MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om indholdet af den nye tyske undersøgelse om de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening af Thomas Münzel, professor på Universitetsmedicinsk Center Mainz i Tyskland, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Dato 27-03-2019

Sagsnr. 1-2416-114/1

[email protected]

7222 77 76

Notat vedr. ny artikel om udeluftforurening i Europa og opdateret sygdomsbyrde

af hjerte-kar-sygdomme

Studiet

”Cardiovascular disease burden

from ambient air pollution in Europe reassessed using novel

hazard ratio functions” er udført af en

tysk forskergruppe med deltagelse af en enkelt forsker fra Sau-

di-Arabien med det formål at opdatere WHOs globale sygdomsbyrdeundersøgelse fra 2015 (GBD) og

ud fra nye data estimere, hvor mange dødfald af hjerte-kar-sygdomme, der kan tilskrives udendørs

luftforurening.

Undersøgelsens metode

I undersøgelsen anvendte forskerne modelberegninger af luftforurening, data for baseline mortalitet og

befolkningsdata, som tidligere blev anvendt i undersøgelsen i 2015, men opdaterede deres estimater

for dødelighed af hjerte-kar-sygdomme under anvendelse af hazard ratios

, der indgår i en ny Global

Exposure Mortality Model (GEMM). Modellen er baseret på data fra 41 kohortestudier fra 16 lande. I

GBD 2015 lå de tilgængelige data for fine partikler i et interval mellem få µg/m

og ca. 35 µg/m

, ba-

seret primært på epidemiologiske data fra Europa og Nordamerika, hvor de nye data, herunder nye

kohortedata fra Kina, inkluderer meget højere koncentrationer op til 84 µg/m

. Forfatterne anfører, at

den tidligere begrænsede viden om høje koncentrationer af fine partikler blev kompenseret ved at an-

vende data for passiv eller aktiv rygning, som øjensynligt kun førte til en marginal stigning i forekom-

sten af hjerte-kar-sygdomme ved de høje koncentrationer af fine partikler.

Den nye model identificerer som i tidligere vurderinger fem sygdomskategorier, henholdsvis nedre

luftvejssygdomme (LRI), kronisk obstruktiv lungesygdom, lungecancer, iskæmisk hjertesygdom og

sygdomme i hjernens kar, der fører til slagtilfælde. Modellen identificerer desuden en ny kategori, der

defineres som ikke smitsomme sygdomme, bortset fra ulykker, + LRI (NCD+LRI). Ved at fratrække

de ovenstående kategorier fås en sygdomskategori, der refereres til som ”andre NCD”. Den sidste

gruppe kan ikke specificeres nærmere, men forfatterne argumenterer for, at den er signifikant associe-

ret med død af hjerte-kar-sygdomme.

Undersøgelsens resultater

Den nye metode fører til en fordobling af det globale antal dødsfald, der kan tilskrives luftforurening

fra 4,55 mio. i 2015 til 8,79 mio. i 2015, hvilket svarer til gennemsnitlig 120 dødsfald/år per 100.000

indbyggere.

For Europa er antallet af årlige dødsfald, der kan tilskrives luftforurening 790.000, svarende til 133

dødsfald /år per 100.00 indbyggere, 14.000 tabte leveår og tab i middellevetid på 2,2 år. For de 28 lan-

de i den europæiske union (EU-28) er tallet 659.000 svarende til 129 dødsfald/ år per 100.000 indbyg-

Hazard ratio er forholdet mellem chancen for at der forekommer en hændelse i den eksponerede gruppe og

chancen for at hændelsen forekommer i den ikke-eksponerede gruppe. Som for andre mål for sammenhænge be-

tyder en ratio på 1 mangel på sammenhæng, en ratio over 1 tyder på en øget risiko og en ratio under 1 tyder på

en lavere risiko.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om indholdet af den nye tyske undersøgelse om de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening af Thomas Münzel, professor på Universitetsmedicinsk Center Mainz i Tyskland, til miljø- og fødevareministeren

gere, 11.500 tabte leveår og tab i middellevetid på 2,1 år. Data fremgår af en tabel, hvor det anføres, at

den generelle usikkerhed er ±50 %.

En tabel i det supplerende online materiale angiver data for de enkelte lande i Europa. For Danmarks

vedkommende er det estimerede totale antal dødsfald i 2015, der kan tilskrives luftforurening 6194,

svarende til 108 dødsfald per år/ 100.000 indbyggere (beregnet ud fra data i tabellen). Endvidere esti-

meres det i tabellen, at erstatning af fossile energikilder med vedvarende energikilder vil medføre en

reduktion i antallet af dødsfald på 2499.

Forfatterne anfører, at det estimerede antal dødsfald, der kan tilskrives luftforurening i EU-28 med an-

vendelse af den nye model er mere end fordoblet fra ca. 263.000 til 659.000 per år, når kategorien

”andre NCD” inkluderes, omend med betydelig usikkerhed. I tidligere vurderinger er der ikke taget

højde for kategorien ”anden NCD”.

I artiklen anføres det, med henvisning til WHO, at hjerte-kar-sygdomme udgør det relativt største bi-

drag til død af ikke-smitsomme sygdomme (NCD), efterfulgt af cancer, luftvejssygdomme og diabe-

tes. Forfatterne argumenterer, at da modellen allerede tager højde for luftvejssygdomme, må i det

mindste en del af dødeligheden, forårsaget af luftforurening blandt

”andre

NCD”, kunne tilskrives

hjerte-kar-sygdomme, hvilket omfatter et bredt spektrum af sygdomme.

Modellen estimerer det totale årlige antal dødsfald forårsaget af hjerte-kar-sygdomme til 377.000 i Eu-

ropa og 264.000 i EU-28 svarende til henholdsvis 48 og 40 % af det totale antal årlige dødsfald, der

kan tilskrives luftforurening.

Forfatterne anfører, at antallet af dødsfald af hjerte-kar-sygdomme, der kan tilskrives luftforurening, er

højere end forventet, hvilket kan forklares med negative effekter af luftforurening på andre sygdomme

som diabetes og forhøjet blodtryk. Dette støttes af to nylige metaanalyser, som beregnede en betydelig

øget risiko for diabetes type 2 per 10 µg/m

stigning i fine partikler. Endvidere er det vist, at en stig-

ning på 10 µg/ m

i fine partikler førte til en stigning i blodtryk på 1-3 mm Hg, hvilket var associeret

med 13 % øget risiko for udvikling af forhøjet blodtryk. Forfatterne konkluderer derfor, at det ser ud

til, at luftforurening trigger og/eller forværrer andre NCD såsom diabetes og forhøjet blodtryk, som vil

kunne bidrage signifikant til forekomst af hjerte-kar-sygdomme (diabetes og forhøjet blodtryk er beg-

ge risikofaktorer for udvikling af åreforkalkning, der er hovedårsagen til hjerte-kar-sygdomme).

Forfatterne har foretaget beregninger, hvor de antog, at emissionerne fra fossile brændstoffer var udfa-

set, hvilket er en forudsætning for at Parisaftalens klimamål kan opfyldes. For Europas vedkommende

ville det medføre, at 434.000 årlige dødsfald kunne undgås og en stigning i middellevetid på 1,2 år.

Undersøgelsens konklusion

Forfatterne konkluderer, at ved at anvende GEMM i kombination med globale data for eksponering

for luftforurening har de estimeret, at ca. 8,79 mio. dødsfald globalt per år kan tilskrives luftforurening

med en generel usikkerhed på ±50 %. Estimatet er associeret med et tab i middellevetid på 2,2 år. I

EU-28 kan mellem 15 og 28 % af det totale antal dødsfald af hjerte-kar-sygdomme på 1,85 mio./år til-

skrives luftforurening, hvor den øvre grænse er associeret

med ”andre NCD”,

om end med betydelig

usikkerhed. Forfatterne konkluderer endvidere, at ved at erstatte fossile energikilder med vedvarende

energikilder, vil luftforureningens bidrag til det årlige antal dødfald kunne reduceres med 55 %.