Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1964379_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 91 (MOF alm. del) stillet 15. oktober 2018
efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 91
Er ministeren enig i, at en tilladelse til, at ældre køretøjer fortsat kan køre i miljøzonerne, hvis blot de
har et partikelfilter, svækker den reduktion af NOx-emissioner, som indførelse af nye krav til Euro-
normer ellers ville medføre?
Svar
Der er i dag ca. 3.000 tunge køretøjer, der kører med eftermonteret partikelfilter i Danmark. Disse
filtre er primært installeret som følge af de nuværende miljøzonekrav og har typisk kostet 40-85.000
kr. for den enkelte vognmand at montere.
Det ville være en væsentlig omkostning for erhvervslivet, at skulle skifte disse partikelfiltre ud med
rensesystemer, der fjerne både partikler og NOx, da disse systemer kan koste mere end restværdien af
køretøjet. Det er derfor vurderingen, at et krav om at udskifte eksisterende filtre ikke står mål med den
miljøeffekt, der kan opnås.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk