Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2045161_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. april 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 688 (MOF alm. del) stillet 25. marts efter
ønske fra Udvalget.
Spørgsmål nr. 688
”Mener
ministeren ikke, at den naboretlige tålegrænse er overskrevet, og at det bør udløse erstatning,
hvis man ejer et hus, der bliver omringet af en råstofindvinding, og man kan dokumentere, at huset
dermed bliver usælgeligt? Hvem mener minister i givet fald bør være erstatningsansvarlig?”
Svar
Vilkårene i en råstoftilladelse skal sikre, at naboer ikke udsættes for gener som er uacceptable. Princippet i
miljølovgivningen er, at der normalt ikke er erstatningsansvar på grund af de miljømæssige påvirkninger fra
en virksomhed, når den overholder de vilkår, der er fastsat i den tilladelse, myndighederne har givet. Det
kan dog udløse erstatning, hvis det vurderes ved en domstol, at den naboretlige tålegrænse er overskredet.
Det er domstolene, der tager stilling til, om de gener en grundejer oplever i en konkret sammenhæng,
overstiger grænsen for, hvad der må tåles som led i den almindelige samfundsudvikling, og dermed
skal udløse erstatning. Jeg synes, at det er et fornuftigt princip, at afgørelsen af, om en grundejer
udsættes for noget, som overstiger en tålegrænse, sker på baggrund af en konkret vurdering. Jeg vil
derfor afholde mig fra at komme med generelle betragtninger om, hvornår den naboretlige tålegrænse
er overskredet for eksempel i forhold til aktiviteter i en grusgrav.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk