MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 686: MFU spm. om kommentar til henvendelse om NCC asfaltsfabriks konsekvenser for naboerne og om Brønderslev Kommunes tilsyn med virksomheden, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1 240 København K

Den

Formatted Table

. maj 2019

Mi l jø- og fødevaremi nisterens besvarelse af spørgsmål nr. 686 (MOF al m. del ), stillet

22. mart s 201 9 efter øn ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus Prehn (S).

Spørgsmål nr. 686

”

V il ministeren besvare spørgsmålene i bilagte henvendelse om N CC asfaltfabriks konsekvenser

for naboerne og om Brønderslev Kommunes tilsyn med virksomheden?”

Sv ar

I henv endelsen stilles der en række spørgsmål, der overordnet sætter spørgsmålstegn ved om

kommunen, som godkendelses- og tilsy nsmyndighed for v irksomheden i tilstrækkelig grad varetager

borgernes interesser. Jeg v il ikke gå ind i den konkrete sag, men jeg kan ud fra det foreliggende

besv are henvendelsens spørgsmål generelt.

I forhold til den konkrete sag skal jeg gøre opmærksom på, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har

behandlet en række klagepunkter i relation til den konkrete sag og truffet afgørelse herom 1 4.

december 2018, hvortil jeg kan henholde mig (mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/2b06014c-4601-

441 3-a264-b3533330b8b7).

I klagenæv nets afgørelse gøres blandt andet detaljeret rede for kommuneplanforhold og betydningen

heraf for områdernes udnyttelse, hv ilket besvarer spørgsmålet i henv endelsen om, om anvendelsen af

området er i orden. Planloven, der fastsætter bestemmelser om kommunernes planlægning henhører

under Erhv ervsministeren.

I henv endelsen beskrives forhold omkring en konstateret forurening med stoffet py ren, der er påvist i

en v andprøve fra en mose v ed virksomheden. Der stilles spørgsmålstegn v ed rigtigheden af de

v urderinger, der er foretaget af kommunens rådgiver. Dette forureningsfund og de mulige årsager

hertil er desuden beskrevet i klagenævnets afgørelse, til hv ilken jeg henviser til. Spørgsmålet om

støjgener, stammende fra en øget produktion på v irksomheden og fly tning af støjende aktiviteter er

ligeledes behandlet detaljeret af klagenævnet og jeg kan henv ise til afgørelsen, der ophæver konkrete

støjv ilkår og hjemviser disse til fornyet behandling.

I henv endelsen spørges til om det er i ov erensstemmelse med gældende lovgivning, at urenset

spildev and ledes direkte i det lokale åsystem. Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som

oply ser at:

” Tilledning af spildevand til overflade er reguleret af miljøbeskyttelseslovens § 27 :

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

•

C V R 12854358

•

E A N 5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 686: MFU spm. om kommentar til henvendelse om NCC asfaltsfabriks konsekvenser for naboerne og om Brønderslev Kommunes tilsyn med virksomheden, til miljø- og fødevareministeren

” S toffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, s øer e ller havet, ligesom

sådanne stoffer

ikke må oplægges således, at de r e r fare for, at vandet forurenes. De r kan dog efte r § 28 gives

tillade lse til, at s pildevand tilføres vandløb, s øer eller havet.”

Udledning af spildevand kræver derfor en tilladelse. Efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 , er det

som hov edregel kommunalbestyrelsen, der giver tilladelse til, at spildevand tilføres v andløb, søer eller

hav et. Meddelelse af tilladelse til udledning af spildevand og v ilkårene herfor er en konkret v urdering,

der beror på en v urdering af mange forskellige forhold. Det skal herunder sikres, at udledningen ikke

er til hinder for, at målsætningen for det v andområde, hvortil der udledes, kan opfyldes, jf. § 8 i

bekendtgørelse nr. 1 521 af 1 5. december 2017 om indsatsprogrammer fo r vandområdedistrikter. For

udledninger, der indeholder miljøfremmede stoffer og tungmetaller, finder bekendtgørelse nr. 1 433 af

21 . nov ember 2017 om krav til udledning af v isse forurenende stoffer til v andløb, søer,

ov ergangsvande, ky stvande og hav områder også anv endelse. Efter denne bekendtgørelses § 1 , stk. 2,

omfatter det dog ikke almindeligt belastede separate regnvandsudledninger.

V ed meddelelse af tilladelse til udledning bør der som minimum tages hensyn til følgende i forhold til

det berørte v andområde:



BAT (for v irksomheder v ed udledning af miljøfarlige stoffer)



N æringsstoffer i spildevandet



Iltforbrugende processer



Risiko for forgiftning af biota i det berørte v andområde



Den hy drauliske belastning af det berørte v andområde v ed udledningen



Gældende miljøkv alitetskrav

Hv orv idt spildevand altid skal renses før udledning, vil således bero på en v urdering af spildevandets

karakter og spildevandets potentielle miljøbelastning.”

I henv endelsen stilles spørgsmål v ed om kommunen lever op til deres pligt som tilsynsmyndighed, da

kommunen ikke har besøgt de naboer, der har klaget over blandt andet støvgener, men kun ført tilsy n

på selv e v irksomheden. Der stilles samtidig spørgsmål til om kommunen har v aretaget naboernes tarv

i forbindelse med fastsættelse af lugtgrænser og tilsynet med lugtgener, når disse opstår. Jeg har

forelagt spørgsmålet om tilsynsforpligtigelsen for Miljøstyrelsen, som oplyser at:

” Kommunalbestyrelsens generelle tilsynspligt på miljøområdet er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens §

65. Kommunalbestyrelsen har tilsynspligt i forhold til miljøbeskyttelseslovens overholdelse, herunder

de regler, der er fastsat med hjemmel i lov en. Kommunalbestyrelsen fører desuden tilsyn med, at

påbud og forbud efterkommes og v ilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser

ov erholdes.

Miljøbesky ttelsesloven fastsætter ikke nærmere retningslinjer for tilsynsmyndighedens tilrettelæggelse

af sit tilsy nsarbejde. Dette er op til den enkelte kommunalbestyrelse selv at fastlægge.

Tilsy nsmyndigheden er således tillagt v ide skønsmæssige beføjelser i forbindelse med udøvelsen af

tilsy net efter miljøbeskyttelsesloven.

På nogle områder er det præciseret, hvad tilsynsmyndigheden har pligt til at foretage sig.

Tilsy nsmyndigheden har, jf. miljøbeskyttelseslovens § 68, pligt til at foranledige et ulovligt forhold

lov liggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Spørgsmålet om hv orvidt forholdet er af

underordnet betydning afgøres af tilsy nsmyndigheden, jf. lov ens § 85.

Selv om miljøbeskyttelsesloven ikke stiller nærmere krav til tilsynets tilrettelæggelse, ligger det som en

klar forudsætning for reguleringen, at tilsynsmyndigheden har pligt til at føre et aktiv t og opsøgende

tilsy n, således at det kan konstateres, om loven og de administrativt fastsatte regler, vilkår fastsat i

forbindelse med godkendelser og tilladelser, og påbud/forbud overholdes. Tilsynsmyndigheden har

derfor i henhold til miljøbeskyttelsesloven pligt til at foretage nærmere undersøgelser, hv is den

modtager klager, som ikke åbenbart er grundløse, eller hvis tilsynsmyndigheden får en konkret

begrundet mistanke om ulovlig adfærd.

Hv is tilsy nsmyndigheden modtager en klage, som ikke er åbenbart grundløs, er tilsynsmyndigheden

således forpligtet til at v urdere, om klagen skaber en konkret, begrundet mistanke om et ulovligt

forhold. Indledende skal tilsynsmyndigheden skabe klarhed over det forhold, som der klages over. Det

skal ligeledes på et tidligt tidspunkt afklares, om kilden til de ulemper, der har forårsaget klagen, i

praksis kan v ære den v irksomhed, der klages over, og om ulempen er et (v ilkårs)reguleret område.

Af det almindelige forvaltningsretlige officialprincip følger det, at tilsynsmyndigheden har pligt til at

sørge for, at der er tilstrækkelig fy ldestgørende og belyst grundlag til, at my ndigheden kan træffe en

fuldt forsv arlig og lovlig afgørelse. Tilsynsmyndigheden har derfor som udgangspunkt ansvar for, at de

oply sninger, der er nødvendige for at belyse de kriterier, der er relevante for at træffe en afgørelse,

herunder om påbud eller forbud, foreligger.”

Herudov er har jeg spurgt Miljøstyrelsen om reglerne for lugt og for støvgener, der stammer fra

spredning af støv fra diffuse kilder på en v irksomhed fx fra et nedknusningsanlæg, som oplyser at:

”

Lugt

Lugtgener fra godkendelsespligtige v irksomheder reguleres via lugtvilkår i v irksomhedens

miljøgodkendelse. Lugtvilkår fastsættes på baggrund af retningslinjer i Miljøstyrelsens v ejledning nr. 4

1 985 om begrænsning af lugtgener fra v irksomheder. Hv is en v irksomhed er omfattet af

standardvilkårsbekendtgørelsen gælder de standardvilkår for lugt, som er fastsat for den pågældende

v irksomhedstype.

Lugt fra skorstene og afkast reguleres af lugtgrænseværdier, mens diffuse lugtkilder reguleres af krav

til indretning og drift. Miljøstyrelsens v ejledende lugtgrænseværdier fremgår af lugtvejledningen,

mens den kun i begrænset omfang omhandler diffuse lugtkilder. Lugtvejledningen er pt. under

rev ision, og udkast til revideret lugtvejledning, der har et ny t kapitel om diffuse lugtkilder, kan ses på

høringsportalen.

Diffus støv

Diffuse støv kilder fra en godkendelsespligtig v irksomhed reguleres af krav til indretning og drift.

Tilsy nsmyndigheden v urderer, om diffuse støvkilder er v æsentlige. Miljøstyrelsens v ejledning nr. 2

2001 Luftvejledningen omfatter ikke emissioner fra diffuse kilder og har ikke retningslinjer for,

hv ordan en diffus støv kilde v urderes som v æsentlig. Miljøstyrelsen er pt. i gang med at rev idere

Luftv ejledningen og forventer, at den reviderede vejledning v il blive suppleret med et kapitel om

diffuse kilder.”

Jakob Ellemann-Jensen

N is Christensen