarien reguleres jagt i Lov om jagt og beskyttelse af vildt.

Ulve er inkluderet

i listen på arter, hvis jagt er tilladt i Bilag №1

til art. 5, § 2, p. 1 og § 5 i Lov om jagt og beskyttelse af vildt. I

henhold til lovens bestemmelser, er jagt på ulve tilladt året rundt

og der findes ingen daglige normer fsva. antallet af skudte dyr.

I Bulgarien kan ulve jages individuelt, i grupper og under jagt

på andre arter vildt. Der findes ingen straffeforanstaltninger

konkret for jagt på ulve. Der findes straffeforanstaltninger, der

gælder for ureglementeret jagt på alle arter vildt, som det ellers

er tilladt at jage (jagt med forbudte midler, jagt i en anden region

end den, som står i jagttilladelsen osv.).

Bulgarien har ikke specialiserede enheder eller særlige efterfor-

skere inden for politiet med ressourcer og speciale i efterforsk-

ning af lovovertrædelser af Lov om jagt og beskyttelse af vildt.

Der foretages fællesinspektioner af det Eksekutive Skovbrugs-

agentur (Executive Forest Agency), Indenrigsministeriet, de re-

gionale skovbrugsdirektorater og de statslige skov- og jagtgårde

fsva. overholdelse af bestemmelserne i Lov om jagt og beskyt-

telse af vildt, samt i reglerne for lovens anvendelse. I perioden

05.10-12.11.2018 blev der foretaget 10.609 inspektioner i lan-

det. Deltagere i inspektionerne var 236 medarbejdere fra Inden-

rigsministeriet

Bemærkning:

I henhold til kravene i EU’s habitatdirektiv, Council Directive

92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habi-

tats and of wild fauna and flora, samt Lov om biologisk diversi-

tet, er et udkast til en action plan om ulven i Bulgarien udarbej-

det. I Lov om biologisk diversitet er ulven inkluderet i Bilag IV,

hvor der inkluderes arter under et regime for beskyttelse og re-

guleret brug fra naturen. I afsnit VII i samme lov reglementeres

normerne for udarbejdelse af action planer for plante- og dyre-

arter. Art. 53 fastlægger hvilke arter der skal prioriteres ved ud-

arbejdelsen af action planer. Her er prioritetsarterne fra Bilag II

inkluderet (Art. 53, p. 1), samt arter, som er genstand for regu-

leret brug fra Bilag IV (art. 53, p. 3). Ulven indgår i begge kate-

gorier.

Vilkår og metoder for udarbejdelse af action planer for arter er

defineret i Forordning №5 af Ministeren for Miljø og Vand og

Ministeren for Landbrug og Fødevarer. Action planen for ulven

i Bulgarien er udarbejdet i henhold til denne forordning.

Udarbejdelsen af en action plan for ulven i Bulgarien blev

igangsat af Foreningen for vild natur

–

Balkani (Society for

Wild Nature

–

Balkani). En arbejdsgruppe bestående af repræ-

sentanter og eksperter fra de ansvarlige ministerier, institutio-

ner, NGO’er, videnskabsinstitutter, universiteter, dyravleres

foreninger m.m. har udarbejdet et udkast til action plan om ul-

ven i Bulgarien. Alle action planer om arter skal koordineres og

godkendes af Ministeren for Miljø og Vand, og for jagtarter skal

action planerne tillige godkendes af Ministeren for Landbrug og

Fødevarer.

I november og december 2018 vil offentlige diskussioner om

udkastet til action plan om ulven i Bulgarien finde sted i de fleste

større byer i Bulgarien.”

For så vidt angår Estland har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”I

Estland er ulve klassificeret som en bilag V-art. Det bør sikres

at udnyttelsen af ulve er bæredygtig. Derfor er ulve jagtbare i

Estland i perioden fra 1. november til sidste dag i februar. Jagt-

kvoten af ulve bliver bestemt hvert jagtår af Estlands miljøbe-

styrelse og kvoten varierer fra år til år. Et favorabelt antal af ul-

veflokke er mellem 15-25, og jagtkvoten afhænger af antallet af

ulve.

Jagt uden jagttilladelse er strafbart med bøde op til 800 Euro

eller tilbageholdelse (uanset hvilken art der er tale om). Ulovlige

drab på ulve forsager miljøskader og bøden er 1000 Euro. Re-

guleringen af skade på miljøet er under revidering og bødesatsen

kan stige.

Hverken det estiske grænsekontrol eller politi fører kontrol med

overholdelsen af bestemmelserne i jagt-forordningen. I Estland

kontrollerer miljøinspektoratet (www.kki.ee) overholdelsen af

bestemmelserne for lovgivning for miljøbeskyttelse samt over-

holdelsen af jagt.”

For så vidt angår Finland har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”Punishments for offenses regarding the legislation of natural

resources are decreed in chapter 48a of the Finnish criminal law,

under which section 1 decrees hunting crimes and section 1a se-

vere hunting crimes. The scale of punishments varies from a

penalty fee to a maximum of 2 years of imprisonment, and in

cases of a severe hunting crime, the punishment is at least four

months and at the most four years of imprisonment. The police

tends to file killings of wolves as severe hunting crimes, how-

ever, when addressed in the court, the sentences are often given

for regular hunting crimes. Section 1a requires that the crime is

considered severe when assessed in its entirety, and this has not

always been proven at the prejudicial inquiry.

The Finnish police does not have a separate unit specialised in

the investigation of offenses regarding hunting laws. The police

departments have usually focused the investigation of financial

and environmental crimes under the same unit. Crimes regard-

ing natural resources are often investigated in these units, thus

some investigators might have specialised in them. The reason

for combining the two units is that often environmental crimes

and cases regarding natural resources are linked to financial

crimes. If necessary, a group of specialised experts is gathered

together to look into certain cases.”

For så vidt angår Frankrig har Justitsministeriet modtaget følgende oplys-

ninger:

”Strafferammerne

for overtrædelser af jagtlovgivningen i med-

lemslandet med udgangspunkt i jagt på ulve, som er en såkaldt

IV-art

under EU’s habitatdirektiv, Council Directive 92/43/EEC

of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of

wild fauna and flora. Idet der er tale om en beskyttet art, er jagt

forbudt. Dog kan præfekter give dispensation fra den strenge

beskyttelse af ulven jf. artikel L411-1 ff. i loven om miljø samt

de ved tværministerielle forordninger af 19. februar 2018 ind-

førte ændringer.

Den ulovlige tilintetgørelse af en ulv udgør en lovovertrædelse.

Som følge af loven om generobring af biodiversiteten og land-

områder af 8. august 2016 straffes denne lovovertrædelse med

to års fængsel og 150.000 euro i bøde, jf. miljølovens artikel

L415-3:

Loven kan findes her (på fransk):

https://www.le-

gifrance.gouv.fr/affichCodeArticle.do;jsessio-

nid=F9382ED43B1D6E690CF8E569CCDBF855.tplgfr38s_2?

idArticle=LEGIARTI000033035158&cidTexte=LEGI-

TEXT000006074220&categorieLien=id&dateTexte

Forsøg på at begå denne lovovertrædelse straffes med samme

straf.

Den Nationale Styrelse for Jagt og Vildt Dyreliv (ONCFS) er

den institution, der hovedsageligt er specialiseret i retsforføl-

gelse vedrørende beskyttede arter. Gendarmeriet, departemen-

ternes og landområdernes direktorater, nationalparkerne samt

naturreservaterne inddrages ligeledes, men på ad hoc basis.

ONCFS oprettede for fire år siden ”ulvebrigaden” på begæring

af daværende miljøminister Ségolène Royal. Brigaden blev be-

troet ONCFS grundet styrelsens enestående territoriale netværk,

som gør det til en aktør i landlige områder, det ikke er til at

komme udenom. Styrelsens kapacitet til at være den foretrukne

samtalepartner for jagtverden, men ligeledes en partner for ad-

skillige naturforeninger, gør desuden, at det i forvejen påhviler

embedsmænd fra ONCFS’ tjenester i departementerne at besøge

dyreavlere, der er ofre for angreb, for at konstatere beskadigelse,

som kan give anledning til erstatning, og dette selv om styrel-

sens direktion for Forskning og Ekspertise samtidig er ansvarlig

for at følge ulven biologisk. Alt dette berettiger at betro den of-

fentlige institution at skyde canis lupus (ulven, amb. bem.) i

overensstemmelse med det loft, som hvert år fastsættes i Ulve-

planen.”

For så vidt angår Irland har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”Strafferammen

Der er ikke ulve i Irland, men strafferammerne for jagt på be-

skyttede dyr (bl.a. skovmår, grævling, ræv, kronvildt, sæler,

hvaler og rovfugle) er op til 1500 EUR eller 12 måneders fæng-

sel ved en administrativ beslutning, henholdsvis op til 100.000

EUR eller 24 måneders fængsel ved dom.

Lovgivningen herom blev senest ændret i 2000, hvor strafferam-

merne blev væsentligt forhøjet.

Der er dog ikke umiddelbart eksempler på, at disse strafferam-

mer er blevet anvendt. Flertallet af overtrædelser sker ved jagt

på godkendt vildt (bl.a. råvildt, fasaner mv.) uden for sæson el-

ler/og uden licens. Bøderne herfor er ofte i omegnen af 2-300

EUR og inddragelse af jagtlicens.

Håndhævelse

Vildtloven håndhæves først og fremmest af 70 "conservation

rangers" ansat i National Parks & Wildlife Service, som ud over

generel skov- og vildtpleje er trænet i bl.a. at sikre spor efter

krybskytteri og i øvrigt håndhæve lovens bestemmelser.

Ved en ændring af loven om kulturarv i 2018, blev disse rangers

tillagt vidtgående beføjelser, således at de nu på lige fod med

politiet kan stoppe, visitere og tilbageholde personer, gennem-

søge disses køretøjer, optage forklaring samt konfiskere evt. be-

vismateriale.

Baggrunden herfor er et ønske om at skærpe indsatsen

mod ulovlig jagt, som det erfaringsmæssigt er svært at komme

til livs. I den forbindelse har det nationale politi også tilkende-

givet at ville styrke indsatsen, bl.a. ved at øge kendskabet til

vildtloven

hos politiet.”

For så vidt angår Italien har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”I

Italien er ulven en særlig beskyttet art. Enhver form for jagt

eller drab på ulve er forbudt i henhold til paragraf 2 komma 1 i

italienske jagtlovgivning og lov om beskyttelse af vilde fugle og

pattedyr fra 1992. Overtrædelse af loven kan straffes med fæng-

sel i mellem 2 og 8 måneder eller en bøde på mellem 774 euro

og 2.065 euro. Kontrol af korrekt jagtudøvelse og overvågning

af krybskytteri er reguleret i førnævnte lov, der betror disse op-

gaver til en række aktører og myndigheder, herunder regionale

myndigheder, vagter i nationalparker samt det såkaldte skovpo-

liti (Carabinieri Forestali). Inden for det italienske skovpoliti er

der nedsat en særlig operativ enhed, der arbejder med kontrol af

krybskytteri og forbrydelser mod dyr (SOARDA).”

For så vidt angår Kroatien har Justitsministeriet modtaget følgende oplys-

ninger:

”The

wolf is a strictly protected animal in the Republic of Cro-

atia and does not belong to hunting game and is in the compe-

tence of the Ministry of Environmental Protection and Energy

in accordance with the Nature Protection Act (Official Gazette

80/13 and 15/18). However, in accordance with Article 88 of the

Hunting Act (Official Gazette 140/05, 75/09, 14/14, 21/16-

OUSUDRH, 41/16-OUSUDRH, 67/16-OUSUDRH and 62/17),

supervision of the implementation of the said law and regula-

tions passed on it is carried out by the hunting inspection of this

Ministry (Agriculture), which has a Forestry and Hunting In-

spectorate within the Forestry, Hunting and Wood Industry Di-

rectorate. Within the said Sector, a Hunting Inspection Depart-

ment has been established with three departments: the State

Hunting Inspection Department, the Karlovac (city) Branch

Unit and the Koprivnica (city) Branch Unit.

In accordance to Article 93 of the said Law, hunting inspectors

carry out the following tasks:

1. Provide direct insight into hunting management, game breed-

ing programs, wildlife protection programs, general and individ-

ual acts of hunting rights, prescribe records and documents re-

lating to game and its parts,

2. Carry out a survey of hunting grounds, hunting and fishing

gear and the manner of marking hunting grounds and land sur-

faces outside the hunting ground where the game is inhabited,

3. Supervise the implementation of specific national and action

plans for management of certain species of game referred to in

Article 42, paragraph 5 of this Act,

4. Supervise whether the licensee fulfils the conditions pre-

scribed by this Act,

5. Supervise the implementation of the hunting management

plan, game breeding program and wildlife protection program,

6. Control whether the wild game and the capture of game and

its parts and the assessment of game trophies are carried out in

accordance with the provisions of this Act, as well as the docu-

ments relating to the shooting and acquisition of game and its

parts and the trophies assessed,

7. Supervise how the hunt is conducted, whether with hunting

rifles or hunting birds or hunting dogs are used in accordance

with the provisions of this Act and the regulations issued on the

basis of it,

8. Supervise the implementation of protection measures for

game crops,

9. Temporarily subdue, in accordance with special regulations,

the unlawfully caught game and the appropriated embryo game

or parts thereof, the objects to which the illegal activities have

been carried out, and the game and parts thereof from the current

possessor unless it has the certificate as obtained in the manner

prescribed by this Law,

10. Order the temporary prohibition of game hunting and other

activities if they are not in accordance with the provisions of this

Act and the regulations passed on it,

11. Order provisional measures to prevent damage to game and

hunting grounds,

12. Inform the competent authorities about the observed irregu-

larities and asks for their treatment if they are not authorized to

act directly,

13. Undertake other measures and actions for which they are au-

thorized by special regulations.

In accordance to Article 94 of the said Law, state hunting in-

spectors carry out the following tasks:

1. Supervise the implementation of a special program in hunting

grounds referred to in Article 12, paragraph 1 of this Act,

2. Supervise the implementation of ratified international agree-

ments and conventions in the field of hunting,

3. Perform as required ex officio the first-instance supervision

and with the authority of the hunting inspector referred to in Ar-

ticle 93 of this Act and control-instructive supervision,

4. Perform first-rate supervision of the superior's authority.

Finally, we note that hunting inspectors are not specialized units

or special investigators with special skills involved in investiga-

tions into violations of the Hunting Law, and according to our

knowledge in the Republic of Croatia there are no specialized

units or special investigators with resources and special skills

involved in investigations related to the violation of the Hunting

Act.”

For så vidt angår Litauen har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”In order to answer the instruction the Embassy has been in con-

tact with the Ministry of Justice and the Ministry of Environ-

ment. The punishments of illegally hunting a wolf in Lithuania

are as follows:

• The fines of

illegally hunting a wolf according to the Lithua-

nian Code of Administrative Offences ranges from 800 to 1800

EUR. If a person has a right to hunt, he/she also loses the hunt-

ing licence from 1 to 5 years.

• The illegal hunter would also need to repay the

damage done

to the nature. According to the order of the Minister of the En-

vironment (12 August 2010, D1-695), the illegally hunted wolf

is rated at 870 EUR. If the damage is done in the national and

regional parks and other protected areas, the damage is multi-

plied by 2 (1740 EUR). The same applies for a pregnant wolf

(1740 EUR).

• According to the Criminal Code of Lithuania, a person who

has been hunting at a prohibited time or place, or in a prohibited

way, with prohibited tools or means, or otherwise illegally

caused significant damage to the wildlife, is punishable by a fine

or imprisonment for up to two years. This imprisonment has

never been applied in practice when it comes to the hunting of

wolfs.

Lithuania does not have any specialized units or separate inves-

tigators specializing in the investigation of violation of hunting

rules within the police force. The main institution, which is re-

sponsible in this area, is the Environmental Protection Depart-

ment under the Ministry of Environment.”

For så vidt angår Luxemborg har Justitsministeriet modtaget følgende op-

lysninger:

”

Indledningsvist oplyses, at de luxembourgske myndigheder på

grund af pågående drøftelser om dannelse af ny luxembourgsk

regering p.t. har ressourcemangel og derfor ikke har kunnet le-

vere en fuld besvarelse.

Følgende oplysninger er trods omstændighederne modtaget fra

det luxembourgske miljø- og infrastrukturministerium, som er

ansvarligt inden for jagt, herunder jagt på og varetagelse af ulve

og ulveliv:

Strafferammerne for overtrædelse af luxembourgsk jagtlovgiv-

ning fremgår af jagtlovens art. 73 (kapitel 10). Det relevante un-

derafsnit til art. 73, som jagt på specifikt ulve vil gå ind under

(oplyses det af luxembourgsk kontakt), er artiklens første under-

afsnit (side 18) på følgende link:

http://legilux.public.lu/eli/etat/leg/loi/2011/05/25/n1/jo.

Underafsnittet, der er formuleret på fransk, kan resumeres med,

at enhver person som ved overtrædelse af art. 6 og art. 8 i jagt-

loven har nedlagt et dyr, der ikke kategoriseres som vildtbe-

stand, straffes med fængsling på mellem 8 dage og 6 måneder

samt en bøde på mellem 251 EUR til 15.000 EUR eller med én

af de to straffeversioner.

Straffedispositionerne forhøjes op til 2 års fængsling og et bø-

debeløb på op til 30.000 EUR, hvis overtrædelsen f.eks. er be-

gået om natten eller på et område med jagtforbud.

Luxembourg har ingen specialiserede enheder eller særlige ef-

terforskere inden for politiet, som er beskæftiget med overtræ-

delser af jagtloven. Derimod findes der en speciel mobil enhed

under miljø- og infrastrukturministeriets Administrationstjene-

ste til beskyttelse af natur og skove, som f.eks. kontrollerer

skydning på hjortevildt. Enheden er dog ikke specifikt ansvarlig

for kontrol af jagtaktivitet.

Endelig henviser man fra luxembourgsk side til to forskellige

publikationer om ulve på luxembourgsk terræn, hvoraf den ene

er fransksproget, den anden tysksproget. Publikationerne kan

downloades:

På tysk:

https://environnement.public.lu/fr/publications/forets/2017/wo-

elfe_in_luxemburg.html

På fransk (umiddelbart en mere omfattende udgave):

https://environnement.public.ou/fr/publications/chasse/bulle-

tin_technique_BT5.html

Publikationerne, der er på henholdsvis ca. 30 og ca. 60 sider,

synes for den tyske version at koncentrere sig om beskyttelses-

status, livsadfærd, næring, ulve-menneskeforhold inkl. mennes-

kers husdyr og opdrætsdyr samt jægerproblemer, mens den

fransksprogede version suppleres med afsnit om f.eks. ulovlig

nedlæggelse, autorisationer, erstatningsdispositioner efter

ødelæggelser eller ulvedrab af husdyr m.v.

Begge publikationer kendetegnes ved i høj grad at koncentrere

sig om beskyttelsesforanstaltninger af ulve og ulvemiljøet.“

For så vidt angår Nederlandene har Justitsministeriet modtaget følgende op-

lysninger:

”I Nederlandene findes der ingen selvstændig ”jagtlovgivning.”

En tidligere jagtlov blev inkorporeret i flora- og faunaloven i

begyndelsen af 00’erne, som udviklede sig til naturbeskyttelses-

loven i 2017. Udgangspunktet for naturbeskyttelsesloven er be-

skyttelse af flora og fauna, hvilket indebærer, at det er forbudt

at dræbe dyr. Der er nogle undtagelser i henhold til forvaltning

af hensigtsmæssige størrelse af dyrebestanden samt bekæm-

pelse af dyr, der volder skader på natur og ejendomme og jagt.

Jagt er underlagt strenge krav, man skal bl.a. være i besiddelse

af et jagttegn, være i besiddelse af egen jord, være del af et jagt-

selskab, der har tilladelse af jordejerne til at jage på hans jord,

jordejeren er forpligtet til at forvalte en god dyrepopulation, des-

uden er det kun tilladt at jage på følgende fem arter:

- Fasanen (Phasianus colchicus);

- Gråanden (Anas platyrhynchos);

- Ringduen (Columba palumbus);

- Haren (Lepus Europaeus);

- Vildkaninen (Oryctolagus cuniculus).

Strafferammerne for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven er

forskellige fra sag til sag. Ift. at dræbe en ulv eller andre såkaldt

IV-arter

under EU’s habitatdirektiv er der tale om en forbry-

delse, hvis dette drab er forsætligt. I det tilfælde kan der pålæg-

ges en fængselsstraf op til seks år, samfundstjeneste eller en

bøde i femte kategori (maksimalt 83.000 euro). Hvis drabet ikke

skete forsætligt, er der tale om en lovovertrædelse. I det tilfælde

kan der pålægges en fængselsstraf op til et år, samfundstjeneste

eller en bøde i fjerde kategori (maksimalt 20.750 euro).

Hvis man efter drabet fx sælger dyret/dyrets skin, og værdien

heraf er større end ¼ af den maksimale bøde der i den pågæl-

dende sag ville kunne pålægges, forhøjes bøden til følgende ka-

tegori. Det betyder i dette tilfælde fra kategori fire til fem eller

fra kategori fem til kategori seks. I denne sjette og sidste bøde-

kategori kan der pålægges bøder op til 830.000 euro.

I Nederlandene er der ingen specialiserede enheder eller særlige

efterforskere, der udelukkende beskæftiger sig med overtræ-

delse af jagtbestemmelserne. Flere forskellige instanser har be-

føjelser til at efterforske mulige overtrædelse af jagtbestemmel-

serne og uddele bøder.

Inden for det nationale politi findes enheder målrettet naturlov-

givning, som bl.a. beskæftiger sig med jagtbestemmelserne. Fø-

devarestyrelsen kan også undersøge meldinger om mulige over-

trædelser af jagtbestemmelserne. Desuden har skovfogeder sær-

lige beføjelser til at efterforske overtrædelser og pålægge bø-

der.”

For så vidt angår Polen har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”Wolves (Canis lupus) are under protection in Poland according

to the Act on Nature Conservation (Dz.U. 2018, poz. 1614). The

Act in Art. 131

provides sanctions for violation of the Act’s pro-

visions - including for capturing or killing of wolves as outlined

in point 1a - in the form of detention or a fine/penalty, and in

Art. 132 refers in this regard to the Petty Offences’ Code (Dz.U.

2018, poz.

618). The Petty Offences’ Code provides that the

punishment in the form of a detention is from 5 to 30 days and

in the form of a fine/penalty is from 20 PLN to 5,000 pln (ca. 35

dkr til 8.750 dkr).

In Poland there are several services in this regard:

- The State Hunting Guard: uniformed, armed and equipped

with off-road marked transportation means subordinated to the

voivod (the voivod is a government representative in the region)

–

based on the Hunting Law (Dz.U. 2018, poz. 2033). The State

Hunting Guard is to control the execution of the provisions of

the act - the Hunting Law, in particular as regards: protection of

animals, control of poaching and all kinds of hunting, combating

hunting crimes and offences, control of the legality of the pur-

chase and trade of game, control of entrepreneurs conducting

business activity within the scope of live game trade and trade

in carcasses of animals and their parts, concerning keeping rec-

ords of purchase in each sales point.

- In the national parks: National Park Service - based on the Act

on Nature Conservation

–

performs in the national parks tasks

related to protection of property and combating crimes and of-

fences in the field of nature

- In the state forests: The Forest Guard

–

based on the Act on

Forestry. Forest guards deal with combating crimes and of-

fences within the scope of forest damage and nature protection

and perform other tasks concerning property protection

According to the Ministry of Environment, there is no special

units in the police dealing with violation of the hunting law, law

on nature protection or the law on the forestry.”

For så vidt angår Portugal har Justitsministeriet modtaget følgende oplys-

ninger:

”According to the PT National Institute for Nature and Forests’

Conservation, the PT legal framework applicable to wolf hunt-

ing is considered to be a case study given the existent of a con-

flict between the law which protects the Iberian wolf (from

1988) and the decree-law issued afterwards (2016) to regulate

it.

The Iberian Wolf (Canis

lupus signatus

) is classified as an en-

dangered species, protected by PT law 90/88. Such law qualifies

wolf’s killing and capture as crimes. Furthermore, the PT Penal

Code also establishes that hunting protected species (e.g.

wolves) is a crime punished with imprisonment up to 5 years.

However, the Law 90/88 lacked regulation and for that purpose

it was later published the decree law 54/2016. Against the rec-

ommendation of ICNF, this decree-law classified wolf hunting

not as a crime (i.e. punished with imprisonment) but merely as

a “very

serious administrative offense”

(i.e. punished only with

pecuniary fines). ICNF had recommended perpetrators to be

punished with imprisonment up to 5 years.

It is the opinion of the ICNF that in such a case of conflict be-

tween laws the perpetrator must be punished for both having

committed a crime and an administrative infraction. This mean

the offender should be subject to imprisonment and that this

should not exclude the application of pecuniary fines. Neverthe-

less, in the course of the conversations with the Embassy, it was

mentioned that offenders are not infrequently punished only

with a fine.

The ICNF expects the applicable legislation to be revised soon

and will be striving for the criminalization of wolf killing.

The Nature and Environmental Protection Service (SEPNA), es-

tablished under the Portuguese Security Force GNR (National

Republican Guards), is the security force specially dedicated at

ensuring compliance with the hunting legislation. ICNF ex-

plained that quite often SEPNA is not able to identify the wolf

killers. Therefore, with the the aim of increasing the chances for

a successful identification, it is the intention that SEPNA units

will increasingly integrate in their teams criminal investigation

specialists.”

For så vidt angår Rumænien har Justitsministeriet modtaget følgende oplys-

ninger:

”Dele af "Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the

conservation of natural habitats and of wild fauna and flora" er

i Rumænien implementeret i lov nr. 407 af 9. november 2016.

Ifølge lov 407 straffes ulovlig jagt på ulve med en bøde på 1.000

euro.

Sager om ulovlig jagt varetages af Afdelingen for Våben, ek-

splosiver og farlige stoffer.”

For så vidt angår Slovakiet har Justitsministeriet modtaget følgende oplys-

ninger:

”According to Act No. 274/2009 Coll. on hunting and on the

amendment of some laws, as amended, the Ministry of Agricul-

ture and Rural Development of the Slovak Republic (“MARD

SR”) annually determines the grey wolf (Canis lupus) hunting

quota. According to Section 71 (1) (a) (6) of MARD SR Decree

No. 344/2009 Coll., implementing the Hunting Act, as

amended, the time for the wolf hunting is determined from 1

November to 15 January, except for selected areas in which the

wolf is protected all year round.

Everyone who carries out game hunting must have a valid hunt-

ing license (Section 51) and a hunting permit (Section 53) and

must be recorded in the visitors’ book of the particular hunting

ground (Section 54). After capturing a large predator - the grey

wolf, the hunter is required to identify it with a mark indicating

an animal caught (Section 64). In the hunting permit, the hunter

must also indicate the time and the code of the mark used to

identify the animal caught (Section 55 (10) of the Hunting Act).

If the hunting permit had been issued, but the hunter forgot it

and therefore could not present it during the hunting, along with

other documents, it would be an offense in the field of hunting.

Under Section 76 (4), the following may be imposed for the of-

fense: a reprimand, a fine ranging between EUR 30 and EUR

3,000, a prohibition of activity up to one year, or a denial of the

case.

In the case of illegal hunting, i.e. hunting of the grey wolf with-

out a permit, hunting at the time of protection or hunting in a

forbidden way, it is a criminal act of poaching according to Sec-

tion 310 of the Criminal Code No. 300/2005 Coll. The criminal

act of poaching is also committed by the person who hides, pre-

serves or transfers an unlawfully caught or found animal (wolf)

to himself or to another person. Such an act can be punished

with a sentence of imprisonment for up to two years.

Imprisonment for six months to three years can be imposed on

an offender who commits the abovementioned act in mass-effi-

cient or abusive manner, or to a minor extent, or on an offender

who is a person with a special duty to protect the environment.

Imprisonment for one to five years can be imposed on an of-

fender who commits the abovementioned act and has already

been convicted of such an act before, or if the act is committed

to a greater extent or in a more severe manner.

Imprisonment for three to eight years can be imposed on an of-

fender who commits the abovementioned act to a considerable

extent.

Imprisonment for four to ten years can be imposed on an of-

fender, who commits the abovementioned act to a large extent.

A specialized unit - the Department of Detection of Hazardous

Materials and Environmental Crime - has been set up within the

Police Corps in Slovakia. In addition to other offenses related to

environmental damage, this department also investigates the

crime of poaching.”

For så vidt angår Slovenien har Justitsministeriet modtaget følgende oplys-

ninger:

”Individuals are fined from 420 to 1.200 euros for a violation of

Game and Hunting Act in terms of illegal hunt on wolves.

The main surveillance authorities are Hunting Inspection and

Police, but there are no other specialised units.”

For så vidt angår Storbritannien har Justitsministeriet modtaget følgende op-

lysninger:

”Det

britiske ministerium for Miljø, Fødevarer og Landbrug

(DEFRA) oplyser, at der ikke er vilde ulve i UK.

Det oplyses endvidere, at enheden ”National Wildlife Crime

Unit” (der finansieres delvist af DEFRA og Home Office) assi-

sterer regionalt politi med at håndtere forbrydelser mod dyreliv.

Enheden indsamler og analyserer oplysninger/beviser mhp. at

dele dem med politiet og assistere i efterforskninger.

Håndhævelse af jagtlovgivning i UK er et operationelt anlig-

gende for politiet. Det er op til den enkelte Chief Constable at

afgøre, hvordan deres ressourcer anvendes, og det er op til lo-

kalvalgte Police and Crime Commissioners at holde det lokale

politi ansvarlige

–

herunder ift., hvordan de håndterer den type

kriminalitet, der har størst betydning for lokale beboere og virk-

somheder.”

For så vidt angår Sverige har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”EU’s habitatdirektiv er ikke direkte indarbejdet i den svenske

jagtlovgivning. Denne opstiller imidlertid en strafferamme på

fængsel mellem seks måneder og fire år for ”grovt jaktbrott”;

herunder jagt på truet eller sjældent vildt. Strafferammen gælder

også dyreplageri af de nævnte typer vildt.

Mistanker om brud på den svenske jagtlovgivning efterforskes

af et lille antal specialister ansat på nationalt niveau i det sven-

ske rigspoliti. Generelt er jagtforbrydelser vanskelige at opklare,

idet de begås i tyndt befolkede områder, og bevisbyrden ofte er

afhængig af vidneudsagn fra den mistænktes venner og be-

kendte. Sammenlignet med andre typer kriminalitet forekom-

mer jagtforbrydelser relativt sjældent, hvorfor man

–

sammen-

holdt med efterforskningens specielle karakter

–

har valgt at

have et mindre antal specialister i politiet, som efterforsker jagt-

forbrydelser i hele Sverige.

Strafniveauet for overtrædelse af jagtlovgivningen i Sverige af-

hænger af forbrydelsens karakter. At skyde en ulv straffes som

udgangspunkt med fængsel i seks måneder. Skærpende omstæn-

digheder er eksempelvis dyreplageri og planlægning af forbry-

delsen. I disse tilfælde har man set eksempler på strafudmåling

op til to års fængsel i Sverige.”

For så vidt angår Tjekkiet har Justitsministeriet modtaget følgende oplys-

ninger:

”Tjekkiet

har indrettet sin lovgivning om jagt og naturbeskyt-

telse i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevar af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Bekendtgørelse nr. 395 af 13. august 1992 af lov nr. 114 af 25.

marts 1992 om natur- og landbeskyttelse fastsætter, at ulve (Ca-

nis lupus) er omfattet af fredede vildtlevende dyr, der er natur-

ligt forekommende i den tjekkiske natur, og er optaget på bilag

III af kritisk truede dyr.

Det fremgår af lov nr. 449 af 27. november 2001 om jagt, at der

er forbud mod at jage fredede vildtlevende dyr. Jagt på ulve be-

tragtes som en overtrædelse af lov nr. 114 af 25. marts 1992 om

natur- og landbeskyttelse og lov nr. 449 af 27. november 2001

om jagt og straffes ifølge den tjekkiske straffelovgivning § 304

om krybskytteri.

Man vil blive straffet for ulvedrabet med frakendelse af retten

til at have og erhverve jagttegn eller med fængsel i indtil 2 år.

Straffen kan stige til bøde (op til 30 000 CZK) eller til fængsel

i indtil 5 år, hvis man blandt andet jager på en måde, der udsæt-

ter vildtet for unødige lidelser, eller hvis der med overtrædelsen

er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende

selv eller andre. Lovgivningen blev senest ændret i 2017.

Man kender ikke til, at der har været eksempler på ulvekryb-

skytteri i Tjekkiet, selvom herværende ulvepopulation er i frem-

gang. Den er således steget fra 3 i 2011 til 118 i 2017.

Overordnet set bliver strafferammerne for overtrædelsen af jagt-

loven anvendt i begrænset omfang, da bevisbyrden for krybskyt-

teri kan være vanskelig at løfte. Krybskytten må afsløres på

fersk gerning.

I Tjekkiet har man en særskilt kriminalpolitienhed, der beskæf-

tiger sig med miljøkriminalitet, heriblandt overtrædelser af jagt-

lovgivningen. Denne enhed bliver oplært (én gang hvert andet

år) af medarbejdere fra Landbrugsministeriet med speciale i jagt

og vildtforvaltning.

Desuden har man inden for hvert jagtareal udvalgt en jagtvagt,

der kan kræve, at personer, som befinder sig i arealet med jagt-

riffel eller jagthund, fremviser deres jagttegn.

Eftersom Tjekkiets statspoliti har ansvar for at forebygge krimi-

nalitet, heriblandt krybskytteri og skal sikre, at lov nr. 119 af 9.

april 2002 om våben overholdes, er politiet også berettiget til at

forlange fremvisning af ID-kort og våbentilladelse af personer,

der kan

blive sigtet for krybskytteri.”

For så vidt angår Tyskland har Justitsministeriet modtaget følgende oplys-

ninger:

”Ifølge

straffelovgivningen og naturbeskyttelseslovgivningen,

som har implementeret ovenstående direktiv, kan krybskytteri i

Tyskland straffes med bødestraf eller op til 3 års fængsel, under

særligt skærpende omstændigheder op til 5 års fængsel. Ulovligt

fiskeri straffes med bøde eller op til 2 års fængsel. Ambassadens

kontaktperson har oplyst, at den maksimale strafferamme for

jagt på ulve vil være 5 års fængsel.

Der findes ikke specialiserede enheder eller særlige efterfor-

skere med speciale i efterforskning af sager om overtrædelse af

jagtlovgivningen i Tyskland.

I Tyskland er der i perioden 2007

–

2016 blevet idømt 26 fæng-

selsstraffe for krybskytteri. Heraf er 23 gjort betingede. Herun-

der ses en tabel over fordelingen af de idømte straffe, hvor alle

domme i perioden indgår.

6-9 må-

neder

9-12 må-

neder

1-2

år

< 6 måneder

2007

2008

2009

2010

2011

6 måneder

2012

2013

2014

2015

2016

De tre idømte fængselsstraffe i perioden, som

ikke

var betin-

gede, var en dom på 6 måneder og en dom på ml. 9-12 måneders

fængsel, begge i 2007, samt en dom på 6-9 måneders fængsels-

traf i 2012.

Der kan i forbindelse med krybskytteri også idømmes bøde-

straffe. I Tyskland er der i perioden 2007-2016 blevet idømt 189

bødestraffe. Nedenfor ses en oversigt over de idømte bøde-

straffe og antallet af dagbøder for hver af bødestraffene i perio-

den.

Idømte bødestraffe for krybskytteri, opgjort i antal dagbøder

I alt

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

5-15

dage

6-30

dage

31-90

dage

91-180

dage

For den interesse det måtte have, er nedenfor indsat en tabel over

antallet af illegalt dræbte ulve i Tyskland i perioden 2000

–

15.

oktober 2018 opdelt efter de delstater hvor ulvene er dræbt. I

perioden er der i alt blevet dræbt 35 ulve i Tyskland.

År

2000

2001

2002

2003

BW BY BB MV

I alt

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Forkortelser: BW: Baden-Württemberg, BY: Bayern, BB: Bran-

denburg, MV: Mecklenburg-Vorpommern, NI: Niedersachsen,

RP: Rheinland-Pfalz, SN: Sachsen, ST: Sachsen-Anhalt.”

For så vidt angår Ungarn har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”In Hungary, the 1

§ of the decree 79/2004 on implementation

rules of the Law on wildlife protection, management and hunt-

ing specifies which animal species can be subject to hunting. In

the aforementioned list, the wolf (canis lupus) is not listed, so

hunting of it is not allowed. Furthermore, the paragraph 28 § (1)

of the Law on wildlife protection, management and hunting says

that the person who is entitled to hunt must not endanger the

survival of the species.

In Hungary, the wolf is a highly protected species which is de-

scribed in the Second annex of the Decree 13/2001 on protected

and highly protected flora and fauna. In view of the above men-

tioned, the hunting of wolves in Hungary can only be done le-

gally, if authorized by the competent authority. Other cases are

illegal and can be counted as poaching which is investigated by

the relevant police department and local hunting authorities.

Poaching is sanctioned according to the Criminal Code 2012 of

Hungary. Section 245 C) states that: (Any person who)

“is en-

gaged in activities for the killing or capturing of wild game, or

any vertebrate animal under special protection or any protected

animal using unauthorized hunting equipment and methods pro-

vided for in specific other legislation, or on restricted hunting

grounds,

is guilty of a felony punishable by imprisonment not

exceeding three years.”

Besides, section 253

§ “Prohibition from Residing in a Particu-

lar Area” states that: “Banishment may also

be imposed against

the perpetrators of environmental offenses, damaging the natu-

ral environment, poaching game, poaching fish, violation of

waste management regulations and organisation of illegal ani-

mal fights.”

The person may be banned from one or more settlements or a

particular area of a settlement or the country, if the stay of the

person endangers public interest.

The breach of the Hungarian legislation on hunting and the de-

tection of the acts is subject to investigation by the police offic-

ers competent in the place where the act was committed. A unit

dealing only with violations of hunting rules does not exist

within the police force.”

For så vidt angår Østrig har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”I Østrig er jagtlovgivningen

samt regler om naturbeskyttelse

underlagt forbundslandenes kompetencer, hvorfor der ikke fin-

des nogen ensartet national lovgivning på området.

Det gælder i samtlige ni forbundslande, at ulven er fredet året

rundt. Overtrædelse af lovgivningen straffes i samtlige lande

med bøder (”Geldstrafe”). I nogle forbundslande er der endvi-

dere hjemmel til frihedsstraffe (”Freiheitsstrafe”).

I vedhæftede

dokument findes en oversigt over de enkelte forbundslandes

strafferammer.

Det meddeles endvidere, at der i Østrig ikke findes nogen spe-

cialiseret enhed for sager om overtrædelsen af jagtlovgivnin-

gen.”

Justitsministeriet har ikke modtaget svar fra Cypern, Grækenland,

Letland, Malta og Spanien.