Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2052245_0001.png
2016-17
S 607 endeligt svar
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 28. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 607 stillet den 23. januar 2017 af
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. S 607
”Hvad
agter ministeren at foretage sig i forlængelse af de forsøgsresultater, der viser, at
sprøjtemidlet Tebuconazol ender i grundvandet og i flere tilfælde tilmed er fundet over
grænseværdien?”
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til artiklen »Advarsel: Svampegift fra marker i hele landet ender i grundvandet« af
22. januar 2017 på ing.dk.
Svar
Miljøstyrelsen regulerede i 2014 anvendelsen af tebuconazol ved at nedsætte doseringen i en
række afgrøder og/eller forbyde de mest kritiske anvendelsestidspunkter. Samtidig blev der lagt
loft over den samlede mængde pr. vækstsæson af de svampemidler (azol-fungicider), der kan give
ophav til nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol i jord. Restriktionerne blev indført for at nedsætte
udvaskningen af 1,2,4-triazol til grundvandet og var baseret på nye oplysninger i forbindelse med
revurdering af stofferne i EU.
De nye offentliggjorte resultater fra Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand
(VAP) viser, at der kan være problemer med stoffet 1,2,4-triazol ved brug under de tidligere
regler. Miljøstyrelsen og GEUS er nu i gang med at teste anvendelsen efter de nye restriktioner i
VAP.
Resultaterne fra testene i VAP er dog ikke entydige. Fundene af 1,2,4-triazol kan ikke kobles
direkte med den testede anvendelse af tebuconazol. Der var fund af stoffet, inden der blev sprøjtet
på testmarkerne. Miljøstyrelsen er derfor i samarbejde med GEUS og Institut for Agroøkologi på
Aarhus Universitet i gang med at undersøge, om der er andre kilder til fundene.
Der arbejdes endvidere på at foretage en screening af 1,2,4-triazol i udvalgte boringer i
grundvandsovervågningen, så det kan afklares, om der er et problem med stoffet i grundvand.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk