Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2046848_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 707 (MOF alm. del) stillet den 2. april 2019
efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 707
”Vil
ministeren oplyse, hvad prisforskellen var på de oprindeligt afgivne tilbud om to miljøskibe og den
endelige pris, som Alnmaritec kom frem til efter flere måneders forhandling med styrelsen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, der oplyser at:
”Alnmaritecs
tilbud af 12. juni 2013 var på 13,4 mio. kr. pr. skib.
Den 11. august 2014 sendte Alnmaritec et brev til Naturstyrelsen, hvor de gjorde opmærksom på, at de
ikke kunne vedstå tilbuddet af 12. juni 2013, men at prisen pr. skib er 15,5 mio. kr. En forøgelse på 2.1
mio. kr. pr. skib.
Til sammenligning var de øvrige bud i juni 2013 hhv. 13,7, 14,8 og 17,0 mio. kr. pr. skib.
Ud over pris indgik også bl.a. funktionalitet, tekniske løsninger og egnethed til farvandet i
bedømmelseskriterierne i udbuddet i 2013.
Alle ovenstående priser er i 2013-beløb
og angik tilbud på skibe i 17 meters længde.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Hans Peter Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk