Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2051081_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. april 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 709 (MOF alm. del) stillet den 3. april 2019
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 709
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan ikke-fravænnede kalve til eksport, på transporter af mere end 9
timers varighed, vandes og fodres i overensstemmelse med Transportforordningens krav?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser:
”Transportforordningen
1
indeholder i artikel 3 en række almindelige betingelser for transport af dyr,
herunder krav om, at dyrene med passende mellemrum skal tilbydes vand, foder og hvile af en kvalitet
og i mængder, som er passende for deres art og størrelse. Artikel 3 suppleres af de tekniske forskrifter i
kapitel V og VI af bilag I til transportforordningen, der indeholder mere specifikke krav til vandings-
og fodringshyppighed, forsendelsestider og hvileperioder. Kalve, der ikke er fravænnet og som
modtager mælkeernæring, skal efter 9 timers transport have en hvileperiode på mindst 1 time, hvor de
vandes og om nødvendigt fodres. Herefter kan de transporteres yderligere 9 timer
2
.
Ifølge transportforordningen skal kalve være 10 dage gamle for at være transportegnede
3
og 14 dage
gamle, før de må tages med på lange transporter, hvis varighed overstiger 8 timer
4
.
I praksis tilbydes kalvene tempereret mælk eller mælkeerstatning og vand på samlestedet inden de
transporteres til bestemmelsesstedet. Det er herefter udelukkende transportørens ansvar, at
transportforordningens regler overholdes under transporten.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Per Henriksen
1
Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed
forbundne aktiviteter.
2
Jf. bilag I, kapitel V, pkt. 1.4, litra a, i transportforordningen.
3
Jf. bilag I, kapitel I, pkt. 2, litra e, i transportforordningen.
4
Jf. bilag I, kapitel VI, pkt. 1.9, i transportforordningen.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk