Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. november 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 87 (MOF alm. del) stillet 15. oktober efter
ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 87
Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over de krav til emissioner, som er på vej i de svenske
miljøzoner, sammenholdt med regeringens forslag til nye miljøzoner?
Svar
Som i Danmark er det op til de svenske kommuner, om de vil indføre miljøzoner. I dag har 8 svenske
kommuner indført miljøzoner. De nuværende svenske miljøzoner stiller krav til tunge køretøjer
(busser og lastbiler) om, at de skal opfylde bestemte emissionsnormer og alderskrav, og er indrettet så
kravene skærpes over tid. I dag er kravet til de tunge køretøjer, at de skal opfylde Euro 5 og fra 2021
strammes kravet til Euro 6.
Den svenske regering har i et regeringsudspil
1
foreslået, at udvide deres miljøzoneregulering, så
kommuner fra 2020 har mulighed for at inddele byen i tre miljøzone-klasser. Ideen i den svenske
model er, at byerne kan vælge forskellige miljøklasser eller kombinere dem, f.eks. miljøzoneklasse 3 i
centrum og miljøzoneklasse 1 og 2 i udkanten af byen. De foreslåede krav er følgende:
I
miljøzoneklasse 1
skal tunge køretøjer (busser og lastbiler) opfylde Euronorm 5 eller højere,
som i de nuværende svenske miljøzoner (krav om Euro 6 fra 2021). Der er ikke krav til person- og
varebiler.
I
miljøzoneklasse 2
er der kun krav til lette køretøjer op til 3,5 tons (person- og varebiler). For
hybrid-, gas-, E85-, diesel- og benzindrevne biler gælder, at de skal opfylde kravene til Euronorm
5 eller højere fra 1. januar 2020. Biler med kompressionsmotor (dieselbiler, dieselhybrid,
naturgas, E85) skal fra 1. juli 2022 være Euronorm 6. El-biler og brændselscellebiler har fri
adgang.
I
miljøzoneklasse 3
er der krav til både tunge køretøjer og lette køretøjer. For lette køretøjer op
til 3,5 tons gælder, at de kan få adgang, hvis de er el-, brændselscelle- eller naturgaskøretøjer,
som opfylder Euronorm 6. For tunge køretøjer er kravet det samme, bortset fra, at der også
tillades adgang i zonen for plug-in hybrid, der opfylder Euro 6 normen.
Kilde:
Government of Sweeden:https://www.government.se/press-releases/2018/04/government-makes-
announcement-on-low-emission-zones/
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
1