Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2043168_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. april 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 659 (MOF alm. del) stillet den 12. marts
2019 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 659
”Kan ministeren bekræfte, at kvælstofregnskabet i landbrugspakken forudsatte, at de kollektive
virkemidler skulle levere en kvælstofreduktion i de enkelte år 2016-2018 på henholdsvis 382, 843
og 1.451 t samt 2.059 t N i 2019, 2.668 t N i 2020 og 2.907 t N i 2021? Der henvises til svar på
spørgsmål nr. S 426 (2015-2016).”
Svar
Tallene som spørgeren refererer til, indgår i en tabel, som er udarbejdet i tilknytning til Fødevare- og
Landbrugspakken og blev efterfølgende konsolideret forud for de endelige vandområdeplaner 2015-
2021 jf. besvarelse af MOF alm. del nr. 1015 (2015-2016). Der er i vandområdeplanerne ikke fastsat
delmål for hvert af årene i planperiode.
I forbindelse med bl.a. dimensioneringen af indsatsen i den målrettede efterafgrødeordning (2017-
2018) er der anvendt en indsatsfordeling som fremgår af tabel 1.
2016
%
Udtagning af
lavbundsjord
Vådområder (besluttet
forud for Fødevare- og
landbrugspakken)
Vådområder (besluttet
ifm. Fødevare- og
landbrugspakken)
Skovrejsning
Minivådområder
16,7
16,7
2017
%
33,3
33,3
2018
%
50,0
50,0
2019
%
66,7
66,7
2020
%
83,3
83,3
2021
%
100
100
Effekt til kyst
(2021)
Tons kvælstof
150
868
0,0
0,0
0,0
20,0
20,0
0,0
40,0
40,0
12,7
60,0
60,0
41,8
80,0
80,0
70,7
100
100
100
385
150
900
Tabel 1:
Fordelingen af indsats fsva. de kollektive virkemidler, som anvendt ifm. dimensioneringen af indsatsen
af bl.a. den målrettede efterafgrødeordning (2017-2018)
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 663: Spm. om de kollektive virkemidler skal betragtes som kompenserende virkemidler for at modvirke den øgede kvælstofudledning som følge af ændringer i kvælstofkvoten i medfør af landbrugspakken, til miljø- og fødevareministeren
De kollektive indsatser forventes i de første år således at bidrage til en ikke-forringelses indsats og
efterfølgende til forbedringer i miljøtilstanden. Dette fremgår bl.a. af miljørapport for forslag til plan
om ændrede gødskningsnormer som blev oversendt til udvalget i december 2015 ifm. behandlingen af
L68 (2015-2016).
Som det fremgår af besvarelsen af MOF alm del nr. 572 går etableringen af kollektive virkemidler
aktuelt for langsomt.
Lempelserne, som landbrugserhvervet fik med Fødevare- og landbrugspakken, skulle yderligere bl.a.
modsvares af en målrettet efterafgrødeordning. Denne har haft virkning i 2017 og 2018, hvor
landmændene samlet har udlagt ca. 250.000 hektar efterafgrøder. I medfør af dialog med EU-
Kommissionen blev den målrettede efterafgrødeordning opjusteret således at den sikrede en
yderligere kvælstofreduktion på samlet 1.934 ton kvælstof i rodzonen (svarende til ca. 58.000 hektar
efterafgrøder). Denne yderligere indsats kan betragtes som en buffer og som en sikring for, at
ordningen har leveret den påkrævede kvælstofreduktion.
Bedømt efter udledningstallene for 2017 har ordningerne og reguleringen generelt dog leveret et
tilstrækkeligt bidrag til at sikre, at der ikke er sket en stigning i kvælstofudledningen.
Der er med andre ord ting, der peger i hver sin retning, og Miljø- og Fødevareministeriet har derfor
bedt Aarhus Universitet om at bidrage til en opdateret vurdering af situationen. På den baggrund kan
der træffes beslutning om, hvad der skal til for at sikre, at vi opnår de mål, vi har sat for vandmiljøet.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Sofus Rex
2