Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2046540_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-14605
FPK
12. april 2019
MOF alm. del
svar på spørgsmål 672 fra Trine Torp (SF)
stillet den 14. marts 2019 til ministeren for fiskeri og ligestilling
og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Har ministeren på forhånd aftalt med Tyskland og Holland, at en
eventuel dansk tilladelse til skrab af blåmuslinger eller østers i Vadehavet
er acceptabel og inden for rammerne af Det trilaterale
Vadehavssamarbejde? Hvad er de økologiske og erhvervsmæssige
konsekvenser af eventuelle tilladelser, og hvilke høringsprocedurer vil
ministeren bruge for at høre udenlandske interessenter, såvel som
danske? Hvad kan ministeren oplyse om de EU-retslige aspekter af en
dansk tilladelse til skrab efter muslinger eller østers?
Svar
Vadehavet er udpeget som Natura2000-område og er et helt unikt
naturområde af international betydning. Den danske del af Vadehavet er
endvidere udpeget som verdens naturarv. Området forvaltes i et
samarbejde med Holland og Tyskland i Det trilaterale
Vadehavssamarbejde, som hører under Miljø- og Fødevareministeriets
ressort.
DTU Aqua har i februar 2019 afleveret deres endelige rapport om
Vadehavet. Rapporten indeholder blandt andet bestandsvurderinger af
stillehavsøsters og blåmusling. Der vurderes at være ca. 72.000 tons
stillehavsøsters og ca. 74.500 tons blåmusling i Vadehavet.
Disse bestandsvurderinger tyder isoleret set på, at der kan være basis for
at overveje et kommercielt fiskeri af blåmusling og stillehavsøsters.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 672: Spm. om aftale med Tyskland og Holland, at en eventuel dansk tilladelse til skrab af blåmuslinger eller østers i Vadehavet er acceptabel og indenfor rammerne af Det trilaterale Vadehavssamarbejde, til ministeren for fiskeri og ligestilling
2
Imidlertid er der en række forhold, som skal afklares, inden et fiskeri kan
igangsættes.
For så vidt angår blåmuslinger lukkede fiskeriet efter denne art i 2008, da
der ikke var tilstrækkeligt fødegrundlag for de muslingespisende fugle på
udpegningsgrundlaget,
jf. EU’s fuglebeskyttelses-
og habitatdirektiv. Der
er igangsat et arbejde ved DTU Aqua og Århus Universitet i forhold til
beregning af fødebehovet for de muslingespisende fugle. Når resultatet af
beregningerne
foreligger,
vil
der
skulle
foretages
en
miljøkonsekvensvurdering af påvirkningen af fiskeriet, der ud over fugle
også skal inddrage arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget i øvrigt og
af et evt. fiskeris kumulative påvirkning i relation til områdets integritet, jf.
habitatdirektivets artikel 6(3). Dette arbejde foretager DTU Aqua for
Udenrigsministeriet.
Såfremt fødebehovet til fuglene og en efterfølgende konsekvensvurdering
viser, at der ikke er en negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget og, at
der dermed er mulighed for fiskeri, vil dette fiskeri skulle udøves i
overensstemmelse med
”Muslinge-
og østerspolitikken”, som blandt andet
indebærer beskyttelse af rev, ingen påvirkning af ålegræs, og en maksimal
kumulativ arealpåvirkning på 15 %, som skal sikre, at alle berørte
økosystemkomponenter kan regenerere.
Endvidere høres Udvalget for Muslingeproduktion. Såfremt
konsekvensvurderingen viser, at der kan være en grænseoverskridende
effekt af fiskeriet, vil en høring efter konvention om vurdering af
virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo konventionen)
evt. skulle gennemføres.
For så vidt angår stillehavsøsters er der tale om en invasiv art. Ikke desto
mindre skal det sikres, at et eventuelt fiskeri med skrabende redskaber efter
stillehavsøsters sker i overensstemmelse med de beskyttelsesbehov, der er
i Vadehavet. Blandt andet skal der tages hensyn til, at blåmuslinger og
stillehavsøsters findes i de samme områder, og at der dermed vil være
bifangst uanset hvilken art, der fiskes efter.
Jf. bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet, der hører
under Miljø- og Fødevareministeriets ressort, er der et forbud mod
maskinel optagning af muslinger, sandorm og andre organismer på og i
havbunden. Forbuddet gælder imidlertid ikke i visse områder til hjerte- og
blåmuslingefiskeri. For så vidt angår fiskeri af stillehavsøsters mangler der
p.t. hjemmel til at meddele sådanne tilladelser, hvorfor dette fiskeri
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 672: Spm. om aftale med Tyskland og Holland, at en eventuel dansk tilladelse til skrab af blåmuslinger eller østers i Vadehavet er acceptabel og indenfor rammerne af Det trilaterale Vadehavssamarbejde, til ministeren for fiskeri og ligestilling
3
forudsætter, at der udarbejdes en bekendtgørelse. Dette arbejde er i
gangsat i Udenrigsministeriet.
Erhvervsmæssige konsekvenser af igangsættelse af et fiskeri vil afhænge
af, hvor stort et omfang et fiskeri vil have. Igangsættelse af et fiskeri efter
blåmuslinger vil omfatte et begrænset antal fartøjer.
Med hensyn til EU retlige aspekter kan det oplyses, at muslinge- og
østersfiskeriet skal være i overensstemmelse med EU-retten, herunder
habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne og vandrammedirektivet, hvilket
også fremgår af Muslinge- og østerspolitikken.
Udenrigsministeriet er i dialog med Miljø- og Fødevareministeriet for at
sikre, at en evt. igangsættelse af et kommercielt fiskeri efter blåmuslinger
og stillehavsøsters sker
inden for rammerne af EU’s miljødirektiver og det
trilaterale samarbejde og under hensyntagen til området helt unikke
karakter.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen