Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2049664_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-15621
Fiskeripolitisk Kontor
MOF alm. del
svar på spørgsmål 700 fra Søren Egge
Rasmussen (EL) stillet den 26. marts 2019 til ministeren for
fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren planlægger at
gennemføre (udover bæredygtige fangstgrænser) inden januar 2020, som
vil bidrage til, at Danmark når målet om, at alle danske fiskebestande skal
fiskes bæredygtigt inden 2020 (MSY-målet), herunder hvilke initiativer der
vil blive iværksat for fiskebestande i meget dårlig stand, eksempelvis torsk
i den østlige del af Østersøen og sild i den vestlige del af Østersøen?
Svar
Inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik har alle medlemsstater som
udgangspunkt et fælles ansvar for at nå målsætningen om, at fiskebestande
skal fiskes bæredygtigt inden 2020 (MSY-målet).
Den overordnende regulering af fiskerierne og dermed indsatsen for at nå
målet i 2020 gennemføres som udgangspunkt ved fangstbegrænsninger i
form af fiskerimuligheder for de enkelte bestande, som årligt vedtages af
Rådet. I Rådsregi er der ikke for indeværende initiativer om at indføre
supplerende reguleringsforanstaltninger i 2019.
Med hensyn til torsk i den østlige del af Østersøen kan jeg imidlertid
oplyse, at BALTFISH, som er forum for Østersølandenes samarbejde om
fiskeri i Østersøen, med bekymring følger udviklingen. Det svenske
BALTFISH formandskab har således planlagt bilaterale møder herom i
løbet af april og maj. På embedsmandsplan drøftes desuden situationen
med fiskerierhvervet med henblik på undersøge muligheden for eventuelle
initiativer på området.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 700: Spm. om bidrage til, at Danmark når målet om, at alle danske fiskebestande skal fiskes bæredygtigt inden 2020, til ministeren for fiskeri og ligestilling
2
Jeg henviser i øvrigt til vedhæftede pressemeddelelse, udsendt den 25.
april.
Umiddelbart er der ikke planlagt tilsvarende drøftelser i BALTFISH om
yderligere reguleringer af fiskeriet efter sild i den vestlige Østersø. Det
bemærkes, at den danske initialkvote for 2019 er opfisket, og af den
samlede tilgængelige mængde er knap 83 % opfisket.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen