Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2043657_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 670 (MOF alm. del) stillet den 13. marts
2019.
Spørgsmål nr. 670
”Kan
ministeren bekræfte, at sagsbehandlingen af udbetalingsanmodning vedrørende projekt
’Udvikling af Økologisk Fuldkorn’ (j.nr. 32101-U-12-00221)
gennemført i 2012 fortsat ikke er afsluttet?
Kan ministeren bekræfte, at klage over sagsbehandlingen vedrørende ovennævnte sag indsendt i 2014
(journalnummer: 14-8624-000005) fortsat ikke er blevet behandlet i Miljø- og Fødevareklagenævnet
(sagen fik i 2015 nyt sagsnummer: 18/01307)?
Og endelig, er ministeren på denne baggrund tilfreds med sagsbehandlingstiderne i
projektadministrationen?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
”Landbrugsstyrelsen
kan bekræfte, at sagen ikke er afsluttet, da den fortsat ligger til behandling i
Miljø- og Fødevareklagenævnet. Landbrugsstyrelsen oversendte klagen til nævnet i april 2016.
Sagen vedrørende projekt ’Udvikling af Økologisk Fuldkorn’ har været kendetegnet ved
et kompliceret
forløb med flere klager. Overordnet set har ansøger været uenig i styrelsens vurdering af, hvilke
udgifter til projektet der er støtteberettigede, og derved hvor stort det udbetalte tilskud skal være.
Ansøger har fået udbetalt størstedelen af tilskuddet ift. det tilsagn, som ansøger fik i 2012. Ansøger
klagede senest over afgørelsen den 20. september 2015. Den 7. april 2016 oversendte
Landbrugsstyrelsen klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er Erhvervsministeriets ressort.
Landbrugsstyrelsen har ikke modtaget en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Landbrugsstyrelsen vil behandle sagen jf. klagenævnets afgørelse, så snart den foreligger.”
På baggrund af Landbrugsstyrelsens redegørelse kan jeg bekræfte, at sagen ikke er afsluttet, og at den
fortsat er til behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Jeg er ikke tilfreds med
sagsbehandlingstiderne i Landbrugsstyrelsens projektadministration, men styrelsens afslutning af den
konkrete sag må nødvendigvis afvente en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Steen Silberg
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00
• CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk