Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1963417_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. november 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 83 (MOF alm. del) stillet den 12. oktober
2018.
Spørgsmål nr. 83
”Vil
ministeren redegøre for, på hvilket grundlag en interesseorganisation som Danmarks
Naturfredningsforening er berettiget til at foreslå fredninger, og hvad baggrunden er for denne ret som
ligner ekspropriation?”
Svar
Miljø- og fødevareministeren, en kommunalbestyrelse og Danmarks Naturfredningsforening kan hver
for sig eller i fællesskab rejse en fredningssag. Danmarks Naturfredningsforening har haft denne ret
siden 1937, hvor fredninger kunne rejses af en af ministeren anerkendt forening. Danmarks
Naturfredningsforening var den eneste anerkendte forening indtil 1992, hvor foreningens ret til at
rejse fredningssager blev indsat i selve loven.
En fredningssag rejses ved, at der indsendes et fredningsforslag til fredningsnævnet.
Naturbeskyttelsesloven stiller forskellige krav til grundlaget og procedurer for fredningssagen, dvs. til
fredningsforslagets indhold, udformning og behandling. Hvis det er Danmarks
Naturfredningsforening, der rejser en fredningssag, skal fredningsforslaget og et budgetoverslag
sendes til den pågældende kommune og Miljøstyrelsen med fire ugers svarfrist.
Et fredningsforslag har først retsvirkninger for de omfattede ejendomme, når fredningsnævnet
foretager offentlig bekendtgørelse af sagens rejsning og sender fredningsforslaget til bl.a. ejerne og
brugerne af de omfattede ejendomme.
Det er fredningsnævnet og i klagesager Miljø- og Fødevareklagenævnet, der har ansvar for sagens
behandling og gennemførelse efter de særlige procedurer, der efter loven gælder for fredningssager.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
• Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk