Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2040436_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. april 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 640 (MOF alm. del) stillet den 6. marts
2019 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 640
”Vil
ministeren foranledige, at der udarbejdes retningslinjer, som udstikker en klar ansvarsfordeling i
sager om strandede fartøjer? Der henvises til artiklen ”Ingen vil tage ansvar for strandet spøgelsesskib”
bragt på tvmidtvest.dk den 2. marts 2019 (https://www.tvmidtvest.dk/artikel/ingen-vil-tage-ansvar-
strandet-spoegelsesskib).”
Svar
Jeg kan oplyse, at der allerede findes en ansvarsfordeling i sager om strandede fartøjer:
Med den gældende lovgivning kan staten kræve et skibsvrag fjernet, når det vurderes at udgøre fare for
havmiljø, fiskeri, sejlads, mv. Såfremt Søfartsstyrelsen vurderer, at et skibsvrag er til fare eller
væsentlig ulempe for sejladssikkerhed eller fiskeri, vil ejeren blive kontaktet med krav om
uskadeliggørelse af vraget. Hvis vraget udgør en fare for danske kyster eller for et
kystbeskyttelsesanlæg, kan Kystdirektoratet påbyde ejeren fjernelse af vraget. I de tilfælde hvor skibe
er dumpet i havet, vil det være Miljø- og Fødevareministeriet, der er overordnet ansvarlig for
havmiljøloven, mens Forsvarsministeriet er ressortansvarlig for den statslige
havmiljøforureningsbekæmpelse.
Statslige myndigheder har som udgangspunkt ikke hjemmel til at kræve skibsvrag, der falder uden for
ovenstående kriterier, fjernet. Søfartsstyrelsen kan, ifølge bekendtgørelse af lov om tillæg til
strandingsloven, § 9, efter ansøgning give tilladelse til, at en kommune, forening, firmaer eller borgere
for egen regning fjerner et vrag.
Efter lov om tillæg til strandingsloven, §§ 6 og 7, kan Søfartsstyrelsen kræve vraget uskadeliggjort, når
et fartøj synker, grundstøder eller strander, hvis det er til fare eller væsentlig ulempe for
sejladssikkerhed eller fiskeri. Såfremt ejer ikke selv uskadeliggør vraget indenfor en fastsat tidsfrist,
kan Søfartsstyrelsen lade vraget fjerne for ejerens regning.
De berørte kommuner har efter kystbeskyttelsesloven § 19 e hjemmel til at meddele ejeren af et vrag
påbud om at fjerne vraget for ejerens regning, hvis vraget skønnes at være til fare. Hvis påbuddet ikke
efterkommes, kan kommunalbestyrelsen fjerne vraget for ejers regning, hvis det er nødvendigt for at
afværge en nærliggende fare.
Efter kystbeskyttelsesloven og i henhold til statens højhedsret over søterritoriet har Kystdirektoratet
mulighed for bl.a. at kræve indretninger eller genstande på søterritoriet fjernet. Det kan efter en
konkret vurdering også omfatte såkaldte harmløse skibsvrag, hvor der ikke er indhentet tilladelse til
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 640: Spm. om retningslinjer, som udstikker en klar ansvarsfordeling i sager om strandede fartøjer, til miljø- og fødevareministeren
placering af skibet på søterritoriet, og hvor skibet er til ulempe for omgivelserne. Dette gælder såvel for
de eksisterende vrag som for eventuelle kommende. I praksis anvender Kystdirektoratet sjældent disse
beføjelser, da Kystdirektoratet som udgangspunkt kun påtager sig udgifterne med at fjerne vrag, når
de er til fare for danske kyster og kystbeskyttelsesanlæg.
Kystbeskyttelseslovens adgang til at fjerne vraget for ejers regninger finder imidlertid først anvendelse,
når ejeren af fartøjet er blevet påbudt at fjerne vraget, og efterfølgende er idømt tvangsbøder, uden at
dette har ført til en fjernelse af vraget.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Merete Løvschall
2