Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2046846_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 706 (MOF alm. del) stillet den 2. april 2019
efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 706
”Hvis
det engelske værfts tilbud var konditionsmæssigt, hvorfor skulle der så gå 14 måneder fra
udbuddet om to miljøskibe blev afholdt til styrelsen kom frem til, at der ikke kunne tegnes kontrakt
med den valgte tilbudsgiver, og præcis hvornår blev man klar over, at værftet ville have 5 mio. kr. mere
end de havde afgivet tilbud på? Og endelig mener ministeren, at der var tale om unødig lang
sagsbehandlingstid?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Fra
Naturstyrelsens accept af tilbuddet fra Alnmaritec den 23. august 2013 blev der forhandlet med
henblik på at kunne indgå endelig kontrakt om en nybygning. I den periode justerede Alnmaritec
gentagne gange deres forslag til design og General Arrangement for ombygningen. Årsagen hertil var
Alnmaritecs ønske om at justere tidligere fremsendte forslag med henblik på at nedbringe egne
omkostninger og tilbyde en løsning, der samtidig kunne opfylde betingelserne i udbuddet.
Gennemgang af sagen viser, at der blev forhandlet løbende i den pågældende periode.
Den 11. august 2014 fremsender Alnmaritec en skrivelse til Naturstyrelsen, hvor de forklarer at
fartøjerne ikke kan bygges til den tilbudte pris (total 26,8 mio. kr.) og oplyser nye priser (total 31,0
mio. kr.), som Naturstyrelsen skal tage stilling til. Styrelsen havde frem til den 11. august 2014 en
forventning om, at tilbuddets pris og leverancen kunne overholdes inden for udbuddets rammer.
Naturstyrelsen svarer den 21. august 2014, at styrelsen på baggrund af den øgede pris er tvunget til at
afbryde samarbejdet og starte forfra, men er åbne for at fortsætte samarbejdet, såfremt Alnmaritec
vedstår det oprindelige tilbud. Det konkluderes desuden, at Naturstyrelsen ikke har tilføjet nye krav,
men at forhandlingerne udelukkende er gået på at tilpasse de skiftende forslag til design og General
Arrangement fra Alnmaritec til den oprindelige kravspecifikation. Med brev af 1. september 2014
afbryder Naturstyrelsen samarbejdet med Alnmaritec endeligt.”
Det er min vurdering, at sagsbehandlingstiden har været langstrakt, og dette er beklageligt. Der har
dog været tale om en kompleks leverance. Med den viden, Miljøstyrelsen har i dag, ville styrelsen have
disponeret anderledes. Det er mit indtryk, at styrelsen med den viden, der var på daværende
tidspunkt, har søgt at nå frem til en brugbar løsning ud fra kravene i udbudsmaterialet.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Hans Peter Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk