Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
NOTAT
Til
UM, Fiskeripolitisk kontor
Vedr.
Folketingsspørgsmål 698
Dato: 12.04.2019
Fra
DTU Aqua
J.nr: 19/00582
JD
Udenrigsministeriet har anmodet DTU Aqua om at bidrage til besvarelse af Folketingsspørgsmål 698,
herunder at vurdere om de mængder, der er nævnt i spørgsmålet er korrekte, og om de metoder til at
beregne hvor meget kvoterne (TAC) er sat over den videnskabelige rådgivning er korrekte og anven-
delige.
Konklusion
Datagrundlaget for beregningerne udført af New Economics Foundation (NEF) kan downloades fra
deres hjemmeside, og overordnet synes disse at være retvisende. Den meget omfattende mængde af
data vanskeliggør dog en minutiøs gennemgang inden for den givne tidsramme.
Som også beskrevet i rapporten fra NEF vanskeliggør sammenligningen af rådgivet TAC og vedtaget
TAC af den forskel, der i nogle tilfælde er mellem det geografiske område for bestanden og forvalt-
ningsområdet. For nogle bestande er der overensstemmelse mellem bestandsområde og forvalt-
ningsområde og den vedtagne TAC følger rådgivningen. Landingsforpligtigelsen og undtagelser fra
denne for enkelte bestande vanskeliggør også sammenligningerne. Desuden rådgiver ICES for nogle
bestande et interval af fangster (FMSY lower og FMSY higher, referencepunkter) og ikke en enkelt
fangst for FMSY referencepunktet. Når rådgivningen er givet på baggrund af intervaller, regnes en
TAC, som ligger inden for intervallet, for at være overensstemmelse med MSY princippet. NEF benyt-
ter ICES rådgivningen ud fra FMSY – enkelt værdi- og i enkelte tilfælde ud fra den laveste værdi for
FMSY, som angivet i intervallet (FMSY lower). Forskellen mellem de to tilgange for rådgivningen van-
skeliggør også en sammenligning mellem ICES anbefalingen for TAC og den politisk vedtagne TAC.
DTU har kryds-checket data og beregninger for nogle Østersøbestande og nogle Nordsøbestande.
Rent teknisk tages der ikke fuldt ud hensyn til, at torsk i Østersøen består af to bestande, hvis udbre-
delse ikke er identisk med områdeinddelingen for forvaltning og de to TAC. NEF burde lægge ICES
rådgivningen for de to bestande sammen og sammenholde det med den samlede TAC for de to be-
stande. Som NEF beregner det, tages der ikke hensyn til, at den vedtagne TAC for den vestlige be-
stand faktisk er sat lavere end FMSY rådgivningen. For så vidt angår den østlige bestand, er det kor-
rekt, at TAC for 2019 blev fastsat på et højere niveau, end anbefalet af ICES. Uanset hvordan forde-
lingen af den østlige bestand mellem det vestlige og østlige forvaltningsområde tolkes, er TAC for den
østlige bestand fastsat højere end anbefalingen fra ICES. Men på grund af nævnte usikkerhed, er det
ikke muligt at fastsætte konkret tal herfor.
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for
Akvatiske Ressourcer
Kemitorvet
Bygning 202
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 35 88 33 80