Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2051481_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. april 2019
Besvarelse af spørgsmål 652 alm. del stillet af Miljø- og Fødevareud-
valget den 12. marts 2019 omtrykt den 13. marts 2019 efter ønske fra
ikkemedlem Mette Gjerskov (S).
Spørgsmål:
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stoppet arbejdet med diget i Jyllinge
Nordmark, fordi en klage vurderes at have opsættende virkning. Digear-
bejdet er af særdeles hastende karakter for beboerne i området, der igen
og igen oplever oversvømmelser, som det kræver enorme ressourcer at
dæmme op for, hvilket gør det afgørende, at digearbejdet bliver afsluttet,
inden efterårsstormene sætter ind. Roskilde Kommune har bedt om, at
kun dele af arbejdet påvirkes af den opsættende virkning for klagen. Dette
har Nævnet valgt at se bort fra. For hver dag arbejdet ligger stille, vil det
give ekstra udgifter for de i forvejen hårdt plagede borgere. Vil ministeren
i den anledning oplyse, om det er normalt, at hele arbejdet stoppes, om
det er muligt at få dele af arbejdet i gang, hvem der skal betale for de eks-
tra udgifter, og sidst, hvor lang tid det kan forventes, at sagsbehandlingen
tager?
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Svar:
Miljø- og Fødevareklagenævnet, der sekretariatsbetjenes af Nævnenes
Hus, er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
Jeg har derfor indhentet bidrag fra Nævnenes Hus, som oplyser følgende
på vegne af Miljø- og Fødevareklagenævnet:
”Roskilde
Kommune har i den omtalte sag den 13. september 2018 givet
VVM-tilladelse til anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge
Nordmark og Tangbjerg. VVM-tilladelsen er givet med henblik på at op-
føre et anlæg, som skal sikre mod oversvømmelser i området.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 17. december 2018 modtaget en
klage fra omboende til projektet over Roskilde Kommunes afgørelse af
13. september 2018. I klagen anføres, at VVM-tilladelsen er meddelt i
strid med habitatreglerne (habitatbekendtgørelsen og habitatdirektivet).
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 652: MFU spm. om sagsbehandlingen for en klage der har stoppet digearbejdet i Jyllinge Nordmark, til erhvervsministeren
2051481_0002.png
2/3
Et enigt Miljø- og Fødevareklagenævn har den 12. april 2019 har truffet
afgørelse om at ophæve Roskilde Kommunes afgørelse og hjemvise sagen
til fornyet behandling. Afgørelsen er offentligt tilgængelig på nævnets
hjemmeside:
https://naevneneshus.dk/nyhedsarkiv/2019/april/ophaevelse-af-vvm-
tilladelse-til-kystbeskyttelsesanlaeg-i-jyllinge-nordmark/
I klagen af 17. december 2019 vedrørende Roskilde Kommunes VVM-
tilladelse anmoder gruppen af omboende personer herudover om, at kla-
gen tillægges opsættende virkning. Miljø- og Fødevareklagenævnet har
den 8. marts 2019 truffet afgørelse om, at klagen tillægges opsættende
virkning.
Roskilde Kommune har den 12. marts 2019 anmodet Miljø- og Fødevare-
klagenævnet om at genoptage sagen vedrørende opsættende virkning un-
der henvisning til, at anlægsarbejdet er så langt fremskredet, at der ikke
vil ske yderligere indgreb i Natura 2000-naturtyper.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 15. marts 2019 afslået anmod-
ningen om at genoptage behandlingen af spørgsmålet om opsættende
virkning. Nævnet henviser i sin afgørelse til, at det ikke på et videnskabe-
ligt sikkert grundlag kan udelukkes, at der vil ske yderligere skade på
Natura 2000-naturtyperne. Det følger af habitatdirektivet og EU-
domstolens praksis, at der ikke kan ske godkendelse af projekter, hvis der
er risiko for skade på et Natura 2000-områdes integritet. På baggrund her-
af er klagen tillagt opsættende virkning.
Det følger af miljøvurderingslovens § 53, at Miljø- og Fødevareklage-
nævnet kan bestemme, at en afgørelse om VVM-tilladelse ikke må udnyt-
tes. Det kan endvidere oplyses, at det følger af Miljø- og Fødevareklage-
nævnets hidtidige praksis, at en afgørelse vedrørende opsættende virkning
har virkning for den påklagede afgørelse som helhed.
En eventuel udnyttelse af VVM-tilladelsen inden nævnets afgørelse fore-
ligger, sker på ansøgers egen regning og risiko. Miljø- og Fødevarekla-
genævnet kan ikke udtale sig om, hvem der skal afholde eventuelle ekstra
udgifter i forbindelse med standsningen af anlægsarbejdet, som følge af
en afgørelse om opsættende virkning, da dette beror på indholdet af pri-
vatretlige aftaler mellem bygherre og entreprenøren på projektet.”
Med venlig hilsen
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 652: MFU spm. om sagsbehandlingen for en klage der har stoppet digearbejdet i Jyllinge Nordmark, til erhvervsministeren
3/3
Rasmus Jarlov