Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1965349_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 39472
HOF/TIK
8. november 2018
MOF alm. del
svar på spørgsmål 80 fra Miljø- og Fødevare-
udvalget stillet den 12. oktober 2018 til ministeren for fiskeri og
ligestilling.
Spørgsmål
”Foreningen
for Skånsomt Kystfiskeri har haft foretræde for udvalget den
10. oktober 2018, og udvalget har i den forbindelse fået oplyst, at forenin-
gen af flere gange har stillet spørgsmål om MSC-sagen til relevante mini-
sterier, men at spørgsmålene endnu ikke er besvarede. Vil ministeren der-
for svare på spørgsmålene:
- Er ministeren bekendt med, at der er foreningstvang for dem, der vil
gøre brug af MSC-ordningen praktiseret af DFPO?
- Har ministeren kendskab til lokalforeningernes vedtægter, hvoraf det
fremgår, at medlemmer af flere større lokalforeninger ikke kan være med-
lem af andre fiskeriforeninger, hvorved medlemskab af FSK udelukkes, og
eksklusion finder sted?
- Er ministeren bekendt med, at DFPO har modtaget 9,2 mio. kr. i offent-
lig støtte, og at DFPO derudover får et betydeligt millionbeløb årligt under
henvisning til, at de er en producentorganisation, hvor Fiskeristyrelsen har
godkendt DFPO´s vedtægter, men ikke lokalforeningernes vedtægter,
som fiskerne bliver administreret efter?
- Mener ministeren, at producentorganisationsmidler og MSC-midler er
blevet udbetalt i fuld overensstemmelse med gældende regler?
- Vil ministeren oplyse, eventuelt med bidrag fra erhvervsministeren, om
DFPO med Fiskeristyrelsens godkendelse har udøvet en dominerende
indflydelse på et bestemt marked?”
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om MSC-ordningen m.m., til ministeren for fiskeri og ligestilling
1965349_0002.png
2
Svar
Der skal ikke herske nogen tvivl om min holdning til sagen, der fra starten
har været klar. MSC-mærket skal være tilgængeligt for alle fiskere, der lever
op til kravene for certificering.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har forestået
arbejdet med MSC-certificering af dansk fiskeri. Over 90 % af alle fisk, der
fanges af danske fiskere, stammer i dag fra certificerede fiskerier.
DFPO har modtaget ca. 9,2 mio. kr. i støtte til dette, og DFPO får herud-
over støtte som anerkendt producentorganisation. Fiskeristyrelsen har
godkendt vedtægterne for DFPO, men ikke de enkelte vedtægter for lo-
kalforeningerne.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) har henvendt sig til Miljø- og
Fødevareministeriet og senere Udenrigsministeriet vedrørende DFPO’s
administration af MSC-mærket. Det er
FSK’s opfattelse,
at DFPO reelt
udelukker FSK’s medlemmer fra
at få adgang til MSC-mærket.
FSK anfører, at de ikke har modtaget svar på deres henvendelser. Miljø-
og Fødevareministeriet og senere Udenrigsministeriet har haft en omfat-
tende korrespondance med FSK om sagen. Det har imidlertid endnu ikke
været muligt at give FSK endeligt svar på,
om DFPO’s administration har
været i strid med reglerne. Der er tale om en kompleks sag, og derfor har
Udenrigsministeriet bedt Kammeradvokaten om at se på sagen. Jeg hen-
viser i den forbindelse til tidligere minister for fiskeri og ligestilling Karen
Ellemanns besvarelse af MOF alm. del
spørgsmål 1084.
Fiskeristyrelsen har i forlængelse heraf
og i overensstemmelse med Kam-
meradvokatens rådgivning
stillet DFPO en række opklarende spørgsmål
med henblik på en endelig afgørelse i sagen.
Den 31. oktober 2018 har DFPO afgivet høringssvar i sagen.
Fiskeristyrelsen skal nu på baggrund af det samlede materiale i sagen, her-
under de modtagne svar fra DFPO, tage endelig stilling til sagen.
Udenrigsministeriet har løbende orienteret de berørte organisationer og
ordførerne om sagen, herunder om Kammeradvokatens vurdering og den
videre proces for afklaring af sagen.
Jeg vil redegøre nærmere for sagen på det kommende samråd i november.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om MSC-ordningen m.m., til ministeren for fiskeri og ligestilling
3
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen